“September 28–October 4. ‘Dɔ Ikɔ Mi Esit’: Isaiah 40–49,” Di, Tiene Mi—Eke Ufɔk ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)
“September 28–October 4. ‘Dɔ Ikɔt Mi Esit,’” Di, Tiene Mi: Akani Testament 2026
Healing the Blind Man, emi Carl Heinrich Bloch ewetde, ke ,Frederiksborg Museum eke National History
September 28–October 4: “Dɔŋ Ikɔt Mi Esit”
Isaiah 40–49
“Dɔ esit” edi akpa ikɔ ke Isaiah ibuot 40. Enye edi ntɔŋɔ ukpuhɔde uyo ikɔ, ukpuhɔde nsɔŋ-uyo ke etop prophet emi. Mme ntɔŋɔ ŋwed Isaiah ema ekpan Israel ye Judah ebaŋa nsobo ye ŋkpɔkɔbi emi edidide ke ntak mme idiɔk-ŋkpɔ mmɔ. Edi mme asaŋa-edem prophecy emi akana nte ɔdɔŋ mbon Jew esit ke mme isua ewakde ekan 150 ke iso—ke ini ema esobo Jerusalem ye temple ndien Babylon emen mme owo esin ke ŋkpɔkɔbi. Mme prophecy emi, edi, ema esim ini iso ekan mbon Israel emi ekekande ke ekɔŋ ye emi ekeduɔde esit. Mmɔ etiŋ enɔ nnyin, emi ŋko usuk ini isikut nte ekande, esit ɔduɔde, ndien tutu isop.
Etop Isaiah ɔnɔde ikɔt esie ye nnyin edi mmem mmem: “Kufehe ndik” (Isaiah 43:1). Ofuri ŋkpɔ isopke. Abasi ifreke fi, ndien Enye enyene odudu ke ofuri idaha emi etiede nte ekan fi. Ndi Abasi, emi “okobotde mme enyɔŋ” (Isaiah 42:5), inyeneke odudu ikan Babylon, ikan idiɔk ŋkpɔ, ikan ŋkpɔ ekededi emi esinde fi ke ŋkpɔkɔbi? “Fiak tiene mi,” Enye ebeŋe “koro ami mfakde fi nsio” (Isaiah 44:22). Enye ekeme ndikɔk, mfiak nnim, nsɔŋɔ, mfen-nnɔ, nyuŋ ndɔŋ-esit—se ededi emi afo oyomde, ke idaha fo, man efak.
Mme Ekikere Ndikpep-ŋkpɔ ke Ufɔk ye Ufɔk Abasi
Isaiah 40–49
Jesus Christ ekeme ndidɔŋ mi esit nyuŋ nnɔ mi idorenyin.
Ke ini mbon Israel ekedude ke ŋkpɔkɔbi ke Babylon, ekeme ndidi ke ediwak ema ekere me mmɔ ke nsinsi enana itie mmɔ nte edimek eke Abasi, mbon ediomi. Nte afo okotde Isaiah 40–49, yom mme etop emi edide ke ema enɔ ndɔŋ-esit ye idorenyin. Ke etop kiet kiet emi afo okutde, kere baŋa nyuŋ wet nnim se Ͻbɔŋ etiŋde ɔnɔ fi ke mme ufaŋ emi. Emi edi ekpri emi afo ekemede ndida nditɔŋɔ:
-
40:11, 29–31:
-
41:10–13, 17–18:
-
42:6–7:
-
43:1–7, 25:
-
44:1–4, 21–24:
-
46:3–4:
-
49:7–16:
Nso ke afo ekere ke Ͻbɔŋ oyom fi ɔfiɔk abaŋa Enye?
Afo emekeme ndikut nte ke ikwɔ emi “How Firm a Foundation” (Hymns, no. 85) ada uko oto mme ikɔ Isaiah ke Isaiah 41:10; 43:2–5; 46:4. Kere baŋa ndikwɔ mme ndikpaŋ utɔŋ nnɔ ikwɔ emi, oyom se isaŋade kiet ke ufɔt mme ikɔ ye mme ufaŋ ke Isaiah. Didie ke Ͻbɔŋ anam mme eŋwɔŋɔ ke mme ufaŋ emi esu ke uwem fo?
Se ŋko Patrick Kearon, “He Is Risen with Healing in His Wings: We Can Be More Than Conquerors,” Liahona, May 2022, 37–40.
