»27. april-3. maj. ›Helliget Herren‹: 2 Mosebog 35-40; 3 Mosebog 1; 4; 16; 19«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Det Gamle Testamente 2026, 2026
»27. april-3. maj. ›Helliget Herren‹«, Kom og følg mig: Det Gamle Testamente 2026
Templet i Rio de Janeiro i Brasilien
27. april-3. maj: »Helliget Herren«
2 Mosebog 35-40; 3 Mosebog 1; 4; 16; 19
Om end det var vigtigt at forlade Egypten – opfyldte det ikke helt Guds hensigt med Israels børn. Selv et behageligt liv i det forjættede land var ikke Guds endelige mål for dem. Dette var kun skridt hen imod, hvad Gud virkelig ønskede for sit folk: »I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig« (3 Mos 19:2). Hvordan planlagde Gud at hellige sit folk, efter de i generationer havde levet i fangenskab? Han befalede dem at skabe et sted i ørkenen, der var helligt – et åbenbaringstelt. Han gav dem pagter og love til at vejlede deres handlinger og ændre deres hjerte. Og han befalede dem at bringe slagtofre for at lære dem om soning for deres synder. Alt dette havde til hensigt at vende deres sind, hjerte og liv til Frelseren. Han er den sande vej til hellighed for israelitterne og for os. Vi har alle været i syndens fangenskab, og vi er alle blevet opfordret til at aflægge synden og følge Jesus Kristus, som har lovet: »Jeg er i stand til at gøre jer hellige« (L&P 60:7).
I kan finde en oversigt over 3 Mosebog i »Tredje Mosebog« i Guide til skrifterne.
Forslag til læring i hjem og kirke
2 Mosebog 35-40; 3 Mosebog 19
Herren ønsker, at jeg bliver hellig.
2 Mosebog 35-40 beskriver israelitternes bestræbelser på at bygge et åbenbaringstelt, hvor hellige ordinancer kunne hjælpe dem med at blive et hellig folk. Når I læser disse kapitler, så læg mærke til de ting, som Herren bad sit folk om at placere i åbenbaringsteltet. Hvad kan disse ting repræsentere? Hvad har de at gøre med at blive mere hellige? Overvej især, hvordan disse genstande vender jeres tanker til Frelseren. Et skema som dette kan hjælpe jer:
|
Hvilken genstand fandt I? |
Hvad kan den symbolisere? |
|---|---|
Hvilken genstand fandt I? Pagtens ark (2 Mos 37:1-9; 40:20-21) | Hvad kan den symbolisere? (Se 2 Mos 25:20-22; Guide til skrifterne, »Pagtens ark«) |
Hvilken genstand fandt I? Guldalteret (2 Mos 40:26-27; se også 2 Mos 30:1, 6-8) | Hvad kan den symbolisere? (Se Åb 8:3-4) |
Hvilken genstand fandt I? Lysestagen (2 Mos 37:17-24) | Hvad kan den symbolisere? (Se Matt 5:14-16; Joh 8:12) |
Hvilken genstand fandt I? Brændofferalteret (2 Mos 38:1-7; se også 2 Mos 27:1; 29:10-14) | Hvad kan den symbolisere? (Se Guide til skrifterne, »Ofre«) |
Hvilken genstand fandt I? Bronzebækken med vand (2 Mos 30:17-21) | Hvad kan den symbolisere? (Se 2 Krøn 4:6; Es 1:16; Jer 33:8) |
Alene det at befinde sig på hellige steder, gør os naturligvis ikke hellige. 3 Mosebog 19 beskriver love og befalinger, som Herren gav for at israelitterne kunne vokse i hellighed. Hvad finder I i disse befalinger, der kan hjælpe jer til at blive mere hellig? Hvad føler I jer tilskyndet til at gøre for mere helhjertet at efterleve disse principper?
Se også Henry B. Eyring, »Hellighed og planen for lykke«, Liahona, nov. 2019, s. 100-103; »Åbenbaringsteltet«, video, Evangelisk Bibliotek.
Åbenbaringsteltet
Anvend hellig musik. Musik har stor kraft til at indbyde Åndens indflydelse og opbygge tro på Jesus Kristus. Budskaberne i salmer forstærker ofte læresætningen i skrifterne. For eksempel kan det at synge en salme som »Mer hellighed giv mig« (Salmer og sange, nr. 63) forstærke nogle af budskaberne i 3 Mosebog 19. Det kan også hjælpe jer til at tænke over, hvad det vil sige at blive mere hellig ligesom Frelseren og tænke over, hvordan han hjælper jer til at vokse i hellighed.
2 Mosebog 35:4-35; 36:1-7
Herren beder mig om at bringe mine offerydelser med et villigt hjerte.
I året efter udvandringen fra Egypten kunne forholdet mellem Israels børn og Jahve beskrives som ustabilt. Bemærk dog, når I læser 2 Mosebog 35:4-35 og 36:1-7, hvordan israelitterne reagerede på befalingen om at bygge åbenbaringsteltet. Hvad kan I lære af israelitterne, der kan hjælpe jer til bedre at tjene Herren?
Han beder jer måske ikke om ædle metaller, linned eller træ til et tabernakel. Hvad har Herren givet jer, og hvad beder han jer om at ofre? Hvornår har I følt jer »tilskyndet til at gå i gang med at udføre arbejdet«?
