»Kom og følg mig-aktiviteter«, Vores Ven, september 2025, s. 22-23.
Kom og følg mig-aktiviteter
1.-7. september: Lære og Pagter 94-97
Byg et tempel
Templet er et sted, hvor Gud kan velsigne os (se L&P 95:8). Byg jeres eget tempel ved at bruge sukkerknalder, klodser eller ting fra naturen! Og send os så et billede af jeres kunstværk. Gå til bagsiden for at se hvordan.
8.-14. september: Lære og Pagter 98-101
Vær rolig
Skrifterne lærer os: »Vær rolig og vid, at jeg er Gud« (L&P 101:16). Det betyder, at når vi tager os tid til at være ærbødige, kan vi føle os tæt på vor himmelske Fader. Leg denne leg om at være rolig. En person løber og forsøger at fange alle de andre. Når nogen bliver fanget, står de meget, meget stille. Før de må løbe igen, skal de sige en ting, de ved om vor himmelske Fader.
15.-21. september: Lære og Pagter 102-105
Stearinlys-papirklip
Vi kan være et lys for andre ved at følge Jesu Kristi eksempel og tjene andre (se L&P 103:9). Gå til side 13 for at lave jeres eget stearinlys-papirklip.
22.-28. september: Lære og Pagter 106-108
Konferenceaktiviteter
Det er vigtigt at lytte til Guds profet og apostle (se L&P 107:22-23). Læs en historie på side 4 om at få svar ved generalkonferencen. Skriv selv nogle spørgsmål ned på side 6. I kan også finde aktiviteter, I kan lave, mens I lytter til konferencen.
Foto: Christina Smith