Come, Follow Me
Mme Ekikere Ndinim ke Esit: “Jesus Eyedɔhɔ Ofuri Israel ete, ‘Edi Ufɔkiduŋ’”


“Mme Ekikere Ndinim ke Esit: ‘Jesus Eyedɔhɔ Ofuri Israel ete, “Edi Ufɔkiduŋ”’” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)

Mme Ekikere Ndinim ke Esit: ‘Jesus Eyedɔhɔ Ofuri Israel ete, ‘Edi Ufɔkiduŋ,”’” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026

mme idiɔŋɔ ekikere

Mme Ekikere Ndinim ke Esit

“Jesus Eyedɔhɔ Ofuri Israel ete, ‘Edi Ufɔkiduŋ’”

Ke desert eke Sinai, Moses akataŋ nditɔ Israel obono ke isɔŋ akamba-obot kiet. Do ke Abasi ɔkɔdɔhɔ ke Imɔ imoyom ndiwɔŋɔde eboho mbon emi ewɔrɔde ufun mmi-mmi-emi ekabare edi akwa mbonowo. Enye ete, “Mbufo eyenyuŋ enyene Mi nte obio oku, ye nte edisana idut” (Exodus 19:6). Enye ɔkɔŋwɔŋɔ ete ke mmɔ eyesehe enyuŋ eforo, kpa kini mme ikpɔ, ɔsɔŋ-odudu mbon usua ekanare mmɔ ekuk.

Kpukpru emi eyetibe idige koro nditɔ Israel ema enehede ewak mme esɔŋde idem mme enyenede ɔniɔŋ. Oro editibe, Abasi anam-anwaŋa ete, edieke mmɔ edi “kopde uyo [Esie] ke akpanikɔ, enyuŋ ediomi [Esie]” (Exodus 19;5). Odudu eke Abasi, idihe odudu mmɔ, edinam mmɔ enyene odudu.

Edi nditɔ Israel ikikopke uyo Abasi ke ofuri ini, ndien ke ini akade iso mmɔ editre edinim ediomi Esie. Ediwak ema edikpono mme abasi efen enyuŋ enyime mme edinam ye edu-uwem eke mbon emi eduŋde ekpere mmɔ. Mmɔ ema edisin ata ŋkpɔ emi akanamde mmɔ edi asaŋa-asaŋa idut—ebuana ediomi mmɔ ye Abasi. Ke odudu Abasi mikpikikpemeke mm, iduhe ŋkpɔ ndomokiet ndikpan mbon usua mmɔ.

Edisua-suan

Ediwak ini ke ufɔt ekperede 735 ye 720 BC, mbon Assyria ema ebe-eduk Edere-edere Obio Israel, ebiet-iduŋ duop eke esien-ufɔk duopeba, enyuŋ emum mme tɔsin nditɔ Israel ke ukat ekesin ke mme nsio-nsio ebiet eke Obio-iduŋ Assyria. Mbon Israel emi ke ekabare ediɔŋɔ nte mme ufɔk emi esopde ke ubak koro ekesio mmɔ ekpɔŋ isɔŋ obio mmɔ enyuŋ esuan esin kotu mme idut efen. Edi mmɔ ŋko ekesop ke ata akamba usuŋ: ke ini akade iso mmɔ ema enana ekikere idiɔŋɔ mmɔ nte mbon ediomi eke Abasi.

Ke akpatre ediwak owo ke Usuk-usuk Obio Judah ŋko ema ewɔŋɔre ekpɔŋ Abasi. Mbon Assyria ema ebumede-eŋwan enyuŋ emum ediwak mbon obio oro ŋko; Jerusalem kpɔt ɔkɔbɔhɔ ke utibede usuŋ. Edikem, ke ufɔt 597 ye 580 BC, mbon Babylon ema edibiat Jerusalem, ke esit edide temple, enyuŋ emum ediwak ke ukat. Ekperede isua Ata-ye-duop efen, ema eyak nsuhɔ Judah ndifiak nka Jerusalem nyuŋ mfiak ŋkebɔp temple oro. Ediwak owo, nte ededi, ekedu ke Babylon.

Jerusalem emi ikaŋ atade okure

Nebuzar-adan Ediso-bo Jerusalem, otode William Brassey Hole, © Providence Collection/licensed from goodsalt.com

Nte ini ebede, ema “esuan … nditɔ Israel emi etode ofuri mme ufɔk ye idio esin kotu kpukpru mme idut emi mmɔ midiɔŋɔke” (Zechariah 7;14). Abasi akada ubak owo usuŋ aka mme obio efen. Mbon efen ekekpɔŋ Israel ndibhɔ edimum mme ke ntak mbre-ukara mme ŋkpɔ-okuk.

