Come, Follow Me
January 12–18. “Ke Eritɔŋɔ Abasi Okobot Enyɔŋ ye Isɔŋ”: Genesis 1–2; Moses 2–3; Abraham 4–5


“January 12–18. ‘“Ke Eritɔŋɔ Abasi Okobot Enyɔŋ ye Isɔŋ”: Genesis 1–2; Moses 2–3; Abraham 4–5,” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)

“January 12–18. “Ke Eritɔŋɔ Abasi Okobot Enyɔŋ ye Isɔŋ’,” Edi, Etiene Mi: 2026

isɔŋ ye ɔfiɔŋ

January 12–18: “Ke Eritɔŋɔ Abasi Okobot Enyɔŋ ye Isɔŋ”

Genesis 1–2; Moses 2–3; Abraham 4–5

Koro ererimbot emi akanare nnyin okuk enehede eye onyuŋ enyene uteŋe, ɔsɔŋ ndikere nte isɔŋ etiede kini ekedide “ikpikpu, ye ukpɔk” onyuŋ “aŋwaŋa ye edina-ndon” (Genesis 1:2; Abraham 4:2). Ŋkpɔ kiet emi mbuk Edibot ekpepde nnyin edi ke Abasi ekeme, ke ini akade iso, ndinam ediye ŋkpɔ oto ke ŋkpɔ emi owo mikitumke-inim. Oro eyeŋwam nditi kini uwem ebietde nte ndutimede. Ete eke Enyɔŋ ye Jesus Christ edi mme Andibot, ndien utom edibot Mmɔ ye nnyin ikureke. Mmɔ ekeme ndinam uŋwana ayama ke mme ini ekim ke uwem nnyin. Mmɔ ekeme ediyɔhɔ ukpɔk idem nnyin ye uwem. Mmɔ ekeme edikpuhɔ nnyin nsin ke ndisana owo emi akanade nte nnyin idi. Se oro ɔwɔrɔ edi oro ke edibot nsin ke mbiet Abasi, itiene mbiet Esie (se Genesis 1:26). Nnyin iminyene odudu ndikabare ntie nte Enye: imenede ke enyɔŋ, inyene-ubɔŋ, idu-ke-enyɔŋ.

Ke edifiak nse ŋwed Leviticus, se“Leviticus” ke Bible Dictionary.

idiɔŋɔ edikot ŋwed

Mme Ekikere ke Edibɔ-ukpep ke Ufɔkiduŋ ye ke Ufɔk Abasi

Genesis 1:1–25; Moses 2:1–25; Abraham 4:1–25

“Otode ke Ikpɔŋ-ikpɔŋ Eyen eke Mbonde ke Ami ŋkobot kpukpru mme ŋkpɔ emi.”

Okposuk-edi nnyin midiɔŋɔke ofuri ŋkpɔ kabaŋa nte ekebotde ererimbot, enem ndifiɔk se Abasi ekemek ndiyarare kabaŋa Edibot. Nso ŋkpɔ ke Abasi ekpep fi abaŋa edibot ke Genesis 1:1–25; Moses 2:1–25; and Abraham 4:1–25? Nsidi ntak emi Enye oyomde yak mbufo ɔdiɔŋɔ mme ŋkpɔ emi? Nte mbufo ekerede mme mbuk emi, mbufo emekeme ŋko edikere ŋkpɔ se mmɔ ekpep fi kabaŋa Ete eke Enyɔŋ, Jesus Christ, ererimbot, ye idem fo.

Man edikot fo enem, kere-baŋa ndikot mme ufaŋ-ŋwed emi kini esede ke otu mme ŋkpɔ se Abasi obotde mme kini okopde ikwɔ nte “Kpukpru Edibot-ŋkpɔ eke Abasi ye Edidem Nnyin” (Ikwɔ, no. 62). Mbufo emekeme ndiyom mme ndise eke edibot Esie emi aŋwamde fi enyene uteŋe ɔnɔ Andibot. Kere-baŋa edibuana mme ndise emi, diana ye ikɔ-ntiense fo, ye mbon efen.

Se ŋko Doctrine ye Covenants 101:32–34.

benti eke Iŋwaŋ Eden

Iŋwaŋ Eden, otode Grant Romney Clawson

Genesis 1:26–27; Moses 2:26–27; Abraham 4:26–27

idiɔŋɔ eke seminary
Ekebot mi ke mbiet Abasi.

Nte mbufo okotde Genesis 1:26–27; Moses 2:26–27; ye Abraham 4:26–27, kere se oro ɔwɔrɔ ke edibot ke “mbiet” mme “editie nte,” Abasi, eren ye ŋwan. Nsidi ntak emi edide akpan-ŋkpɔ ɔnɔ fi ke ndidiɔŋɔ akpanikɔ ekedude ke mme ufaŋ-ŋwed emi? Nte uwutŋkpɔ, didie ke mme akpanikɔ emi aŋwam ke usuŋ nte mbufo okutde idem fo, mbon efen, ye Abasi? Didie ke mmɔ eŋwam fi kini mbufo enyenede mfaŋa kabaŋa idem fo?

