Seminar
Josva 1-8; 23-24: Oversigt


»Josva 1-8; 23-24: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Josva 1-8; 23-24: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Josva 1-8; 23-24

Josva 1-8; 23-24

Oversigt

Efter Moses blev Josva den næste profet og leder for den israelitiske nation. Herren fortalte Josva, at han skulle føre Israels børn ind i det forjættede land. Da israelitterne udøvede tro på Jesus Kristus, velsignede han dem på mirakuløs vis. Herren stoppede vandet i Jordanfloden, så israelitterne kunne gå tørskoede over. Når Israels hære adlød Herren, velsignede han dem med at vinde i kamp. Josva gav hver af Israels stammer et stykke land som arvelod. Inden Josva døde, mindede han israelitterne om alt det, Herren havde gjort for dem. Han opfordrede folket til at vælge at tjene Herren.

ikon, seminarTilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt – studiemål. Skriftstudium giver os mulighed for at høre Frelserens røst. Opfordringen til at læse skrifterne er en invitation til at lære Jesus Kristus at kende. Når du underviser dine elever om skriftstudium, så tilskynd dem til ikke blot at finde ud af, hvad skrifterne lærer dem om Frelseren, men også at finde ham. Lær mere i »Frelseren opfordrede andre til at lære ham at kende ved at studere hans ord« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 25). Et eksempel på, hvordan man gør dette, findes i Lektion 61: »Josva 1«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Josva 1

Formål med lektionen: At øge elevernes tillid til, at Herren kan hjælpe dem til at have mod, når de møder udfordringer.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på situationer, hvor en ung person kan have brug for at udvise mod. Eleverne kan spørge et familiemedlem eller en ven om oplevelser, de har haft, der krævede mod.

  • Billede: Moses ordinerer Josva

Josva 2-4

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan udøve tro på Jesus Kristus.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde et skriftsted, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad det vil sige at have tro på Jesus Kristus. Bed dem om at møde op forberedte på at fortælle om det i klassen. De kan om nødvendigt slå »Tro« op i Guide til Skrifterne.

  • Videoer: »Seek Learning by Faith« (33:35) fra tidskode 03:15 til 04:33; »Exercise Faith in Christ« (1:43)

  • Billede: Udøv tro på Jesus Kristus

  • Uddelingsark: »Eksempler på tro på Jesus Kristus fra Josva 2-4«

  • Materialer: En rød tråd, et par sko og en sten

Josva 23-24

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at vælge at tjene Herren frem for andre påvirkninger.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tage en lille sten med i klassen. De skal bruge den som en påmindelse om den plan, de vil lave i lektionen.

  • Materialer: En lille sten til hver elev (hvis nogle elever ikke selv tager en med); materialer såsom vandfaste tuscher til at skrive på stenene

Øvelse i evangelisk mesterlære 4

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at anvende sandheder, der findes i mesterlæreskriftsteder, og til at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et af de mesterlæreskriftsteder, de har studeret i år. Tilskynd dem til at tænke på en realistisk situation, hvor en teenager kan have gavn af at anvende lærdommene i dette skriftsted. En liste over skriftstederne findes i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

  • Billeder: Objekter, som mange teenagere måske genkender, men ikke ved, hvordan de skal bruge; en person ved en skillevej

  • Materialer: Papirer til hver gruppe

  • Indhold, der kan vises: Principper for at opnå åndelig kundskab