»1 Mosebog 24-33: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»1 Mosebog 24-33: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 24-33
1 Mosebog 24-33
Overblik
Herren beredte en vej for Isak, så han kunne indgå et evigt ægteskab. Han og Rebekka fik med tiden tvillingerne Jakob og Esau. Men efterhånden som Esau blev ældre, prioriterede han ikke førstefødselsretten eller sine evige velsignelser. Jakob fik førstefødselsretten og rejste til sin mors hjemland for at finde en hustru. Under sin rejse fik han et syn, der førte ham til at indgå den abrahamske pagt med Gud. Han gjorde sig store anstrengelser for at gifte sig i pagten, modtage Herrens velsignelser i sit daglige virke og gøre det, Gud bad ham om for at hele sine familieforhold.
Tilskynd eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer. Når eleverne opfordres til at fortælle hinanden, hvad de lærer, kan det hjælpe dem til at føle en større selvtillid i klassen. Lær mere i »Frelseren opfordrede andre til at dele de sandheder, de lærte« (Undervisning på Frelserens måde, s. 26). Et eksempel på, hvordan man gør dette, findes i Lektion 31: »1 Mosebog 28«.
Forbered undervisningen
Følgende information giver forslag til, hvad I måske behøver at forberede til hver lektion.
Mosebog 24
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå vigtigheden af ægteskab og familie i vor himmelske Faders plan.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at skrive et spørgsmål, som de eller nogen, de kender, kan have om tempelægteskab, og møde op til lektionen og bønsomt søge svar på det spørgsmål.
-
Billeder: Et tempelægteskab, »Rebekka ved brønden«, en enkel tegning af et tempel
-
Uddelingsark: Uddelingsark med titlen »Evigt ægteskab«
1 Mosebog 25-27
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at værdsætte Herrens evige velsignelser frem for verdslige ønsker.
-
Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til bønsomt at evaluere balancen i deres liv mellem det, der hører Gud til (fx bøn, skriftstudium, aktiviteter i Kirken) og det, der hører verden til. Bed dem om at finde nogle verdslige distraktioner, der måske prioriteres højere end evige ting.
-
Videoer: »Jacob and Esau« (2:06), »Jeg fortryder intet« (5:38)
1 Mosebog 28
Formål med lektionen: At give eleverne et større ønske om at indgå pagter med Gud i templet.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at gennemgå løfterne i den abrahamske pagt (Abr 2:8-11). Eleverne kan opmuntres til at prøve at forklare en i deres familie om den abrahamske pagt, og hvorfor den er vigtig for dem.
-
Billede: Billede af et tempel
1 Mosebog 29-33
Formål med lektionen: At øge elevernes villighed til at lade Gud råde i deres liv.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at nævne, hvordan Gud er en indflydelse i deres liv. Hvis eleverne gerne vil lære mere om dette emne, kan de lytte, se eller læse dele af præsident Russell M. Nelsons tale »Lad Gud råde« (18:51).
Hvis I beslutter jer for at lade eleverne eller grupper af elever undervise i materialet i de tre uddelingsark i lektionen, så giv disse til eleverne mindst en lektion i forvejen. Bed dem om, i forbindelse med elevforberedelsen, at studere materialet og forberede sig på at lede klassen.
-
Videoer: »Lad Gud råde« (18:51) fra tidskode 12:18 til 13:02, »Jacob and His Family« (3:00)
-
Uddelingsark: »Jakob yder store ofre for at gifte sig i pagten«, »Velsignelser i vores timelige liv« og »Jakob forbereder sig på at møde Esau«