Seminar
2 Mosebog 14-18: Oversigt


»2 Mosebog 14-18: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»2 Mosebog 14-18: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

2 Mosebog 14-18

2 Mosebog 14-18

Oversigt

Da israelitterne forlod Egypten, var de fanget mellem Det Røde Hav og Faraos hær. Herren udfriede dem på mirakuløs vis ved at åbne en vej gennem havet på tør grund. I ørkenen underviste, beskyttede og sørgede Herren for israelitterne ved at styrke dem under kamp og på mirakuløs vis at tilvejebringe vand og mad, herunder manna.

ikon, seminarHjælp eleverne til at tage ansvar for deres læring. Når eleverne bruger deres handlefrihed til at deltage aktivt i læringsprocessen, er de mere tilbøjelige til at føle Helligåndens omvendende indflydelse. Lær mere om, hvordan Frelseren gjorde dette, i »Frelseren hjalp andre til at tage ansvar for deres læring« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 24-25). Et eksempel på at hjælpe eleverne til at tage ansvar for læringen findes i Lektion 46: »2 Mosebog 15, 17«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

2 Mosebog 14

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et ønske om at sætte deres lid til Herren for at få styrke og udfrielse.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse 2 Mosebog 14:13-14 og overveje aspekter i deres liv, hvor disse vers kan være til hjælp.

  • Billeder: Bibelske kort, nr. 2, »Israels udvandring fra Egypten og indvandring i Kana’an«; Det Røde Hav; Jesus Kristus

  • Indhold, der kan vises: Spørgsmål, der kan drøftes parvist eller i små grupper

  • Videoer: »The Passover« (2:55) (animeret video) fra tidskode 01:28 til 02:32; »Finding Christ During Difficult Times« (4:35); »Feeling the Lord’s Love and Goodness in Trials« (4:18)

2 Mosebog 15, 17

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at øve sig i at finde sandheder fra Gud i beretninger fra skriften og forbinde disse sandheder med deres eget liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over de beretninger fra Det Gamle Testamente og Den Kostelige Perle, de har studeret indtil videre i dette semester. Bed dem om at møde op forberedte på at fortælle, hvordan de ville færdiggøre følgende sætning: »Jeg kan godt lide beretningen om , for den lærer mig, at

  • Billeder: Abraham med Isak på alteret; Josef af Egypten; Moses deler Det Røde Hav

  • Uddelingsark: »Identificer evangeliske sandheder fra 2 Mosebog 15, 17«

2 Mosebog 16

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at stole på Herren dagligt.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at se efter tegn på Herrens kraft i deres liv fra nu af og indtil næste lektion. Tilskynd dem til i deres personlige bønner eller familiebønner at tage sig tid til at takke vor himmelske Fader for hans hjælp.

  • Genstand, der kan vises: Brød

  • Uddelingsark: »Brød fra himlen«

  • Video: »Dagligt brød: Mønster« (2:51)