Ikke helt perfekt

Adeline tegnede det sidste afkrydsningsfelt på sit papir. Ved siden af skrev hun: Bed bønner morgen og aften.

»Hvad er det?« spurgte maman.

»Jeg laver en tjekliste til i morgen,« sagde Adeline. »Jeg skal have en perfekt dag!«

Maman løftede sine øjenbryn. »Virkelig?«

Adeline nikkede. »I Primary lærte vi om at blive fuldkommengjort i Kristus. Jeg vil være ekstra god, så jeg kan få perfekte dage.«

»Jeg er glad for, at du gerne vil træffe gode valg,« sagde maman. »Men ved du, at der kun var én person på jorden, der var fuldkommen – Jesus Kristus.«

Adeline sukkede. »Det ved jeg. Men jeg vil virkelig gerne prøve! Jeg tror godt, jeg kan gøre det.«

Da det blev morgen, var Adeline klar. Hun redte sin seng og bad morgenbøn.

Ved morgenmaden hjalp hun med at give sin lillesøster, Sylvia, mad. Da Sylvia tabte sine ferskner ud over hele sin stol, tog Adeline en dyb indånding. Hun talte til fire og hjalp med at rydde op.

I skolen ledte Adeline efter folk, der havde brug for hjælp. Lucas havde forstuvet sin ankel, så hun bar hans bakke med frokost for ham.

Da hun forlod skolen, gav Adeline sit største smil til damen, der holdt skoledøren åben. Damen så normalt sur ud. Men i dag smilede hun tilbage!

Efter skole gav Adeline Sylvia sin yndlingsbamse at lege med. Og inden hun gik i seng, bad hun en bøn. Hun krydsede tingene af på sin liste, og puttede sig under dynen. Hun følte sig meget stolt og meget træt. Hun var klar til endnu en perfekt dag i morgen!

Da Adeline vågnede næste morgen, lå alle hendes dukker spredt ud på gulvet. Sylvia holdt en af dem, og suttede på den. Hun havde taget dem alle sammen frem!

»Sylvia!« råbte Adeline. »Jeg har sagt, at du ikke må røre ved mine dukker!« Hun greb dukken, som Sylvia stod med. Sylvia græd og løb sin vej.

Adeline fik øje på sin tjekliste på døren. Hendes hjerte sank.

Maman kom ind, netop da Adeline følte en tåre på sin kind.

»Hvad er der sket?« spurgte maman.

»Jeg glemte at bede morgenbøn. Jeg redte ikke min seng.« Adelines stemme dirrede. »Og jeg var ikke sød mod Sylvia. Min perfekte dag er officielt forbi!«

Maman gav Adeline et knus. »Det er meget svært at være perfekt hele tiden. Det er faktisk umuligt.«

Adeline rynkede panden. »Men hvordan kan jeg blive fuldkommen i Kristus?«

»Det er jo lige det! Vi kan ikke blive fuldkommengjort uden Jesus Kristus,« sagde maman. »Han gav sit liv for os, fordi vor himmelske Fader vidste, at vi ville begå fejl, og ville få brug for hjælp. Jesus tager vores ufuldkomne forsøg, og gør dem bedre.«

Adeline tænkte over det. »Så jeg kan ikke have perfekte dage hver dag?« spurgte hun.

Maman rystede på hovedet. »Nej. Du får svære dage. Men du får også gode dage.« Maman strøg Adelines hår bag øret. »At du gør dit bedste er det, der betyder noget. Selv om dagen begynder med et forkert valg, kan vi altid bede en bøn for at omvende os, og prøve igen. Med Jesu Kristi hjælp, er det nok.«

Adeline blev varm indeni.

»I forhold til din liste.« Maman pegede på listen. »Hvad med, at vi kun fokuserer på én af tingene?«

Adeline kiggede på sin liste. Hun rev noget af papiret af, og tapede resten af papiret på døren igen. Den ene ting, der stadig stod på listen var: Bed bønner morgen og aften.

Adeline smilede. »Min dag startede måske ikke perfekt, men jeg kan stadig bede en bøn nu. Og med Jesu Kristi hjælp, vil det være nok!«

Åbn PDF

Illustrationer: Giovanni Abeille