Nnyin ikoot ofuri mkpɔ-ntibe emi edisuan Israel. Ndien edi akpan-ŋkpɔ ndidiɔŋɔ mbaŋa edisuan Israel nnɔ ediwak ntak. Ke ɔkpɔ kiet, oro edi akpan ibut-ikɔ eke Akani Testament—ediwak mme prophet Akani Testamnet edi mme ntiense eke iduɔ ŋkpɔ-Abasi emi akadade ekesim edisuan oro. Mmɔ ema ebem-iso ekut edisuan oro enyuŋ enɔ ikpan ebaŋa edisuan oro. Kpa ubak mmɔ ema edu-uwem kini oro etibede. Oro aŋwam ke nditi ini emi mbufo okotde mme ŋwed Isaiah, Jeremiah, Amos, ye mme prophet efen ke ubak akpatre eke Akani Testament. Ye ikɔ emi ke esit, ini emi mbufo okotde mme prophecy mmɔ kabaŋa Assyria ye Babylon, ukpono-ndem ye edimum-ukat, nsobo ye akpatre edifiak-mmen-ndi, mbufo eyediɔŋɔ se mmɔ eketiŋde ebaŋa.

Ndifiɔk edisuan Israel eyeŋwam mbufo ndifiɔk Ŋwed Mormon ɔfɔn ŋko, koro Ŋwed Mormon edi ŋwed eke ŋkɔk Israel emi ekesuande. Ŋwed emi ɔtɔŋɔ ye ufɔkemana Lehi edifehe mkpɔŋ Jerusalem ke ekperede 600BC, esisit ini mbemiso mbon Babylon edika-eŋwan. Lehi ekedi kiet kotu mme prophet emi eketiŋde prophecy abaŋa edisuan Israel. Ndien ufɔkemana esie ekeŋwam ke edinam prophecy oro ɔwɔrɔ-osu, edade ŋkɔk Israel mmɔ enyuŋ etɔde oro ke ŋkaŋ efen eke ererimbot, ke mme America.

Editaŋ-mbok

Edisua-suan Israel, nte ededi, edi ubak mbuk oro kpɔt. Abasi ikifreke ikɔt Esie, mme ke Enye edisisin mmɔŋ, kpa kini mmɔ ema ekesin Enye. Ediwak prophecy ke Abasi eyesuan Israel akasaŋa ye ediwak eŋwɔŋɔ ke Enye ke usen kiet eyetaŋ mmɔ obok.

Usen oro edi mfin emi—usen nnyin. Editaŋ-mbok ama ɔtɔtɔŋɔ. Ke 1836, mme tɔsin isua ke Moses ama eketaŋ nditɔ Israel obok ke isɔŋ akamba Ŋkokoŋ-obot Sinai, enye edibiɔŋɔde ke Kirtland Temple ndinɔ Joseph Smith “mme ukpɔhɔde eke editaŋ Israel mbok ke nkaŋ mbinaŋ ererimbot” (Doctrine ye Covenants 110:11). Idahaemi, ye ndausuŋ eke mbonowo emi ekamade mme ukpɔhɔde oro, ke etataŋ mme ufɔk Israel ebok ke ofuri idut ke ebiet emi mme isuŋutom Abasi ekemede edika.

Moses edibiɔŋɔde nnɔ Joseph Smith ye Oliver Cowdery ke Kirtland Temple.

Moses, Elias, ye Elijah Ebiɔŋɔde ke Kirtland Temple, otode Gary E. Smith

President Russell M. Nelson okokot editaŋ-mbok emi “ata akpan ŋkpɔ emi adade itie mfin ke isɔŋ. Ŋkpɔ efen idomokiet iduhe ekemeke ndida ndomo ke udop, ŋkpɔ efen iduhe ndida ndomo ke ufɔn, ŋkpɔ efen iduhe ndida ndomo ke ubɔŋ. Ndien edieke mbufo emekde, edieke mbufo eyode ndimek, mbufo emekeme ndidi akamba ubak ke edibok oro.”