Se også Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Sacrifice« (Offer), Evangelisk Bibliotek.
Israels børn bragte »frivilligt« offergaver til at bygge åbenbaringsteltet (2 Mos 35:5). Illustration af Corbert Gauthier, © Lifeway Collection/med tilladelse fra goodsalt.com
2 Mosebog 40:12-14
Tempelordinancerne blev givet i fordums tid.
2 Mosebog 40:12-14 henviser til fordums ordinancer, der også i vore dage administreres i Herrens hus. Her er nogle yderligere vers, der kan hjælpe jer til at lære om, hvordan disse ordinancer vidner om Jesus Kristus:
-
Tvætning: Salmerne 51:4; Ezekiel 36:25-27
-
Iføring af hellige klæder: Esajas 61:10; Matthæus 22:11-14; Johannes’ Åbenbaring 19:7-8
-
Salvelse: Lukas 4:18-19; Apostlenes Gerninger 10:38
3 Mosebog 1:1-9; 4; 16
På grund af Jesu Kristi offer kan jeg blive tilgivet.
Meget af 3 Mosebog kan virke underligt for os – slagtofre, ritualer, der involverer blod og vand, og love, der regulerer livets små detaljer. Men hensigten med disse ritualer og love var at undervise i kendte principper – omvendelse, hellighed og Frelserens forsoning. For at finde disse principper, når I læser 3 Mosebog 1:1-9; 4; 16, så overvej spørgsmål som disse:
-
Hvilke ord eller vendinger finder jeg, der minder mig om Jesus Kristus og hans sonoffer?
-
Hvad lærer jeg af disse ofre om Frelserens offer?
-
Hvordan ligner jeg de mennesker, der ydede disse ofre?
Herren kræver ikke længere dyreofre. Men ofring er stadig et vigtigt princip i evangeliet. Studér 3 Nefi 9:19-20; Lære og Pagter 64:34 for at lære om den slags ofre, som Herren kræver. Hvordan yder I den slags ofre? Hvad lærer Moses 5:7 jer om, hvordan I bør se på jeres ofre?
Se også »Noget at være opmærksom på: Åbenbaringsteltet og offer.«
Forslag til undervisning af børn
2 Mosebog 35:20-29; 36:1
Gud har givet mig gaver, så jeg kan bidrage til hans værk.
-
Sidst i dette oplæg er der et billede af israelitternes åbenbaringstelt i ørkenen. I kan eventuelt se på det sammen med jeres børn og spørge dem, hvilke materialer der skulle bruges til at bygge åbenbaringsteltet. Derefter kan I sammen læse 2 Mosebog 35:20-29 for at finde ud af, hvordan disse materialer blev fremskaffet. Hvordan har Herren opfordret os til at bidrage til opbygningen af hans rige?
-
Overvej at læse 2 Mosebog 36:1 sammen for at finde ud af, hvad Herren gav Besal’el og Oholiab som en hjælp til at bygge åbenbaringsteltet. I kan derefter tale med børnene om det, I føler, Herren har givet dem som hjælp til at opbygge hans rige. Hvordan kan vi bruge disse ting til velsignelse for andre?
Templet i Rom i Italien
2 Mosebog 40:17-34
Jeg kan føle Herrens nærvær på hellige steder.
-
2 Mosebog 40:17-34 nævner ting, der var en del af israelitternes åbenbaringstelt. Måske kan I og børnene finde dem i disse vers og på billedet af åbenbaringsteltet i slutningen af dette oplæg. Tal om, hvordan hver del af åbenbaringsteltet kan vise noget om Frelseren eller vor himmelske Fader. Vidnesbyrdets ark kan for eksempel minde os om Guds befalinger, alteret kan minde os om Jesu Kristi offer osv.
-
Hvilke hellige steder har vi i dag, der hjælper os med at føle os tættere på Jesus Kristus? Som en del af denne samtale kan I sammen se videoen »Temples« (Evangelisk Bibliotek). I kan også synge en sang som »Holy Places« (Evangelisk Bibliotek). Fortæl hinanden, hvad I føler om hellige steder som templet.
Hvad er et tempel?
3 Mosebog 1:1-4
På grund af Jesu Kristi offer kan jeg blive tilgivet.
-
De dyreofringer, der er beskrevet i Det Gamle Testamente, var beregnet til at lære israelitterne om tilgivelse gennem Jesus Kristus. Overvej, hvordan det at læse om disse ofre kan gøre det samme for jeres børn. I kan vise billeder af Jesus Kristus i Getsemane og på korset (se Evangelisk kunst, nr. 56,57), mens I læser 3 Mosebog 1:1-4 sammen med børnene. Hjælp dem til at finde ord eller vendinger, der minder dem om Jesu Kristi offer.
-
I kan også sammen læse 3 Nefi 9:19-20 for at finde ud af, hvad vi er blevet befalet at ofre i stedet for dyr. Hvad betyder det, at vores offer er et sønderknust hjerte og en sønderbrudt ånd? Se Guide til skrifterne, »Sønderknust hjerte«, Evangelisk Bibliotek, for hjælp til at besvare dette spørgsmål.
Se mere i denne måneds udgave af Vores Ven.