»Øvelse i evangelisk mesterlære 8: Anvend af sandheder i mesterlæreskriftsteder og principper for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Øvelse i evangelisk mesterlære 8: Anvend af sandheder i mesterlæreskriftsteder og principper for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Esajas 40-49: Lektion 122
Øvelse i evangelisk mesterlære 8
Anvend sandheder i mesterlæreskriftsteder og principper for at opnå åndelig kundskab
Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge et fundament for deres liv på Jesus Kristus og hans evangelium. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at anvende sandheder i mesterlæreskriftsteder og de guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at søge i mesterlæreskriftstederne og vælge to eller tre skriftsteder, som, de føler, kan anvendes i næsten enhver situation, en teenager kan stå i.
Mulige læringsaktiviteter
Gennemgang af evangelisk mesterlære: Anvendelse
Overvej at give hver elev et lille stykke papir. Bed dem skrive en kort beskrivelse af en vanskelig situation, som en person, de kender, står over for, og læg derefter deres papir i en spand. Bed eleverne om ikke at medtage navne eller detaljer, der er for personlige, fordi andre elever skal læse deres papirer.
Del derefter eleverne op i makkerpar. Få hvert makkerpar til at vælge to stykker papir fra spanden og færdiggøre de tre trin nedenunder.
-
Gennemgå mesterlæreskriftstederne i Det Gamle Testamente ved at bruge listen i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.
-
Drøft, hvordan forskellige skriftsteder kan anvendes på mindst en af situationerne på jeres papirer (du kan også bruge mesterlæreskriftsteder fra andre skrifter).
-
Fortæl, hvordan anvendelsen af lærdommene i disse skriftsteder kan styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Efter tilstrækkelig tid kan du bede grupperne fortælle klassen, hvad de har drøftet.
Hvis eleverne har brug for hjælp til at finde et mesterlæreskriftsted, der passer til deres situation, kan du henvise dem til et skriftsted, der kan anvendes i mange situationer, såsom Ordsprogene 3:5-6 eller 2 Nefi 32:3.
Denne aktivitet bør kun tage 10-15 minutter for at give eleverne tid til at lære og anvende principper for at opnå åndelig kundskab i resten af lektionen.
Lær og anvend principper for at opnå åndelig kundskab
Resten af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne med at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en realistisk situation.
Overvej at vise billedet af en ung kvinde og scenariet nedenfor.
Scenariet kan virke mere realistisk, hvis du lader de understregede dele stå tomme og beder eleverne om at udfylde de tomme felter med Kirkens læresætninger og standarder, der er relevante for dem.
Da Julietta var barn, gik hun ud fra, at de fleste mennesker var enige i Jesu Kristi lærdomme, som hun lærte om i sit hjem og i Kirken. Nu hvor hun går i gymnasiet, virker det modsatte til at være tilfældet. De fleste mennesker, hun kender, synes at være uenige i læresætningerne og standarderne i Jesu Kristi gengivne evangelium.
For eksempel gør mange af hendes klassekammerater grin med hendes tro på levende profeter; selv nogle af hendes venner kan ikke forstå, hvorfor hun vælger at afstå fra at deltage i umoralske aktiviteter og underholdning.
Nogle af dine elever kan måske ikke så godt relatere til Julietta. Du kan bede frivillige, der har stået i en lignende situation, om at beskrive, hvordan den føltes, og hvad der gjorde den svær at håndtere. Du kan påpege, at uanset om de har haft lignende oplevelser som Julietta, er formålet med scenariet at give dem mulighed for at øve sig i at bruge principperne for at opnå åndelig kundskab og læresætninger, som de har lært for nylig.
Bed eleverne om at gennemgå principperne i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument og se efter principper, der kan hjælpe andre, der står i en lignende situation som Julietta.
Når eleverne er færdige med gennemgangen, kan du give dem god tid til at drøfte de principper, de føler, kan hjælpe Julietta.
