Bibliotek
Åndens gaver


»Åndens gaver«, Emner og spørgsmål, 2023

unge mænd taler sammen i foyeren

Vejledning til evangelisk studium

Åndens gaver

Åndelige velsignelser modtaget gennem Helligånden

Forestil jer, at I lige har fået en betænksom gave. Den person, der valgte den, var ekstra omhyggelig med at give jer noget, der ikke kun ville velsigne jer, men også dem omkring jer. Når I åbner gaven og ser, hvad der er indeni, indser I, at den er mere dyrebar end noget, I nogensinde kunne have forestillet jer.

På samme måde er vor himmelske Fader klar og villig til at give os dyrebare gaver for at velsigne os. Disse gaver kaldes åndelige gaver. Der er mange slags åndelige gaver, og hver eneste kan styrke og hjælpe os. Men det er op til os at søge efter dem, tage imod dem og bruge dem til at udføre vor himmelske Faders værk.

Hvad er Åndens gaver?

Åndens gaver er åndelige velsignelser eller evner, der gives gennem Helligånden til trofaste medlemmer af Kirken. De er givet for at »opbygge menigheden« (1 Kor 14:12) og »til gavn for Guds børn« (L&P 46:26). Skrifterne taler om mange forskellige åndelige gaver, vi kan modtage (se 1 Kor 12:1-11; se også L&P 46:11-25). Vor himmelske Fader vil skænke os disse gaver, når vi oprigtigt søger dem (se L&P 46:8-9).

Emneoversigt: Åndelige gaver

Relaterede vejledninger til evangelisk studium: Helligåndsgaven, Tro på Jesus Kristus, Håb, Næstekærlighed

Afsnit 1

Vor himmelske Fader giver åndelige gaver til de trofaste

en kvinde på en talerstol

Gud giver os åndelige gaver eller åndelige velsignelser, når vi elsker ham og stræber efter at holde hans befalinger (se L&P 46:9). Gennem disse gaver kan vi modtage velsignelser i vores eget liv og velsigne andre. Åndelige gaver giver yderligere kraft i en verden, hvor ondskaben konstant vokser, og gennem disse velsignelser kan vi finde åndelig sikkerhed og fred.

Noget at tænke over

  • Apostlen Paulus belærte om, at ligesom alle dele af legemet tjener et vigtigt formål, er enhver åndelig gave nødvendig for »Kristi legeme« eller for hele Kirken (1 Kor 12:27). Overvej at læse 1 Korinther 12:12-30 og derefter reflektere over, hvordan vores åndelige gaver kan arbejde sammen til velsignelse for alle. Hvordan har I set andres åndelige gaver arbejde sammen, ligesom legemsdelene arbejder sammen? Hvordan er I blevet velsignet på grund af en andens åndelige gaver? I kan også tænke over jeres åndelige gaver, og hvordan de kan bidrage til at opbygge Guds rige. Følg de tilskyndelser I får.

  • Når vi deltager i nadveren, bliver vi lovet, at vi altid kan have Helligånden hos os – og det er gennem Helligåndens kraft, at vi modtager åndelige gaver. Overvej at læse nadverbønnerne (se L&P 20:77, 79) og tænke over, hvordan det at indgå og holde jeres pagter kan gøre jer klar til at modtage åndelige gaver.

Fælles undervisningsaktivitet

  • Er jeres vidnesbyrd nogensinde blevet styrket af andres? Måske har I et særligt minde om engang, hvor nogens tro styrkede jeres egen. Eller måske har I nytte af en vens eller et familiemedlems vidnesbyrd hver dag. I Lære og Pagter 46:13-14 lærer vi, at det er en åndelig gave at tro på nogens vidnesbyrd om Jesus Kristus. I kan se denne video af præsident Dieter F. Uchtdorf, der beskriver, hvordan han modtog den gave som ung mand gennem sine venners eksempler, kærlighed og tjeneste. Fortæl derefter om lignende oplevelser, som I har haft med denne åndelige gave. Hvordan er jeres liv blevet velsignet af de trofaste eksempler fra folk omkring jer?

Lær mere

Afsnit 2

Opdag de gaver, Gud har givet jer

børn med deres lærer

Gud har givet os alle åndelige gaver og beder os stræbe efter »altid [at] huske og altid bevare i [vores] sind, hvad det er for gaver« (L&P 46:10). Hvordan identificerer vi vores åndelige gaver, så vi kan huske dem? Vi kan begynde med at søge i skrifterne, som indeholder mange eksempler på åndelige gaver. Disse omfatter tro, tungemålsgaven, udførelse af mirakler og et vidnesbyrd om Kristus (se 1 Kor 12:8-10; Moro 10:9-16; L&P 46:13-25).

Vi kan genkende vores åndelige gaver, når vi »læse[r] vores patriarkalske velsignelse, spørge[r] dem, der kender os bedst, og personligt finde[r] ud af, hvad vi naturligt er gode til og kan lide. Og som det vigtigste kan vi spørge Gud (se Jak 1:5; L&P 46:9; L&P 112:10)«. Når vi opdager de gaver, som vor himmelske Fader har givet os, kan vi lære ham og os selv bedre at kende.

