Sol og skygge
»Hvad nu, hvis vi plantede nogle træer?« spurgte Cristal.
En sand historie fra Argentina.
»Skal vi tage hen på engen?« spurgte Ivans søster Cristal.
Ivan kiggede udenfor. »Det vil jeg gerne,« sagde han. »Men måske skulle vi vente, til solen går ned. Der er meget varmt.«
Engen var en stor græsmark i nærheden af deres hjem. De elskede at lege tagfat eller gemmeleg der med deres venner. Men der var ingen skygge på engen, hvor de kunne hvile fra varmen. Og denne sommer var det et stort problem.
Cristal var stille et øjeblik. Så sagde hun: »Hvad nu, hvis vi plantede nogle træer? På den måde bliver der skygge på engen. Så kunne vi lege, selv når det er varmt!«
Ivan smilede. »Jeg er vild med den ide!«
Ivan og Cristal fortalte papá alt om deres plan. »Jeg vil bede byen om tilladelse,« sagde han.
Nogle få uger senere, havde de den tilladelse, de havde brug for, og var klar til at begynde! Papá tog Ivan og Cristal med hen til det store træ, der voksede bag deres hus. Under træet voksede en masse små træer.
»Når det store træ blomstrer, taber det frø på jorden,« forklarede papá. »Så vokser der små træer fra dem. De er som små mirakler fra naturen!«
Papá viste dem, hvordan man forsigtigt gravede de små træer op. Ivan og Cristal plantede dem forsigtigt i blomsterkrukker.
Så en lørdag eftermiddag, hvor solen var gemt bag skyerne, læssede Ivan og Cristal de små træer på en vogn. Langsomt skubbede de den hen på engen. Ivans yngre brødre og søstre hjalp med at bære spande med vand. Mamá og papá medbragte nogle spader.
Sammen valgte de et sted til hvert træ. De gravede huller, og plantede hvert træ med kærlighed. Mamá viste dem, hvordan man graver render rundt om træerne for at vande dem. »Træer har brug for sollys, vand og masser af næringsstoffer for at vokse sig stærke,« sagde hun. »Ligesom børn!«
Ivan tænkte på træet bag deres hus og forestillede sig, hvordan træerne en dag ville komme til at se ud. »Kan du tro det?« sagde han. »En dag bliver disse træer højere end os!«
Om foråret ville træerne imponere alle med deres smukke, lyserøde blomster. Om sommeren ville deres skygge strække sig ud over engen. Og om efteråret ville bladene dække jorden som et gult tæppe.
Hver dag besøgte Ivan og Cristal engen for at holde øje med træerne. De sørgede for, at hvert træ havde nok vand. Og hver gang et nyt blad eller en ny gren spirede, følte de sig så stolte. Deres hårde arbejde betalte sig!
Ivan var glad ved tanken om alle de mennesker, der en dag ville nyde skyggen på engen. Han havde hjulpet med at gøre jorden til et smukkere sted, for alle vor himmelske Faders børn.
Illustrationer: Colleen McKeown