»Josva 23-24: ›Vælg i dag‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Josva 23-24: ›Vælg i dag‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Josva 1-8; 23-24: Lektion 63
Josva 23-24
»Vælg i dag«
Ved slutningen af sit liv mindede Josva israelitterne om, hvem Herren er, og hvad han havde gjort for dem. Josva opfordrede dem til at vælge at tjene Herren i stedet for falske guder. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at vælge at tjene Herren frem for andre påvirkninger.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tage en lille sten med i klassen. De skal bruge den som en påmindelse om den plan, de vil lave i lektionen.
Mulige læringsaktiviteter
Påvirkningen fra distraktioner
Overvej at bede eleverne om at lave en liste over de fem vigtigste ting, der kan distrahere unge fra at vælge at tjene Herren. Eleverne kan arbejde individuelt eller i grupper. Bed eleverne om at dele deres lister.
-
Hvilke ting i disse distraktioner kan få dem til at virke mere tiltalende eller vigtigere end at tjene Herren?
Forklar eventuelt, at hvis vi ikke er varsomme, kan disse distraktioner blive en nutidig udgave af tilbedelse og tjeneste af andre guder end Herren.
-
Hvad kan den langsigtede virkning være af fortsat at vælge disse påvirkninger frem for Herren?
Bed eleverne om at grunde over følgende spørgsmål eller skrive deres svar i deres studiebog.
-
Hvordan kan I tjene Herren eller tjene noget eller en anden gennem jeres daglige valg?
-
Hvad kan langtidsvirkningen være, hvis I fortsætter med at træffe disse valg?
Bed eleverne om at søge Åndens hjælp til at se, hvilke valg de kan træffe for at tjene Herren.
Herren Vores Gud
En elev kan læse følgende afsnit for at sammenfatte Josva 5-24.
Efter at have ført israelitterne tørskoede over Jordanfloden (se Jos 3-4) velsignede Herren israelitterne i deres mange kampe mod kana’anæerne. Israelitterne tog det land i besiddelse, som Gud havde lovet dem (se Jos 5-12). Landet blev delt mellem de tolv stammer (se Jos 13-22). Mod slutningen af sit liv gav Josva et sidste budskab til israelitterne (se Jos 23-24).
Bed ved den følgende aktivitet halvdelen af klassen om at læse Josva 23:3-11 og den anden halvdel om at læse Josva 24:3-11. Eleverne kan markere det, de finder i deres skrifter.
Læs Josva 23:3-11; 24:3-11, og se efter, hvad Herren havde gjort og ville gøre for Israel.
Bed eleverne om at dele. Du kan gøre dette ved enten at skrive deres svar på tavlen, mens de fortæller, eller bede eleverne om at komme op til tavlen og skrive det, de har fundet frem til.
Stil følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at tænke over, hvordan de har set Herren virke i deres liv. Du kan bede dem om at tænke på eksempler fra Kirkens historie, generalkonferencer, deres eget liv eller fra nogen i deres menighed eller familie.
-
Hvilke eksempler er der på, hvordan Herren har velsignet os i dag?
Josva 24:15 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.
For at hjælpe eleverne til at forstå Josva 24:14-15 kan du bede dem om med deres egne ord at omskrive det, Josva belærte om. De kan omskrive versene parvis eller i små grupper.
Læs Josva 24:14-15. Omskriv det, Josva underviste i, som om han underviste om det samme i dag.
Bed eleverne om at fortælle, hvordan de omskrev Josvas råd. Eleverne kan fortælle noget i retning af: »Hold op med at følge alle disse andre påvirkninger omkring jer, og vælg at følge Herren! I kan vælge, hvad I vil, men jeg vil tjene Herren.«
For at hjælpe eleverne til at finde frem til en klar sandhedserklæring kan du stille et spørgsmål som følgende.
-
Hvordan vil I sammenfatte Josvas belæringer i vers 15?
Eleverne kan sammenfatte vers 15 ved at bruge ord som vi kan bruge vores handlefrihed til at vælge at tjene Herren.
Når du stiller følgende spørgsmål, kan du overveje at henvise eleverne til de svar, de har skrevet i diagrammet.
-
Hvordan kan vi tjene Herren i dag?
-
Hvordan kan det, I ved om Herren, hjælpe jer til at vælge at tjene ham?
Vælg at tjene Herren
Læs Josva 24:24-25 og se efter, hvad Herren lovede at gøre.
For at hjælpe eleverne til at forbinde det, de har lært, med deres egne valg, kan du bede dem om at skrive svarene på følgende spørgsmål.
Besvar et af følgende sæt spørgsmål i jeres studiebog:
-
Hvad vil I gerne huske om Herren, der kan hjælpe jer til at tjene ham, når det virker svært? Hvordan tror I, at det kan hjælpe jer at huske Herren i disse øjeblikke?
-
Hvad vil I begynde at gøre eller stoppe med at gøre for at vælge at tjene Herren? Hvilke velsignelser kan I opleve ved at gøre det?
Bed eventuelt elever, der er villige til det, om at fortælle, hvad de skrev. Mind dem om, at de ikke skal fortælle noget, der er for personligt. Du kan også bære dit vidnesbyrd om Herren og forklare, hvorfor du vælger at elske og tjene ham frem for andre ting.
Læs Josva 24:26-27, og se efter, hvad Josva gjorde for at minde israelitterne om deres valg om at tjene Herren.
Hvis eleverne har taget en sten med til klassen, kan de tage den frem nu. Eller de kan tegne et billede af en sten. Tal om, hvor Josva lagde stenen (under egetræet), og hvorfor han lagde den der (for at minde Israels børn om den pagt, de indgik om at tjene Herren). Spørg eleverne, hvor de kan lægge deres sten for at minde sig selv om deres plan om at tjene Herren. Bed dem om at placere deres sten et sted, hvor de tydeligt kan se den. De kan også skrive noget på stenen, der minder dem om Herren eller deres plan om at tjene ham, f.eks. »Jeg vil tjene Herren«.
Du kan dele følgende udsagn med eleverne. Bær vidnesbyrd om langtidsvirkningen af at vælge at tjene Herren.
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har undervist om den langvarige virkning af at vælge at tjene Herren:
Vi må vælge, hvem vi vil tjene. Størrelsen af vores evige lykke afhænger af at vælge den levende Gud og at slutte sig til ham i hans værk …
At vælge at følge Faderens plan er den eneste måde, hvorpå vi kan blive arvinger i hans rige. (»Vælg i dag«, Liahona, nov. 2018, s. 106)
Lær udenad
Du kan eventuelt hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Den vigtigste sætning fra skriftstedet for Josva 24:15 er »vælg i dag, om I vil … tjene Herren«. Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.