Polygami

Bibelen og Mormons Bog lærer os, at monogami er Guds standard for ægteskab, medmindre han erklærer noget andet. I begrænsede, specifikke tilfælde har Herren befalet sine tilhængere at praktisere polygami. Nogle af disse tilfælde fandt sted i bibelsk tid.

Fra begyndelsen af 1840’erne til omkring 1890 underviste ledere af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som svar på åbenbaring til profeten Joseph Smith om flerkoneri, også kaldet polygami. I en periode på omkring 50 år levede 20 til 30 procent af sidste dages hellige mænd, kvinder og børn i familier, der praktiserede polygami.

Denne praksis krævede tro og ofre fra både mænd og kvinder. Den var også årsag til betydelig modstand mod Kirken i mange år. Og alligevel var de hellige fast besluttet på at holde Guds befalinger og stolede på, at Gud ville velsigne dem for deres lydighed. Til sidst gav Herren de hellige besked på at ophøre med denne praksis.

Nej. Sidste dages hellige praktiserer ikke polygami i dag. I 1890 modtog Kirkens præsident Wilford Woodruff en åbenbaring, der tilskyndede ham til at udstede en erklæring, kendt som manifestet, med instruks til de hellige om ikke at indgå flere polygame ægteskaber. Ophøret af polygami tog nogen tid, men siden begyndelsen af 1900-tallet har folk, der har indgået polygame ægteskaber eller som taler for udøvelsen af det, ikke kunnet forblive medlemmer af Kirken.

Nogle af Kirkens medlemmer accepterede ikke, at polygami ophørte, og flere små grupper skilte sig ud fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og dannede nye kirker med deres egen ledelse. Deres lærdomme og praksis afspejler ikke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges.

Nej. Formålet med vor himmelske Faders plan er hans børns evige lykke. Gud vil ikke tvinge nogen til at indgå eller forblive i et ægteskabeligt forhold, som han eller hun ikke ønsker.

En mand, hvis hustru er død, kan blive beseglet til en anden kvinde, når han gifter sig igen. Desuden kan afdøde mænd og kvinder, der var gift mere end en gang, blive beseglet stedfortrædende til alle de ægtefæller, som de var lovformeligt gift med. Kirken forkynder, at disse familiearrangementer vil blive afklaret i evigheden i overensstemmelse med Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed og de involveredes handlefrihed.

Nej. Ingen skriftsteder eller åbenbaringer lærer os, at polygami er en forudsætning for ophøjelse, ej heller har dette været en fastlagt lære i Kirken. I det 19. århundrede underviste nogle kirkeledere om denne idé. Siden da har Kirkens lederes konsekvente og enstemmige belæring imidlertid været, at kun monogamt tempelægteskab er nødvendigt for ophøjelse. De har også understreget, at et sådant ægteskab med tiden vil være tilgængeligt for alle, som søger det værdigt.

Tidlige sidste dages hellige praktiserede polygami i lydighed mod åbenbaring, der blev givet gennem profeten Joseph Smith. Både kvinder og mænd vidnede om modtagelsen af stærke åndelige vidnesbyrd om, at det var Guds vilje, at de skulle deltage i denne praksis.

Herren åbenbarede ikke sine grunde til at gengive polygami. Selvom Mormons Bog generelt forbyder polygami, forklarer den dog, at Gud sommetider befaler det for at »skaffe [ham] efterkommere«. Polygami blandt de første hellige resulterede i, at mange børn blev født ind i trofaste sidste dages hellige familier på relativ kort tid. Det styrkede den tidlige kirke, og mange sidste dages hellige i dag kan spore deres rødder tilbage til disse familier.

Noget tyder på, at profeten Joseph Smith modtog en åbenbaring i begyndelsen af 1830’erne angående polygami. Åbenbaringen, der blev skrevet ned i 1843, fortæller, at Joseph bad om at vide, hvorfor Gud retfærdiggjorde, at nogle bibelske personer havde mange hustruer. Herren svarede, at han havde befalet dem at gøre det.

Herren befalede også Joseph Smith at praktisere polygami. Beviserne tyder på, at han giftede sig med sin anden hustru, Fanny Alger, i Kirtland i Ohio i midten af 1830’erne, efter han havde fået hendes og hendes forældres samtykke.

Ved sin død i 1844 var Joseph Smith blevet beseglet til over 30 kvinder. Man opfattede nogle af disse beseglinger som noget, der først trådte i kraft efter dette liv, mens andre blev anset for at udgøre et ægteskabeligt forhold i dette liv såvel som det næste.