Man aŋwam fi ndikere kabaŋa mbume emi, domo edikure udim-ikɔ kiet nte enye emi: “Koro ami mmediɔŋɔ ke ekebot mi ke mbiet Abasi, ami mmemek edi …” Edifiak-nse “Idem fi edi nsasana” ke Enode ke Nsɔŋɔnda eke Iwaad: Ndausuŋ ke Ndinam Mbumek (ikpa-ŋwed 22–29) ekeme ediŋwam. Kere-baŋa ndimek ŋkpɔ eke mbufo edinamde ndiwut Abasi ke mbufo ɔmɔdiɔŋɔ ke idem fo edi nsasana.

Ke ndise-vidio: “Mkpon-nkan ke se Abasi Obotde” (Gospel Library), President Russell M. Nelson ɔnɔ ikɔ-ntiense abaŋa utibede-ŋkpɔ eke idem owo. Nte mbufo esede ndise-vidio emi, bup idem fo ete, vDidie ke Ete eke Enyɔŋ oyom mi ŋkere mbaŋa idem mi?” Didie ke emi ɔkpuhɔ ɔkpɔŋ mme etop eke mbufo ekemede edikop nto mbon efen?

2:51

God's Greatest Creation

ubak owo ekeme editiŋ ke edibot nsin ke mbiet Abasi ɔwɔrɔ ke ofuri ekikere, se ikopde, ye udɔŋ nnyin ke Enye ɔnɔ unyime ndien ke nnyin inaha nte (mme ikemeke) ndinam ɔfɔn. Nso ke mbufo ekpema nditiŋ ke ikɔ oro? Ewe ifiɔk ke mbufo enyene oto Mosiah 3:19 ye Ether 12:27?

Se ŋko Russell M. Nelson, “Your Body: A Magnificent Gift to Cherish,” Liahona, Aug. 2019, 50–55.

Genesis 1:27–28; 2:18–25; Moses 3:18, 21–24; Abraham 5:14–18

Ndɔ ke ufɔt erenowo ye ŋwan edi Abasi okowuk enim.

“Ekedian Adam ye Eve ɔtɔkiet ke ndɔ ke ini ye ke ofuri nsinsi oto ke odudu [eke] nsinsi itie-oku” (Russell M. Nelson, “Lessons from Eve,” Ensign, Nov. 1987, 87). Kere-baŋa emi nte mbufo okotde Genesis 1:27–28; 2:18–25; Moses 3:18, 21–25; ye Abraham 5:14–19. Didie ke mbufo ekeme ndi-da ndɔ ye nsasana-ndaha emi Abasi ɔkɔnɔde enye?

Se ŋko 1 Corinthians 11:11; “Ufɔkemena: Etop emi enɔde Ererimbot,” Gospel Library.

Genesis 1:28; Moses 2:28; Abraham 4:28

Ami mmenyene ubiɔŋ-utom ndikpeme se Abasi okobotde.

Nso ŋkpɔ ke Genesis 1:28; Moses 2:28; ye Abraham 4:28 etiŋ kabaŋa ubiɔŋ-utom emi nnyin inyenede inɔ se Abasi okobotde? Nso ŋkpɔ ke Doctrine ye Covenants 59:16–21 ye 104:13–18 adian ke ŋkpɔ emi mbufo ɔkɔfiɔkde?

Se ŋko Gérald Caussé, “Our Earthly Stewardship,” Liahona, Nov. 2022, 57–59; Topics and Questions, “Environmental Stewardship and Conservation,” Gospel Library.

Genesis 2:2–3; Moses 3:2–3; Abraham 5:2–3

Abasi ama ɔdiɔŋ onyuŋ enim usen Sabbath ke edisana.

God akanam usen Sabbath edi edisana, ndien Enye ɔdɔhɔ nnyin ete inim enye ke edisana. Nte mbufo okotde Genesis 2:2–3; Moses 3:2–3; ye Abraham 5:2–3, kere baŋa ŋkpɔ emi anamde Sabbath “edi edidiɔŋ” ɔnɔ fi.

Se ŋko Doctrine ye Covenants 59:9–13; “Sabbath Edi Inemesit” (ndise-vidio), Gospel Library.

0:50

Highlight: The Sabbath Is a Delight

Ke oyomde awak, se mme ŋwed-ndise eke ɔfiɔŋ emi Liahona ye Enɔde ke Ŋsɔŋɔnda eke Iwaad .

idiɔŋɔ eke ikpehe nditɔ-ŋwɔŋ 01

Mme Ekikere nnɔ Edikpep Nditɔ-ŋwɔŋ

Genesis 1:1–25; Moses 2:1–25; Abraham 4:1–25

Jesus okobot isɔŋ.

