»Ezekiel 37: Bibelen og Mormons Bog vidner om Jesus Kristus«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Ezekiel 37: Bibelen og Mormons Bog vidner om Jesus Kristus«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47: Lektion 140
Ezekiel 37
Bibelen og Mormons Bog vidner om Jesus Kristus
I Ezekiel 37 så Ezekiel en fremtidig indsamling og genforening af alle Israels stammer til Herren (se Ez 37:20-28). Nutidige profeter har også tolket Ezekiels syn som Judas træstykke (Bibelen) og Josefs træstykke (Mormons Bog), der forenes som fælles vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium (se Ez 37:15-17). Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan Bibelen og Mormons Bog virker sammen i deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at forestille sig, at de bliver spurgt: »Hvorfor har man brug for Mormons Bog, hvis man tror på Bibelen?« og forberede sig på at fortælle, hvordan de ville svare. De kan spørge en ven eller et familiemedlem om, hvordan de ville svare på spørgsmålet.
Mulige læringsaktiviteter
Et sikkert andet vidne
Forestil jer, at I ser et opslag på de sociale medier, hvor der bliver spurgt: »Hvorfor har man brug for Mormons Bog, hvis man tror på Bibelen?«
I kan bede eleverne om at tænke over dette spørgsmål, mens I skriver det på tavlen. Bed derefter eleverne om at spørge sig selv:
-
Hvor sikre føler I jer på jeres evne til at svare på dette spørgsmål?
-
Hvis en ven stillede jer dette spørgsmål, hvad ville I så svare?
Når I studerer Ezekiel 37 i dag, så bed Ånden om at hjælpe jer til at se, hvordan Bibelen og Mormons Bog vidner om Jesus Kristus og hans evangelium. Ved slutningen af lektionen vil I få mulighed for at øve jer på at besvare dette spørgsmål.
Judas træstykke og Josefs træstykke
Profeten Ezekiel blev sendt ud for at forkynde omvendelse for israelitterne, der var i fangenskab i Babylon. I Ezekiel 37 nedskrev profeten et syn, hvori Herren belærte om, at Israels hus, der var åndeligt død på grund af frafald, ville vende tilbage til livet gennem evangeliets gengivelse. Som en del af synet så Ezekiel to træstykker eller trætavler, hvorpå budskabet skulle skrives.
Når eleverne studerer følgende skriftsted, kan I eventuelt påpege, at »Judas træstykke« henviser til Bibelen. »Josefs træstykke« henviser til Mormons Bog (se Guide til Skrifterne, »Efraim«; »Juda«). Eleverne kan tilføje disse oplysninger som en note i deres skrifter ud for vers 16.
Ezekiel 37:15-17 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.
Læs Ezekiel 37:15-20, og se efter Herrens løfte om skrifterne i de sidste dage.
-
Hvad tror I, at vendingen »så du har ét stykke træ i hånden« (v. 17) kan betyde?
For at hjælpe os til at forstå, hvordan Bibelen og Mormons Bog blev til »ét« vidnesbyrd om Frelseren, har præsident Russell M. Nelson sagt:
Bibelen og Mormons Bog er begge vidner om Jesus Kristus. De lærer os, at han er Guds søn, at han levede et eksemplarisk liv, at han har sonet for hele menneskeheden, at han døde på korset og opstod igen som den opstandne Herre. De lærer os, at han er verdens Frelser.
Skriftens vidnesbyrd stadfæster hinanden. Dette koncept blev forklaret for lang tid siden, da en profet skrev, at Mormons Bog blev »skrevet i den hensigt, at I må tro på [Bibelen]; og hvis I tror på [Bibelen], vil I også tro på [Mormons Bog]« (Morm 7:9). Den ene bog henviser til den anden. Hver bog står som bevis på, at Gud lever og taler til sine børn gennem åbenbaring til sine profeter …
I dag lever hellige i mange nationer over hele jorden i taknemlighed over at have Bibelen (Judas træstykke) og Mormons Bog (Efraims træstykke), som er blevet til ét i deres hænder (Se »Skriftens vidner«, Liahona, nov. 2007, s. 43, 44).
-
Hvordan vil I sammenfatte det, vi lærer af Ezekiel 37:15-20 og præsident Nelson?
