20 ideer til en månedlang påskefejring
Folk fejrer jul hele december måned. Hvorfor ikke fejre påsken en hel måned for at mindes Kristi sonoffer? Her er nogle forslag.
I december har mange mennesker juletraditioner og sætter ekstra fokus på Frelseren hele måneden.
I denne måned kan I prøve at gøre noget lignende for at skabe nye påsketraditioner. Her er 20 forslag, et til hver dag fra 1. april til 20. april (påske). I er velkomne til at komme med jeres egne!
Illustrationer: Katy Dockrill
-
Besøg en, I ikke har set i et stykke tid. Dette kan minde jer om Kristi besøg hos Maria, hans apostle og folkeskarer efter hans opstandelse.
-
Lav en »På grund af ham«-dagbog. Færdiggør hver dag sætningen »På grund af ham …« i en dagbog med noget nyt, som I er Frelseren taknemmelig for.
-
Lyt til eller syng salmer og sange om Kristus og påske.
-
Lav og flyv med en papirdrage. På Bermuda er dette en almindelig påsketradition, der fejrer, at Kristus opstod fra graven.
-
Besøg en kirkegård. Tænk på det evige livs gave!
-
Tænk over Kristi forsoning under nadveren. Tænk over, hvad Kristi forsoning betyder for jer hver især.
-
Tjen andre. Brug tid på at tjene og prøve at blive mere som Kristus.
-
Lær at bage boller eller brød. Mens brødet hæver, så tænk over, hvordan Kristus opstod fra de døde.
-
Se videoerne med profeternes og apostlenes påskebudskab i 2024. Find disse videoer på newsroom.churchofjesuschrist.org/article/apostles-jesus-christ-easter.
-
Lav et »påskeæg-træ«. Skriv egenskaber ved Jesus Kristus ned på små sedler, læg dem i plastikæg og hæng dem på et træ som pynt.
-
Gå en tur i en have eller i naturen. Mens I gør det, så tænk på Kristus, der beder, lider og påtager sig verdens synder i Getsemane have.
-
Tilgiv nogen. Tænk over, hvordan Kristus bad vor himmelske Fader om at tilgive de mennesker, der forrådte ham, da han blev korsfæstet.
-
Lav palmeblade af papir. Det kan minde jer om palmesøndag og Kristi indtog i Jerusalem.
-
Find og pynt en sten og anbring den et synligt sted. Gør det som hjælp til at tænke på stenen, der dækker graven. Flyt stenen påskedag for at fejre, at graven er tom!
-
Overrask et familiemedlem ved at gøre noget rent for dem. Vask op, gør badeværelset rent eller red nogens seng! Husk, hvordan Frelseren rensede templet.
-
Studer begivenhederne i den sidste uge af Kristi liv. Lær om den sidste uge i Frelserens liv i ugen op til påske sammen med jeres familie.
-
Spis aftensmad i stearinlysets skær. Tænk på Kristus og hans apostle, der nyder det sidste måltid om aftenen i lampeskær.
-
Opløft andre på langfredag. Fredagen før påske er langfredag. Spred lidt godhed ved at tjene andre eller dele et positivt budskab på de sociale medier!
-
Studer 3 Nefi 11. Lær om Kristi besøg hos folket i det fordums Amerika efter hans opstandelse.
-
Påskesøndag! Tid til at reflektere. Nyd at gå i kirke. Tænk derefter over alt det, I har gjort i denne måned for at fokusere på Jesus Kristus. Hvilke ændringer kan I foretage for at huske Jesus Kristus mere i løbet af året?