  • Didie ke mbufo anam edikpep mbaŋa Edibot edi inem ŋkpɔ ɔnɔ nditɔ mbufo? Mbufo emekeme edida mmɔ ndiduŋɔre aŋwa-esien nyom mme oruk ŋkpɔ emi ekenamde kini Edibot kiet-kiet. Nditɔ mbufo ekeme ŋko ndise ndise eke mme ŋkpɔ emi Jesus okobotde (se “The Creation of the Earth” ke Mbuk Akani Testament, 8–12). Ekem mbufo ye nditɔ mbufo emekeme edineme mbaŋa nte mbufo ekerede abaŋa Jesus Christ ke okurede edikot kabaŋa Edibot.

  • Kere-baŋa ndikwɔ ikwɔ ɔtɔkiet kabaŋa ediye ererimbot nnyin, utɔ nte “My Heavenly Father Loves Me” (Children’s Songbook, 228–29). Ekeme-ndidi nditɔ mbufo ekeme edidian ke ikwɔ oro mme ŋkpɔ efen emi Abasi okobotde emi aŋwamde mmɔ ndikop ima Esie.

Ŋwam nditɔ-ŋwɔŋ ndiwut “Kini mbufo okotde nditɔ-ŋwɔŋ ete eduri, ebɔp, edebi, mme ewet ŋkpɔ enyenede ebuana ye ukpep-ŋkpɔ ikɔ-Abasi, mbufo amaŋwam mmɔ ndinehede ndiɔŋɔ ukpep-ŋkpɔ oro ɔfɔn ndien mbufo ɔmɔnɔ mmɔ ata ŋkpɔ-editi kabaŋa se mmɔ ekekpepde” (Teaching in the Savior’s Way32).

Genesis 1:26–27; Moses 2:26–27; Abraham 4:26–27

Ekebot mi ke mbiet Abasi.

  • Nditɔ mbufo ekeme edinyene ifiɔk uteŋe ye ukpono nnɔ idem mmɔ ye idem mbon efen nte mmɔ ekpepde ke ekebot kpukpru nnyin ke mbiet Abasi. Man eŋwam mmɔ ndifiɔk se emi ɔwɔrɔde, mbufo emekeme ndiyak nditɔ mbufo ese mbiet mmɔ ke ukutiso mme ndise kini mbufo okotde Moses 2:26–27 ɔnɔ mmɔ. Mbufo emekeme ŋko ediwut mmɔ nte nsekeyen unam esiwakde edidi ke “mbiet” eke ete ye eka mmɔ (se ndise ke se ewetde emi, nte uwutŋkpɔ). Emi ekeme edida ŋkesim nneme kabaŋa ntak oro edide akpan-ŋkpɔ ɔn fi ndidiɔŋɔ ke ekebot fi ke mbiet eke Ete eke Enyɔŋ fo.

    ewa-ikɔt ye nditɔ esiemɔ
  • Mbufo ye nditɔ mbufo emekeme edikop-inem ediduri idem owo ndien esibe mme ediduri oro esin ke mme ŋkpɔ-eyighe. Nte nditɔ mbufo enimde ŋkpɔ-eyighe mmɔ ɔtɔkiet, mmɔ ekeme edineme kabaŋa usuŋ emi mmɔ ekemede ediwut Ete eke Enyɔŋ ke mmɔ enɔ ekɔm ke ikpɔkidem mmɔ.

Genesis 2:2–3; Moses 3:2–3; Abraham 5:2–3

Usen Sabbath edi edisana.

  • Nte mbufo okotde Moses 3:2–3, dɔhɔ nditɔ mbufo ete ekpaŋ-utɔŋ ekop ŋkpɔ se Abasi akanamde ke ɔyɔhɔ usen itiaba. Ŋwam nditɔ mbufo ndikue mme ndiduri mme ndise eke mme ŋkpɔ emi mmɔ ekemede edinam ke Sunday ndinam enye edi edisana usen onyuŋ ɔkpuhɔde ye mme usen efen. Buana ye kiet eken ntak oro edide akpan-ŋkpɔ ɔnɔ fi ke ndinim usen Sabbath ke edisana.

  • Ŋwam nditɔ mbufo ndinam-edinam edinam-aŋwaŋa nnɔ ufan kiet ntak emi mmɔ emekde ndinam mme ŋkpɔ ke Sunday emi okponode Ete eke Enyɔŋ ye Jesus. Nnɔ-ekikere ete yak mmɔ eda Genesis 2:2–3 ke edinam-aŋwaŋa eke mmɔ. Didie ke ndinim usen Sabbath ke edisana owut ima emi nnyin inyenede inɔ Ete eke Enyɔŋ ye Jesus Christ?

Ke oyomde awak, se ŋwed-ndise ɔfiɔŋ emi eke Ufan .

Jehovah ada ke ntɔŋ-enyɔŋ ye ubɔk Esie ofukde ererimbot ke Enye anamde edibot

Edibot, otode Annie Henrie Nader

Ikpa-ŋwed eke edinam Primary: Jesus okobot isɔŋ