Harveys dåbsskjorte

Harvey sad klemt bagerst i taxaen med Ibu (mor) og Bapak (far). De var på vej til kirken til Harveys dåb.

»Bapak, hvordan havde du det, da du blev døbt?« spurgte Harvey. Bapak blev døbt for nogle måneder siden. Nu, hvor Harvey var otte år, skulle han også døbes!

Bapak tænkte sig om et øjeblik. »Vandet var så koldt!« sagde han med et grin. »Men jeg følte også en masse kærlighed. Selvom det meste af vores familie ikke er medlemmer af vores kirke, følte jeg deres kærlighed og Guds kærlighed.«

Da de kom hen til kirkebygningen, hjalp nogle andre mennesker fra kirken dem med at fylde bassinet med vand og gøre klar.

»Harvey, det er tid til at skifte til dit dåbstøj,« sagde Ibu. Harvey nikkede og fandt tasken med sit tøj. Men der var kun hans hvide bukser i tasken. Han kunne ikke finde sin hvide skjorte! Han kiggede i de andre tasker og kiggede rundt omkring i kirken.

»Ibu, min skjorte er her ikke,« sagde Harvey.

Ibu rynkede panden. Hun tjekkede også et par tasker. »Vi må have glemt den i taxaen.«

»Vi har lidt ekstra dåbstøj i skabet,« sagde søster Putri. »Jeg henter det.«

Men det eneste dåbstøj fra skabet var for stort til Harvey. Ibu så bekymret ud. Dåben skulle snart begynde. Der var allerede mange mennesker, og Harvey havde ikke sin skjorte.

»Måske kan vi bede en bøn om, at taxachaufføren kommer tilbage med skjorten,« sagde Harvey. »Men hvis han ikke kommer med den, kan jeg bare tage en skjorte på, der er for stor. Det betyder ikke noget for mig, hvad jeg har på. Jeg vil bare gerne døbes.«

Ibu og Bapak nikkede. Sammen gik de ud i køkkenet, hvor der var stille. Så foldede de deres hænder og bøjede deres hoveder.

Harvey sagde bønnen. »Kære himmelske Fader, tak for, at jeg kan blive døbt i dag. Hjælp taxachaufføren med at komme tilbage med min skjorte. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, er det også okay.«

Efter deres bøn skiftede Harvey tøj og tog den alt for store skjorte på. Den nåede helt ned til knæene.

»Harvey!« råbte Søster Putri ude fra gangen. »Taxachaufføren er her.«

Harvey og Ibu fandt taxachaufføren ved hoveddøren. Han havde Harveys skjorte i hånden!

»Jeg kiggede på bagsædet og så den,« sagde han. »Jeg tænkte, det nok var din.«

»Tusind tak skal du have,« sagde Ibu.

Harvey tog imod skjorten fra manden. »Tak.«

Manden smilede og vinkede farvel.

Snart var det tid til, at dåben skulle begynde. Harvey skiftede til sin skjorte. Den passede perfekt! Og den var hvid og ren.

Da Harvey gik ned i dåbsbassinet, var vandet iskoldt! Bapak bad bønnen og døbte Harvey. Da han kom op af vandet, følte han sig frisk og rolig indeni.

Bapak førte Harvey op af dåbsbassinet og lagde et blødt håndklæde om Harveys skuldre. Harvey tænkte på alle de mennesker, der hjalp og støttede ham. Ibu, Bapak, taxachaufføren og hans familie. Og også vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Harvey gav Bapak et kram. »Du har ret. Vandet var koldt!« De lo begge to. Så kiggede Harvey ind i Bapaks øjne. »Men du havde også ret i noget andet. Jeg føler en masse kærlighed.«

Åbn PDF

Illustrationer: Bethany Stancliffe