»1 Mosebog 25-27: Jakob og Esau«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»1 Mosebog 25-27: Jakob og Esau«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 24-33: Lektion 30
1 Mosebog 25-27
Jakob og Esau
Da deres tvillinger Jakob og Esau blev født, blev pagtsløftet for Rebekkas og Isaks efterkommere omsider opfyldt. Esau ville som ældste tvilling have været berettiget til løfterne om førstefødselsretten, givet til den førstefødte søn. Tragisk nok prioriterer Esau ikke sine evige velsignelser og forsøgte i stedet at tilfredsstille sine verdslige ønsker. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at værdsætte Herrens evige velsignelser frem for verdslige ønsker.
Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til bønsomt at evaluere balancen i deres liv mellem det, der hører Gud til (fx bøn, skriftstudium, aktiviteter i Kirken) og det, der hører verden til. Bed dem om at finde nogle verdslige distraktioner, der måske prioriteres højere end evige ting.
Mulige læringsaktiviteter
At værdsætte det, der hører Gud til
Hjælp eleverne ved at tegne følgende diagram på tavlen til at tænke over, hvordan umiddelbare behov eller ønsker nogle gange kan påvirke langsigtede mål:
|
Nu |
Fremtid |
Bed et par elever om at fortælle om et mål, de har for deres fremtid. Skriv disse på tavlen i den anden kolonne. Vælg et af målene i den anden kolonne. Bed eleverne om at tænke på umiddelbare behov eller ønsker, der, hvis man handler på dem, kan forhindre nogen i at nå det mål. Giv eleverne mulighed for at dele et par forslag. Tal om, hvordan valg, vi træffer nu, kan påvirke vores fremtidige mål og måske endda forhindre os i at opnå dem.
Når eleverne er færdige, forklarer du, at dette koncept også kan anvendes i vores bestræbelser på at søge Guds evige velsignelser. Bed eleverne om at udføre følgende selvvurdering i deres studiebog.
Reflekter bønligt over følgende udsagn. Skriv i jeres dagbog, hvor præcis hver udtalelse gælder for jer ved at anvende svarene »bestemt«, »for det meste«, »lidt« og »slet ikke«.
-
Jeg er villig til at give afkald på jordiske ønsker for at opnå evige velsignelser.
-
Jeg forstår, hvorfor Herren beder mig om at værdsætte sine evige velsignelser frem for det, jeg ønsker nu.
-
Jeg anerkender de velsignelser, der kommer, når jeg prioriterer vor himmelske Fader og Jesus Kristus frem for det, der hører verden til.
Når I studerer i dag, så indbyd Helligånden til at hjælpe jer til at se værdien af evige velsignelser. Søg inspiration til, hvordan man prioriterer evige velsignelser frem for jordiske ønsker.
Førstefødselsret som arv og velsignelse
Hjælp eleverne til at forstå den kulturelle betydning af de beslutninger, Esau og Jakob traf, ved at sammenfatte følgende afsnit med dine egne ord.
På Det Gamle Testamentes tid fik den ældste søn typisk førstefødselsretten. Arven fra førstefødselsretten omfattede en dobbelt andel af jord og rigdom. Det omfattede også et større ansvar for at tage sig af moderen og resten af familien efter faderens død. Udover den timelige arv ville faderen med førstefødselsrettens velsignelse overdrage præstedømmemyndighed til den ældste søn. Denne velsignelse fastslår sønnens stilling i familien som lærer og leder.
Rebekka og Isak bad i mange år om at blive velsignet med retskafne efterkommere. Til sidst blev de velsignet med tvillingesønner, Esau og Jakob. Fordi Esau blev født først, havde han førstefødselsretten. Men Herren havde åbenbaret for Rebekka, at Jakob ville få førstefødselsretten (1 Mos 25:22-23).
Læs 1 Mosebog 25:27-34, og se efter, hvordan Esau viste, at han ikke værdsatte førstefødselsrettens velsignelse.
-
Hvad fandt I ud af?
Læs 1 Mosebog 26:34-35 og se efter Esaus beslutning, og hvordan hans forældre havde det med hans ægteskabsvalg. (Hittitterne var kana’anæere, der tilbad falske guder).
-
Hvorfor var Rebekka og Isak bedrøvede over Esaus beslutning?
Hvis eleverne ikke er sikre på, hvordan de skal svare på det foregående spørgsmål, kan du forklare, at kana’anæerne dyrkede afguder og deltog i andre syndige skikke. At blive gift med kana’anæiske kvinder betød, at Esau vendte sig væk fra den pagt, Gud indgik med Abraham og hans efterkommere.