Noget at tænke over

  • Det kræver tro og tålmodighed at finde frem til åndelige gaver, men Herren kan vejlede jer i processen. Måske kan I læse Lære og Pagter 112:10 og reflektere over, hvordan Gud kan hjælpe jer med at opdage jeres åndelige gaver. Bed derefter Gud i jeres bønner om at hjælpe jer med at lære om de åndelige gaver, han har givet jer. I kan også bede familiemedlemmer, venner og mentorer om at hjælpe jer med at genkende de åndelige gaver, I er blevet velsignet med. Når I opdager jeres åndelige gaver, så skriv dem ned, så I kan huske dem og lære mere om dem.

  • Når vi opdager vores åndelige gaver, kan Herren arbejde gennem os for at velsigne dem omkring os. I sin tale »Jeg har en gerning til dig« fortalte ældste John C. Pingree jun. en historie om en kvinde, der fik den åndelige gave at lægge mærke til andre. Han sagde: »Hun har siden hen fundet glæde i at bemærke dem, der jævnligt bliver glemt, og Gud har gennem hende velsignet mange«. Gennemgå afsnittet med overskriften »Find og udvikl åndelige gaver« i ældste Pingrees tale. Hvilke åndelige gaver har I, der kan hjælpe jer til at udføre det arbejde, Gud har til jer? Er der åndelige gaver, I kunne opdage, der kunne hjælpe jer i jeres personlige tjenestegerning? Skriv de indtryk ned, I modtager, og handl derefter på dem.

Fælles undervisningsaktivitet

  • Nogle af vores åndelige gaver er måske ikke så indlysende for os som andre. Nogle personer har for eksempel »evnen … til ikke at dømme, til at søge vejledning hos Gud, til at være hans discipel, til at gøre noget for andre, til at overveje, til at bede [og] til at bære et stærkt vidnesbyrd«. Hvilke åndelige gaver ser I hos andre i jeres gruppe? Skriv det ned, I kommer i tanke om, og tal derefter om, hvordan hver af disse gaver er en velsignelse for alle. I kan også lægge mærke til, hvilke åndelige gaver som jeres gruppe lægger mærke til hos jer selv, og overveje, hvordan I kan udvikle dem.

Afsnit 3

At søge og bruge åndelige gaver hjælper os til at blive mere som Kristus

en kvinde studerer skriften

Herren opfordrer os til oprigtigt at søge de bedste åndelige gaver, såsom tro, håb og næstekærlighed (se Moro 10:30; L&P 46:8; se også Eter 12:28). Når vi stræber efter at udøve disse åndelige gaver, bliver vi mere som Jesus Kristus. Det gør os bedre i stand til at tjene, som han ville, så »vore hænder [kan] blive hans, vore øjne hans øjne og vores hjerte hans hjerte«.

Noget at tænke over

  • Ældste Joseph B. Wirthlin sagde: »Jeg opfordrer jer til at granske jeres liv. Afgør hvor I er, og hvad I er nødt til at gøre for at være den person, I ønsker at være. Sæt inspirerende, ædle og retfærdige mål, som sætter liv i jeres fantasi og begejstrer jer. Og hold så øjnene fast rettet på dem. Arbejd konstant på at opnå dem.« Hvordan kan I anvende dette råd til at søge og udvikle åndelige gaver? Hvordan kan disse gaver hjælpe jer til at blive mere som Jesus Kristus? Måske kan I nedskrive en åndelig gave, som I håber på at udvikle, og et forslag til, hvordan I kan begynde at arbejde på det. Når I stræber efter at opnå og udøve den gave, så læg mærke til, hvordan den velsigner jer i jeres hverdag, og hvordan den velsigner andre. I kan også bede en taknemlighedsbøn for at takke for de åndelige gaver, I har fået (se L&P 46:32).

Fælles undervisningsaktiviteter

  • At blive mere kristuslignende gennem åndelige gaver kræver øvelse. Ældste Juan Pable Villar har sagt: »Det er mere sandsynligt, at han vil give os mulighed for at udvikle disse gaver end blot at give dem til os uden en åndelig og fysisk indsats. Hvis vi er i harmoni med hans Ånd, vil vi lære at finde disse muligheder og dernæst handle på dem.« Se videoen »Faith and the Goal« (4:40), og tal om den indsats, det kræver at opbygge et fysisk talent. Drøft derefter den indsats, det kræver at udvikle åndelige gaver. Hvilke muligheder kan I benytte jer af for at udøve jeres åndelige gaver? Hvordan kan det at arbejde på jeres åndelige gaver være med til at gøre dem til en del af jer?

  • Der kan være tidspunkter, hvor vi husker at bruge vores åndelige gaver, og andre gange, hvor vi glemmer det. Det er forventeligt – ingen er fuldkomne. Det vigtigste er, at vi tager Herren med i processen. Overvej at synge salmen »Mer hellighed giv mig«. Bemærk, hvordan teksten bønfalder om hjælp til at blive mere som Frelseren. Hvordan kan I søge Guds vejledning til at bruge jeres åndelige gaver, så I bliver mere som ham? I kan også notere åndelige gaver, der nævnes i salmen, og vælge at lære mere om dem i Guide til skrifterne. Drøft, hvad I finder om disse gaver og ideer, som I har til at udvikle dem.

Lær mere