Ud fra deres drøftelse kan du vælge afsnit fra resten af lektionsmaterialet, der kan hjælpe dine elever til bedre at forstå principperne for at opnå åndelig kundskab.
Handl i tro
Overvej at vise følgende spørgsmål og bede eleverne om at drøfte deres svar i små grupper. Gå rundt i lokalet, og lyt til deres drøftelser, og tilføj indsigt eller vejledning efter behov.
-
Hvordan kunne Juliettas situation være en mulighed for hende til at styrke sin tro på Jesus Kristus og sit engagement i hans kirke?
-
Hvad kan hun føle sig fristet til at gøre, der kan føre hende væk fra Jesus Kristus?
-
Hvordan vil du foreslå, at hun håndterer disse fristelser med tro på Jesus Kristus?
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv
Følgende instruktioner giver eleverne mulighed for at fortælle, hvad de har fundet frem til. Vent, indtil de har fuldført hvert trin, før du giver hvert af de efterfølgende trin
(udover at gennemgå afsnit 8 i Evangelisk mesterlære, hoveddokument i trin 1, kan du også give eleverne nogle få minutter til at studere afsnittet »Søg pålidelige kilder« i Søg svar på spørgsmål (Evangelisk Bibliotek, emner og spørgsmål).)
-
Skriv i jeres studiebog en udtalelse fra afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, som, I tror, kan hjælpe Julietta og hvorfor.
-
Gå rundt i lokalet, og find en anden elev, der valgte det samme udsagn som jer. Tal om, hvordan det kan hjælpe Julietta.
-
Føj meningsfuld indsigt til jeres noter, som den anden elev delte med jer.
-
Gå igen rundt i lokalet, og find en elev, der valgte et andet udsagn, end I selv gjorde. Del indsigten fra jeres noter.
Når eleverne er færdige med aktiviteten, kan du bede frivillige om at dele indsigt, som deres klassekammerater lærte dem. Du kan også bede dem om at nedskrive de indtryk, de måtte have modtaget i deres eget liv.
Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder
Tilføjelse af følgende til Juliettas scenarie kan hjælpe eleverne til at forberede sig på at diskutere vigtigheden af de kilder, vi vender os til i vores liv.
Eftersom så mange mennesker er uenige med Julietta, begynder hun at spekulere på, om læresætningerne og standarderne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige virkelig er fra Gud.
Overvej at bede eleverne om at drøfte følgende anvisninger med en makker.
-
De mennesker og kilder, Julietta bruger til at finde information, er vigtige, fordi …
-
Jeg vil råde Julietta til at lede efter svar ved at gå til … og fraråde at lede efter svar ved at gå til …
Når makkerparrene er færdige med at drøfte opgaven, så bed frivillige om at dele det, de har talt om, med klassen. Du kan bede eleverne om at fortælle, hvorfor de svarede, som de gjorde. Overvej at hjælpe eleverne til at forstå, at de kilder, de vender sig til, kan føre dem tættere på eller længere væk fra vor himmelske Fader.
For at give eleverne mulighed for at øve sig i at søge yderligere forståelse gennem guddommeligt anviste kilder kan makkerparrene også finde og dele mesterlæreskriftsteder, der kan hjælpe Julietta. Eksempler på skriftsteder, de kan bruge, er Josva 24:15; Ordsprogene 3:5-6; Esajas 5:20; Matthæus 5:14-16 og Lære og Pagter 6:36.
Personlig anvendelse
Du kan afslutte lektionen ved at bede eleverne om bønsomt at besvare et af følgende spørgsmål i deres studiebog. Tilskynd dem til at være opmærksomme på indtryk fra Helligånden, når de overvejer og skriver.
-
Hvad føler I, at vor himmelske Fader ønsker, at I skal gøre med det, I har lært eller følt i dag?
-
Hvordan kan det påvirke jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, at I vælger at følge principperne for at opnå åndelig kundskab?