De historiske bøger i Det Gamle Testamente

Naturligvis fortælles disse historier ud fra et bestemt synspunkt. Ligesom det er umuligt at se på en blomst, en klippe eller et træ fra mere end en vinkel ad gangen, er det uundgåeligt, at en historisk beretning vil afspejle perspektivet hos den person eller den gruppe mennesker, der har skrevet den. Dette perspektiv inkluderer forfatternes nationale eller etniske bånd og deres kulturelle normer og overbevisninger. At vide dette kan hjælpe os med at forstå, at forfatterne og kompilatorerne af de historiske bøger fokuserede på bestemte detaljer, mens de udelod andre. De gjorde antagelser, som andre ikke ville have gjort. Og de drog konklusioner baseret på de detaljer og antagelser. Vi kan tilmed se forskellige perspektiver på tværs af Bibelens bøger (og nogle gange i den samme bog). Jo mere opmærksomme vi er på disse perspektiver, des bedre kan vi forstå de historiske bøger.

Et perspektiv, der er fælles for alle de historiske bøger i Det Gamle Testamente, er perspektivet for Israels børn, Guds pagtsfolk. Deres tro på Herren hjalp dem med at se hans virke i deres liv og i deres nations anliggender. Mens sekulære historiebøger har tendens til ikke at se tingene på denne måde, er dette åndelige perspektiv en del af det, der gør de historiske bøger i Det Gamle Testamente så værdifulde for folk, der søger at opbygge deres tro på Gud.

De historiske bøger begynder, hvor 5. Mosebog slutter, ved afslutningen af israelitternes årelange vandring i ørkenen. Josva beskriver, hvordan Israels børn er klar til at gå ind i Kana’an, det forjættede land, og hvordan de indtog det. De følgende bøger, Dommerbogen og frem til 2 Krønikebog, skildrer Israels ophold i det forjættede land, fra det tidspunkt de bosatte sig, til det tidspunkt hvor de blev besat af Assyrien og Babylon. Bøgerne Ezra og Nehemias fortæller om forskellige grupper af israelitters tilbagevenden til deres hovedstad, Jerusalem, årtier senere. Endelig fortælles der i Ester en beretning om israelitter, der lever i eksil under persisk styre.

Og det er her, kronologien i Det Gamle Testamente slutter. Det kan komme bag på nogen, der læser Bibelen for første gang, at de faktisk er færdige med at læse historien om Det Gamle Testamente, inden de har læst meget mere end halvdelen af dens sider. Efter Ester får vi ikke meget information om israelitternes historie. I stedet ligger de efterfølgende bøger – især profeternes bøger – inden for den tidslinje, som de historiske bøger præsenterede. For eksempel fandt profeten Jeremias’ tjeneste sted samtidig med de begivenheder, der blev nedskrevet i 2 Kongebog 22-25 (og den tilsvarende beretning i 2 Krøn 34-36). At vide dette kan påvirke den måde, hvorpå I læser både de historiske fortællinger og de profetiske bøger.

Når I læser Det Gamle Testamente, vil I, som ved enhver anden historie, sandsynligvis læse om folk, der laver eller siger ting, der med nutidens øjne virker underlige eller tilmed foruroligende. Dette er forventeligt – forfatterne af Det Gamle Testamente så verden fra et perspektiv, der på visse måder var helt anderledes end vores. Vold, etniske forhold og kvinderoller er blot nogle af de emner, som de antikke forfattere måske har set anderledes på, end vi gør i dag.

Så hvad bør vi gøre, når vi støder på skriftsteder, der virker foruroligende? For det første kan det hjælpe at overveje hvert skriftsted i en større sammenhæng. Hvordan passer det ind i Guds frelsesplan? Hvordan passer det ind i det, I ved om vor himmelske Faders og Jesu Kristi væsen? Hvordan passer det ind i åbenbarede sandheder i andre skrifter eller med levende profeters lærdomme? Og hvordan passer det med Åndens hvisken til jeres eget hjerte og sind?

I nogle tilfælde synes skriftstedet måske ikke at gå godt i spænd med nogen af disse. Undertiden kan skriftstedet være som en brik i et puslespil, der ikke ser ud til at have høre til blandt de brikker, I allerede har samlet. At forsøge at klemme brikken på plads er ikke den bedste vej frem. Men det er det heller ikke at opgive hele puslespillet. I stedet for bliver I måske nødt til at lægge brikken væk for en tid. Efterhånden som I lærer mere og samler mere af puslespillet, kan I måske bedre se, hvordan brikkerne passer sammen.

Det kan også være en hjælp at huske på, at bibelske beretninger, ud over at være begrænset til et bestemt perspektiv, også kan være genstand for menneskelige fejl. For eksempel er der »mange tydelige og dyrebare ting, der er taget bort fra [Bibelen]« gennem århundreder, inklusive vigtige sandheder om læresætninger, ordinancer og pagter (1 Ne 13:28; se også v. 26, 29, 40). Samtidig bør vi være villige til at indrømme, at vores egne perspektiver også er begrænsede: Der vil altid være ting, vi ikke helt forstår, og spørgsmål, vi endnu ikke kan besvare.

I mellemtiden bør ubesvarede spørgsmål ikke holde os fra de dyrebare ædelsten af evig sandhed, der findes i Det Gamle Testamente – selvom de skatte undertiden ligger skjult i den stenfyldte jord, der er skabt af foruroligende oplevelser og dårlige valg, som ufuldkomne mennesker har foretaget. Måske er de mest dyrebare af disse skatte de beretninger og skriftsteder, der vidner om Guds kærlighed – især dem, der retter vores sind mod Jesu Kristi offer. Set fra enhver vinkel skinner disse ædelstene lige så klart i dag, som de gjorde dengang. Og fordi disse beretninger fortæller om Guds pagtsfolk – mænd og kvinder, der havde menneskelige svagheder og alligevel elskede og tjente Herren – findes sandheden i rigt mål i de historiske bøger i Det Gamle Testamente.