Haven, korset og graven

I Getsemane have påbegyndte Frelserens lidelser for os.

Den aften gik Frelseren ud i haven med 11 af sine apostle. Han trak sig tilbage for at bede og tog Peter, Jakob og Johannes med sig.

Han begyndte at føle en intens sorg og pine (se Mark 14:33-34). Han bad: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). En engel kom for at styrke ham (se Luk 22:43). Da han bad, svedte han »bloddråber« (Luk 22:44; se også Mosi 3:7) »fra hver pore« (L&P 19:18).

Frelseren led »fristelser og legemlige smerter, sult, tørst og udmattelse, ja, mere end mennesker kan udholde, uden at det forvolder døden« (Mosi 3:7). Han led også »trængsler«, »sygdomme« og »skrøbeligheder« af enhver art (Alma 7:11-12). Han led »på både legeme og ånd« (L&P 19:18).

Da denne intense lidelse tilsyneladende var overstået, kom Judas til haven med jødiske officerer og en gruppe soldater. Judas forrådte Frelseren. Jesus Kristus blev arresteret og ført væk for at blive ydmyget og tortureret.

Frelseren »har lidt dette for alle, for at de ikke skulle lide, hvis de vil omvende sig« (L&P 19:16; fremhævelse tilføjet). På grund af Jesus Kristus kan I omvende jer og blive fri af syndens pinsel.

Udover dette led Jesus Kristus alle disse ting »så hans hjerte kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:12). Jesus Kristus ved, hvordan I har det. Han kan hjælpe jer i alle livets forhold, i alt, hvad I lider, med enhver svaghed.

På korset fortsatte Frelserens lidelser på vores vegne – og der sluttede de også. Vigtigst af alt led han døden der.

Efter Jesus Kristus var blevet pisket og ydmyget af de romerske soldater, blev han ført til Golgata med sit kors. Han blev naglet til korset og løftet op for at hænge der i flere timer.

Han blev hånet på flere måder: Et skilt blev placeret over ham, hvor der stod, at han var jødernes konge. Han fik at vide, at han skulle frelse sig selv. Da han blev tørstig, blev han tilbudt at drikke eddike.

Til sidst råbte Jesus Kristus: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« (Matt 27:46; se Sl 22:1). Så råbte han med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd« (Luk 23:46). »Det er fuldbragt« (Joh 19:30).

Han opgav ånden (det vil sige, at hans ånd forlod hans jordiske legeme), hvilket var afslutningen på hans jordiske liv. Jorden rystede. Senere stak en romersk soldat Jesu side med et spyd. Derefter blev Jesu legeme taget ned fra korset.

Folket »pisker ham, og han tåler det; og de slår ham, og han tåler det. Ja, de spytter på ham, og han tåler det, på grund af sin kærlige godhed og sin langmodighed med menneskenes børn« (1 Ne 19:9). Frelseren led, fordi han elsker jer.

Jesus Kristus »blev løftet op på korset og slået ihjel for verdens synder« (1 Ne 11:33).

Han sagde: »Min Fader sendte mig, så jeg kunne blive løftet op på korset, så jeg, efter at jeg var blevet løftet op på korset, kunne drage alle mennesker til mig« (3 Ne 27:14). Jesus Kristus, som blev løftet op på korset, drager jer til sig, så I kan overvinde død og synd.

Den tomme grav forkyndte Frelserens sejr over døden. Og den opstandne Frelser viste sig for første gang for nogen der.

Jesu Kristi legeme blev bragt dertil, svøbt, lagt i graven og forseglet. Vagter blev placeret ved graven for at sikre, at hans tilhængere ikke tog liget og hævdede, at han var opstået fra de døde.

Om morgenen den tredje dag efter hans begravelse kom kvinder til graven for at forberede liget. Da de var ankommet, var stenen blevet rullet til side, og graven var tom. En engel sagde: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?« (Luk 24:5). »Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt« (Matt 28:6). Jesus Kristus nedlagde sit liv, men fordi han var Guds enbårne Søn, opstod han igen med guddommelig kraft.

I haven uden for graven viste den opstandne Herre sig først for Maria Magdalene, som havde grædt. Han sagde til hende »gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud« (Joh 20:17).

»Kristi død skal løse denne timelige døds bånd, så alle bliver oprejst fra denne timelige død« (Alma 11:42, fremhævelse tilføjet). Jesu Kristi opstandelse gør jer i stand til at opstå.

»Ånd og element, uadskilleligt forbundet, modtager en fylde af glæde« (L&P 93:33). Gennem sin opstandelse tillod Jesus Kristus os at opleve en glæde, vi ellers ikke kan opleve.