Didie ke nnyin ikpiŋwam? “Nso ke oro ɔwɔrɔ ke editaŋ Israel mbok? Nte oro ɔwɔrɔ edifiak-mmen esien-ufɔk duopeba nka obio emi mmɔ ekeduŋde ke akpa ini? Ke akpanikɔ, oro ɔwɔrɔ ŋkpɔ emi enehede okpon, okponde akan nsinsi. President Nelson anam anwaŋa ete ke:

“Ini emi nnyin itiŋde ibaŋa nditaŋ-mbok, nnyin inehede itiŋ ibaŋa ana-isɔŋ akpanikɔ emi ite ke: kpukpru nditɔ Ete nnyin ke Heaven, ke ikpehe nkaŋ mbiba, edot ndikop etop eke mfiak-mmen-ndi ikɔ-Abasi Jesus Christ. …

Ini ekededi mbufo enamde ŋkpɔ ndomokiet emi anwamde owo ekededi—ke nkaŋ ikpehe mbiba ekededi—ndisik mkpere ndinam ediomi ye Abasi, nyuŋ mbɔ akpan edinam eke uduɔk-mmɔŋ ye temple, mbufo enwam ndibok Israel. Oro edi mmem-mmem ntre.”

Emi etibe, nte Isaiah etiŋde ete, “kiet kiet” (Isaiah 27:12) mme, nte Jeremiah eketiŋde ete, “kiet ke obio, ndien iba ke ufɔkemana” (Jeremiah 3:14).

Nditaŋ-mbok ɔwɔrɔ ndifiak nda nditɔ nsɔk Enye. Oro ɔwɔrɔ ndifiak-mmen mmɔ nka ebuana ediomi mmɔ ye Enye. Oro ɔwɔrɔ ndifiak-nsiak edisana idut emi Enye akaduakde ndisiak ke anyan ini ko (Exodus 19;6).

Edi Ufɔkiduŋ

Nte owo kiet emi akanamde ediomi ye Abasi, mbufo edi ubak eke ufɔk Israel. Ema etaŋ fi ebok, ndien mbufo edi anditaŋ-mbok. Ke ebɔbɔp mme ediwak anyan-isua mbuk edinam eke mbon ediomi edism utit esie, ndien mbufo akpan owo-mbre kiet do. Idahaemi edi ini emi “Jesus edidɔhɔde ofuri Israel ete, ‘Enyɔŋ edi ufɔkiduŋ.’”

Emi edi etop eke mme anditaŋ-mbok ete: Edi ufɔkiduŋ edinam ediomi. Edi ufɔkiduŋ ediduk Zion. Edi ufɔkiduŋ ebine Jesus Christ, Edisana Owo Israel, ndien Enye eyeda mbufo ɔnyɔŋ ufɔkiduŋ ɔsɔk Abasi, Ete mbufo.

Mkpri ŋwed

  1. Se Deuteronomy 28:1–14.

  2. Se 2 Ndidem 17:6–7; 2 Chronicles 36:12–20.

  3. Se 2 Ndidem 17:1–7. Esien-ufɔk duop emi Assyria ekemumde ukat ekedi Reuben, Simeon, Issachar, Zebulun, Dan, Naphtali, Gad, Asher, Ephraim, ye Manasseh. Ema edemede Ufɔk Levi esin ke ofuri otu mme ufɔk eken man mmɔ ekeme ndinam mme ubiɔŋ itie-oku mmɔ.

  4. Se 2 Ndidem 19; Isaiah 10:12–13.

  5. Se 2 Ndidem 24–25; 2 Chronicles 36; Jeremiah 39; 52.

  6. Se Ezra 17; Nehemiah 2.

  7. Se 2 Nephi 1:1–5; Omni 1:15–16.

  8. Se 2 Ndidem 25:22–26; Jeremiah 42:13–19; 43:1–7.

  9. Ke AD 70, ema efiak ebiat Jerusalem ye temple esie, ini emi mbon Roman ekebiat, ndien ema esuan mme Jew emi ekesuhɔde esin ke ediwak idut.

  10. Se Jeremiah 29:18; Ezekiel 22:15; Hosea 9:17; Amos 9:9; 1 Nephi 1:13.

  11. Se 1 Nephi 15:12.

  12. Se 1 Nephi 1:13, 18–20; 10:12–14.

  13. Se Isaiah 5:26; 27:12; 54; Jeremiah 16:14–15; 29:14; 31:10; Ezekiel 11:17; 34:12; 37:21–28; Zechariah 10:8; 1 Nephi 10:14; 22:25; 3 Nephi 16:1–5; 17:4.

  14. Russell M. Nelson, “Hope of Israel” (worldwide youth devotional, June 3, 2018), Gospel Library.

  15. Russell M. Nelson, “Hope of Israel

  16. Se 2 Nephi 30:2.

  17. Now Let Us Rejoice,” Hymns, no. 3.