Selvom eleverne måske bruger andre ord, så hjælp dem til at dele en sandhed såsom Bibelen og Mormons Bog vidner om Jesus Kristus.
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at have både Bibelen og Mormons Bog til at vidne om Jesus Kristus?
Ledsagende vidnesbyrd om Jesus Kristus
Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at øge deres forståelse af, hvordan Bibelen og Mormons Bog begge vidner om Jesus Kristus og hans evangelium.
I kan medtage noget af eller hele nedenstående diagram. Eleverne kan vælge et eller flere emner at studere individuelt sammen med en makker eller i en lille gruppe.
|
Evangeliske emner |
Tilknyttede skriftsteder |
|---|---|
Evangeliske emner Jesu Kristi forsoning | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: Esajas 53:3-5 Mormons Bog: Alma 7:11-13 |
Evangeliske emner Alle opstår på grund af Jesus Kristus | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: 1 Korinther 15:20-22 Mormons Bog: Alma 11:42-45 |
Evangeliske emner Frelseren lover at indsamle og forløse sit folk | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: Ezekiel 37:21-23, 26-27 Mormons Bog: 1 Nefi 10:14 |
Evangeliske emner Jesu Kristi egenskaber | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: Esajas 63:7 Mormons Bog: Mosija 4:11 |
Evangeliske emner Frelserens dåbsordinance | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: Matthæus 3:13-17 Mormons Bog: 2 Nefi 31:5-12 |
Evangeliske emner I vælger selv et emne | Tilknyttede skriftsteder Bibelen: |
Find på en måde, hvorpå eleverne kan fortælle om, hvad de har lært. Det kan gøres ved at uddele det medfølgende uddelingsark, som eleverne kan bruge til at lave et opslag på de sociale medier. Hvis eleverne ikke er bekendt med sociale medier, kan I tilpasse denne aktivitet, så eleverne laver et rollespil over det, de ville dele med nogen. Aktiviteten opfordrer eleverne til at besvare det spørgsmål, der blev stillet i begyndelsen af lektionen.
Vælg et af de emner, I studerede, og lav et opslag på de sociale medier, der kan bruges til at besvare spørgsmålet: »Hvorfor har man brug for Mormons Bog, hvis man tror på Bibelen?« Medtag de vers fra Bibelen og Mormons Bog, som I har studeret. Forklar den værdi, I finder, og hvordan de begge lærer os om Jesus Kristus og hans evangelium.
Del det, I har lært
Du kan sætte elevernes opslag eller plakater op på væggen rundt om i lokalet eller placere dem på skriveborde. Bed derefter eleverne om at gå rundt i lokalet og gennemgå deres klassekammeraters arbejde. Uddel små sedler eller post-it, som eleverne kan bruge, når de udfører følgende instruktioner.
Skriv en »kommentar« til et eller flere af de andre opslag på de sociale medier. Udfør mindst en af følgende muligheder i jeres kommentar:
-
Tilføj endnu en skriftstedshenvisning fra enten Bibelen eller Mormons Bog, der kan hjælpe nogen til at forstå mere om Frelseren og dette emne. Tilføj et par tanker om værdien af det skriftsted, I delte.
-
Fortæl, hvordan Bibelen og Mormons Bog har hjulpet jer til at forstå Frelseren og denne lære.
-
Beskriv en oplevelse, I har haft, hvor skriftsteder fra Bibelen eller Mormons Bog har styrket jeres vidnesbyrd om Frelseren og hans evangelium.
-
I stedet for at skrive jeres tanker ned på papir kan I dele noget, I har lært i dag om Frelseren og hans evangeliske lærdomme, på jeres personlige konto på de sociale medier. Medtag skriftsteder, og hvordan Bibelen og Mormons Bog har hjulpet jer til bedre at forstå Jesu Kristi evangelium.
I kan afslutte lektionen ved at bede eleverne om fortsat at bruge Bibelen og Mormons Bog til at øge deres forståelse af Jesus Kristus og hans evangelium.
Lær udenad
I kan eventuelt hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Ezekiel 37: 15-17: Læg Bibelen og Mormons Bog sammen … »så du har ét stykke træ i hånden.« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.