Velsignelserne ved at værdsætte det, der hører Gud til
For at hjælpe eleverne til at forstå beretningen om Jakob og Esau kan følgende afsnit læses eller sammenfattes. Eller du kan vide videoen »Jacob and Esau« (2:06), som findes på ChurchofJesusChrist.org.
På trods af Esaus dårlige valg kaldte Isak i sin alderdom på Esau for at give ham førstefødselsrettens velsignelse. Inden Esau ankom, forklædte Rebekka Jakob som sin bror. Isak, der troede, at Jakob var Esau, velsignede Jakob med førstefødselsrettens velsignelse (se 1 Mos 27:1-29). »Da det gik op for Isak, at han havde velsignet Jakob i stedet for Esau, bekræftede han, at Jakob havde ›fået velsignelsen‹ (1 Mos 27:33) – hvilket bekræfter, at Guds vilje var blevet udført« (Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, s. 39).
Læs 1 Mosebog 27:34, 38 og se efter Esaus reaktion, da han fandt ud af, at Isak havde givet førstefødselsrettens velsignelse til Jakob.
-
Hvad lægger I især mærke til?
-
Hvordan vil I sammenfatte det, vi lærer af denne beretning, som en sandhedsudtalelse?
Brug elevernes ord til at finde frem til en sandhed som den følgende: At vælge umiddelbare eller verdslige ønsker frem for Guds evige velsignelser kan føre til sorg og fortrydelse.
Der er mange mulige svar på de følgende spørgsmål. At tilskynde flere elever til at dele deres svar kan hjælpe eleverne til at føle sig trygge ved at dele forskellige forslag og perspektiver.
-
Hvorfor kan det nogle gange være udfordrende at prioritere ting, der har evig værdi?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
I hverdagens travlhed og postyret i den moderne verden, vi lever i, kan vi blive distraheret fra de evige ting, der betyder mest, ved at gøre nydelse, fremgang, popularitet og prominente stillinger til vores primære prioriteter. Vores kortsigtede optagethed af »denne verdens ting« og »menneskers ære« kan få os til at miste vores åndelige førstefødselsret for langt mindre end en portion linser …
Vi bør alle evaluere vores timelige og åndelige prioriteter oprigtigt og bønsomt for at finde de ting i vores liv, der kan hæmme de gavmilde velsignelser, som vor himmelske Fader og Frelseren er villige til at skænke os. (»Ifør dig din styrke, o Zion«, Liahona, nov. 2022, s. 94)
Lad eleverne fortælle, hvad de kunne lide, eller hvad de lærte af ældste Bednars udtalelse. Bed dem derefter om at udføre følgende tre ting individuelt eller i små grupper:
-
Lav et scenarie, hvor en på jeres alder kan blive fristet til at »miste vores åndelige førstefødselsret for langt mindre end en portion linser.«
-
Tænk på et eksempel, hvor Frelseren prioriterer sin Faders vilje frem for umiddelbare eller verdslige ønsker. (Se f.eks. Matt 4:2-10 eller Luk 22:41-42).
-
Tænk på et nutidigt eksempel på en, der prioriterer Guds vilje frem for umiddelbare eller verdslige ønsker.
Bed eleverne om at dele deres forslag. Idet eleverne fortæller, kan du påpege, at deltagelse i seminar i dag er et godt eksempel på at sætte Gud først. Du kan vise videoen »No Regrets« (5:38), der findes på ChurchofJesusChrist.org. En ung mand valgte at deltage i seminar frem for at surfe. Tilskynd eleverne til at se efter de velsignelser, han fik på grund af dette valg.
-
Hvilke velsignelser kan vi modtage nu og i fremtiden, når vi vælger det, der hører Gud til, frem for det, der hører verden til?
-
Hvordan satte Frelseren evige velsignelser over umiddelbare ønsker?
Læg en plan
Bed eleverne om at udføre følgende aktivitet i deres studiebog.
Angiv jeres fem højeste prioriteter i rækkefølge fra mest til mindst vigtigt.
Når I gennemgår denne liste, så bemærk de tilpasninger, som Helligånden tilskynder jer til.
Nedskriv under denne liste alle andre tanker, I har, når I har udført denne aktivitet. Kan I identificere et klart næste skridt for at prioritere det, der hører Gud til, mere end det, der hører verden til? Hvis det er tilfældet, så skriv det et sted, hvor I vil se det regelmæssigt.
Som afslutning på timen kan du bære dit vidnesbyrd om de velsignelser, du har modtaget, når du har værdsat det, der hører Gud til, frem for det, der hører verden til.