Historier fra skriften
Apostlene tjener på mission i Storbritannien
Herren bad Joseph Smith om at sende nogle af apostlene på mission til Storbritannien. Det var svært for apostlene at forlade deres familier, men Herren lovede at velsigne dem.
Heber C. Kimball og hans hustru, Vilate, havde en ung familie. Mange af dem var meget syge.
Brigham Young var også syg, og hans familie var fattig. Men Brighams hustru, Mary Ann, sagde til ham: »Tag ud og fuldfør din mission, så vil Herren velsigne dig.«
Heber og Brigham fik det bedre, men de var meget svage. De ville gerne forkynde evangeliet, så de sagde farvel til deres familier, og kravlede op bag i vognen for at begynde deres rejse.
Efter en lang tur over havet ankom Heber og Brigham til Storbritannien. Sammen med andre apostle, underviste de mange mennesker i evangeliet. Tusindvis af mennesker blev døbt ind i Jesu Kristi Kirke. Mange af dem sejlede over havet for at slutte sig til de hellige i USA.
Herren holdt sit løfte om at tage sig af Hebers og Brighams familier, mens de tjente ham som missionærer.