Under Joseph Smith ledelse begyndte andre sidste dages hellige også at praktisere polygami, i hans levetid. Dette princip var blandt de mest udfordrende aspekter ved genoprettelsen – for Joseph Smith selv og for andre kirkemedlemmer. De hellige blev opfordret til at søge en personlig åndelig bekræftelse, før de deltog.

Fordi polygami blev introduceret i stilhed, holdt deltagerne det for det meste for sig selv. Derfor er kilderne til forståelse af de tidlige polygame ægteskaber begrænsede, og nogle ting om det vil vi måske aldrig helt forstå.

Se mere om dette emne i det evangeliske emneessay »Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo«.

Det var Joseph Smith, som indførte den praksis, ikke Brigham Young. Troværdige samtidskilder dokumenterer, at Joseph praktiserede polygami. Senere aflagde mange trofaste mænd og kvinder, der kendte til Josephs praksis med polygami, edsvorne vidnesbyrd om det.

I stedet for at benægte denne historiske praksis kan vi anvende de principper, der er beskrevet i »Søg svar på jeres spørgsmål« til bedre at forstå den.

Emma efterlod sig ikke nogen samtidige optegnelser om sine egne tanker, følelser eller oplevelser i forbindelse med polygami. Ifølge andres beretninger var Emma modstander af polygami, bortset fra en kort periode, hvor hun gav samtykke til mindst fire af sin mands polygame beseglinger. I sidste ende afviste hun denne praksis. På trods af følelsesmæssig tumult i deres ægteskab over denne praksis forblev Emma og Joseph dybt hengivne over for hinanden.

Emily Partridge, der var en tidlig polygam hustru til profeten Joseph Smith, reflekterede hen mod slutningen af sit liv over Emmas komplicerede følelser omkring polygami: »Jeg ved, at det var svært for Emma og enhver anden kvinde at indgå i et polygamt ægteskab dengang, og jeg ved ikke, om nogen ville have gjort det bedre, end Emma gjorde under de omstændigheder.«

Oplevelsen af at leve i polygame ægteskaber var forskellig for hver af de involverede kvinder. Nogle fandt glæde og fred, mens andre kæmpede med det. Når man tænker på praksis i forbindelse med ægteskab i fortiden, er det en hjælp at huske på, at forventningerne til ægteskabet har ændret sig betydeligt siden det 19. århundrede. Dette gælder både polygami og monogami.

Deltagerne i polygami forstod, at det var en religiøs praksis, og de indgik ofte i det af åndelige og praktiske årsager. Kvinder kunne frit vælge, om de ville indgå i et polygamt ægteskab. Kirkeledere, der anerkendte de udfordringer, kvinder møder i polygame ægteskaber, fremskyndede bevillingen af skilsmisse til kvinder, der var i ulykkelige ægteskaber.

Nogle kvinder fortalte, at polygami var ensomt og svært. Samtidig gav det nogle mulighed for at uddanne sig og opnå økonomisk uafhængighed, ofte med hjælp fra andre hustruer i deres flerkone-familier. I sidste ende ydede alle, der praktiserede polygami, ofre for at leve i overensstemmelse med det, de troede på var en befaling fra Gud.

Ophøret af polygami var en gradvis proces. I 1862 begyndte USAs regering at vedtage en række stadigt strengere love imod polygami. Disse lovindgreb medførte, at Kirken i 1890 stod over for opløsning og var tæt på at miste de fleste af sine ejendomme, herunder templerne.

Efter ihærdigt at have søgt Herrens vilje modtog præsident Wilford Woodruff i september 1890 en åbenbaring. I overensstemmelse med Herrens instruktioner udsendte han en erklæring, der er kendt som manifestet, som indledte processen med at afskaffe polygami i Kirken.

Meget tyder på, at der kun blev indgået omkring 200 polygame ægteskaber efter manifestet. I 1904 udsendte præsident Joseph F. Smith en erklæring, der er kendt som det andet manifest, der bekræftede Kirkens forpligtelse til at afskaffe polygami. Præsident Smith bemyndigede senere lokale kirkeledere til at finde og fratage medlemskabet fra dem, der fortsatte med at indgå eller forrette polygame ægteskaber.

Læs mere om ophøret af polygami i det evangeliske emneessay »Manifestet og ophøret af flerkoneri«.