Da ŋwed Abasi efen. Usuk ini nnyin imikeme nditim mfiɔk Akani Testament edieke nnyin idiande ukpep-ŋkpɔ nnyin ye mme ufaŋ ke Ŋwed Mormon. Ke nte uwut-ŋkpɔ, mme prophet Ŋwed Mormon Nephi ye Jacob ema enyene ufaŋ ndifiɔk mme ŋwed Isaiah ke mme usan brass (se 1 Nephi 19:22–23), ndien mmɔ eda mme prophecy emi ekpep ebaŋa Andinyaŋa. Ndifiɔk nte Nephi ye Jacob ekedade Isaiah 48–49 edomo ye ikɔt mmɔ, se 1 Nephi 22. Oro ekeme ndinwam fi ndidomo mme ibuot emi ye uwem fo.
Ke ndikop item nnɔ Ͻbɔŋ, nnyin imikeme ndinyene “emem … nte akpa” (Isaiah 48:18).
Isaiah 40–49
“Afo edi isuŋ-utom mi.”
Ke ofuri Isaiah 40–49 Ͻbɔŋ etiŋ abaŋa “isuŋ-utom” Esie ye “ntiense” Esie. Mme ikɔ emi ekeme ndida nnɔ Jesus Christ (se Isaiah 42:1–7, kabaŋa ufok Israel (se Isaiah 45:4), ndien kabaŋa edidem Cyrus, emi akayakde mbon Jew enyɔŋ edi Jerusalem enyuŋ edifiak ebɔp temple (se Isaiah 44:26–28; 45:1–4). Afo emekeme ndikere nte etop emi ebehede fi nte isuŋ-utom ye ntiense Ͻbɔŋ. Ke nte uwut-ŋkpɔ, kere baŋa mme mbume ntem:
Isaiah 40:1–3, 9–11; 43:9–12. Ke nsotɔ usuŋ ke afo edi ntiense Jesus Christ? Nso ŋkpɔ idi “eti etop” emi afo ekemede ndibuana nte ntiense Esie? Afo emekeme ndikere nte ke ekot fi edori ke itie ntiense ke esop. Ke ikpe emi, ekot Jesus Christ ebaŋa nditiŋ mme ŋkpɔ emi ewetde ke Isaiah 43:11. Nso ikɔ ntiense ke afo ekeme ndinɔ ndinwam Jesus Christ? Nso utɔ ikɔ ntiense ke uwem fo ke afo ekeme ndimen nwut?
Isaiah 41:8–13; 42:6; 44:21. Nso ke Ͻbɔŋ okot fi ete anam? Kere baŋa mme ikot ke Ufɔk Abasi ye mme ufaŋ efen ndinam ŋkpɔ nnɔ Enye. Didie ke Enye “obot” mme ebeŋe fi idem ndikabade ndi isuŋ-utom Esie? Didie ke Enye anwam fi nte afo anamde utom.
Isaiah 49:1–9. Mme nso etop ke afo okut ke mme ufaŋ emi ekemede ndiŋwam ke ini ukeme ye utom fo etiede nte edi “ntak-ntak, ye ikpikpu”? (ufaŋ 4).
Isaiah 40:3–8, 15–23; 42:15–16; 47:7–11
Odudu Abasi okpon akan odudu ererimbot.
Isaiah aka iso eti ikɔt esie abaŋa anana mbiet odudu, tutu emen odomo ye ufik odudu ererimbot emi ekekanarede mmɔ. Yom etop emi nte afo okotde Isaiah 40:3–8, 15–23; 42:15–16; ye 47:7–11 (note that chapter 47 etiŋ enɔ andisin Israel ke ufin, Babylon). Nso ke mme etop emi ekpep fi ebaŋa mme ŋkpɔ ererimbot? Nso ke mmɔ ekpep fi ebaŋa Abasi? Kere baŋa ntak etop emi ekenyenede ufɔn ɔnɔ mme Jew ke ini mmɔ ekedude ke ŋkpɔkɔbi. Ntak emi enye edide akpan ɔnɔ fi?
Isaiah 48:10; 49:13–16
Ͻbɔŋ ekeme ndinam mi oto ke mme ukut mi.
Nte afo okotde Isaiah 48:10, kere baŋa “akamba ikaŋ” ukut fo. Didie ke Ͻbɔŋ anam fi asana? Didie ke Isaiah 49:13–16 anwam fi ke ini afo okutde mme ukut?
Se ŋko (ndise), “The Refiner’s Fire” ke Gospel Library.
The Refiner's Fire
Ke se iwakde ikan emi, se Liahona eke ɔfiɔŋ emi ye For the Strength of Youth magazines.
Mme Ekikere Ndikpep Nditɔ-ɔŋwɔŋ
Isaiah 40:3–5
Ami mekeme ndibeŋe usuŋ Ͻbɔŋ.”
-
Kere baŋa mme usuŋ ndiwut se ekemede ndiwɔrɔ “ndibeŋe … usuŋ Ͻbɔŋ,” nte etiŋde ke Isaiah 40:3–5. Ke nte uwut-ŋkpɔ, afo ye nditɔ fo emekeme ndinehede ŋkpɔ emi akwaŋade, ekwɔk isɔŋ emi abaride, mme esio nnen nnen usuŋ ke isɔŋ itiat. Afo ŋko emekeme ndiwut mme ndise Jojn Baptist ye Joseph Smith (se Gospel Art Book, nos. 35, 87). Didie ke mmɔ ekebeŋe usuŋ enɔ edidi Ͻbɔŋ? (se Luke 3:2–18; Doctrine and Covenants 135:3). Didie ke nnyin ikeme ndinwam? Emi ekeme ndidi ifet ndineme mbaŋa nte akama Itie Oku Aaron ekemede ndinwam mbeŋe usuŋ Ͻbɔŋ (se Doctrine and Covenants 84:26–28).
Isaiah 43:10
Ami mmekeme ndidi ntiense nnɔ Ͻbɔŋ.
-
Ke ekotde Isaiah 43:10 kiet ema, mbufo emekeme nditiŋ mbaŋa se ɔwɔrɔde ndidi ntiense. Buana ye kiet eken mme ŋkpɔ emi afo okutde emi afo ekemede ndidi “ntiense” mbaŋa—ke nte uwut-ŋkpɔ, udia emi afo adiade, ebiet emi afo akade, mme owo emi afo ɔfiɔkde. Nso ke ɔwɔrɔ ndidi ntiense Ͻbɔŋ? Nso ke nnyin ikeme ndidɔhɔ mbon efen mbaŋa Enye?
Isaiah 44:3–4; 45:8
Ͻbɔŋ “eyeanwaŋa” mme edidiɔŋ Esie ɔduɔk mi.
-
Ke ama okot mme ufaŋ emi ama, nditɔ fo ekeme ndiduɔk mmɔŋ nnɔ eto ndien etiŋ ebaŋa mme edidiɔŋ emi Abasi aŋwaŋade ɔduɔk mmɔ. Nso isitibe inɔ eto ke ini eduɔkde mmɔŋ enɔ enye? Didie ke mme edidiɔŋ Abasi aŋwam nnyin ndikɔri?
“Edinen ido nnyin [ekeme nditie] nte mbufit ke inyaŋ” (Isaiah 48:18).
Isaiah 48:17–18
Ndinim ibet Abasi eda emem edi.
-
Mme ndise mme mme video eke mme akpa ye inyaŋ ekeme ndinwam nditɔ fo ndikut nte ndise Isaiah 48:18 (utɔ nte mme ndise emi edude ke ibio ikɔ emi). Nditɔ fo ekeme ndima ndimenede ubɔk mmɔ nte mme akpa ye mme mbufit inyaŋ. Didie ke emem etie nte inyaŋ? Didie ke edinen ido etie nte mme mbufit? Tiŋ baŋa nte ndinim ibet Abasi aŋwamde fi ndikop emem nte inyaŋ mme ɔsɔŋ-idem nte mbufit.
-
Ekwɔ ikwɔ ɔtɔkiet kabaŋa ibet, utɔ nte “Keep the Commandments” (Children’s Songbook, 146–47). Nso ke ikwɔ emi ekpep abaŋa ntak emi anade nte nnyin inim ibet Abasi?
Se Isaiah 49:14–16
Ͻbɔŋ Idifreke Mi.
-
Isaiah 49:14–16 ekeme ndidi akamba ndɔŋesit ɔnɔ nditɔ fo ke ediwak isua emi edide. Nte afo okotde ufaŋ 14, afo emekeme nditiŋ mbaŋa se ikemede ndinam mme owo ekere ke efre mme ke edaha ekpɔŋ mmɔ. Didie ke nnyin ifiɔk ke Ͻbɔŋ ifreke nnyin?
-
Ke ndimen mme ufaŋ 15–16 nwut, afo emekeme ndibup nditɔ fo mbaŋa owo emi mmɔ midifreke, nte owo ufɔk emana mme ufan. Nte asaŋade ye Isaiah 49:15–16, ntak emi Ͻbɔŋ midifreke nnyin? Ndien afo emekeme ndibuana ye kiet eken mme ekikere fo mbaŋa Jesus Christ.
Ke se iwakde ikan emi, se ke Friend magazine eke ɔfiɔŋ emi.