En ny kirke til Jamesi

Jamesi gik ud til det lille indhegnede område, hvor hans familie holdt grise. »Værsgo, grise!« Han kastede noget mad ud til dem, og grisene gryntede gladeligt.

Så bar Jamesi rene vandflasker hen til hanen udenfor. Koldt vand strømmede ned i flasken, da han åbnede for hanen. At fodre grisene og skaffe vand til sin familie var den måde, han hjalp til på, hver dag.

»Jamesi!« kaldte mor. »Er du klar til gå i kirke?«

Jamesi lukkede for vandhanen og bar den sidste tunge flaske indenfor. »Ja, nu er jeg!«

Hver søndag gik Jamesis familie i en kristen kirke i deres by. Han kunne godt lide at lære om Jesus Kristus.

Snart efter var Jamesi og hans yngre søstre, Unaisi og Marama, på vej i kirke sammen med resten af deres familie. Et par omstrejfende kyllinger klukkede på gaden.

Men da de kom derhen, var dørene lukket. »Jeg glemte, at kirken er lukket i denne uge og næste uge, da præsten er væk,« sagde far.

»Er der en anden kirke, vi kan gå i?« spurgte Jamesi. Han ville være ked af ikke at komme i kirke denne uge.

Far tænkte et øjeblik. »Ja,« svarede han. »Jeg tror, at jeg kender en.«

Jamesi og hans familie fulgte med far tilbage til deres hus. De steg alle ombord i deres lille træbåd, ved kanten af floden. Far satte sig bagi, for at styre motoren.

Båden brummede ned ad floden. Jamesi kiggede efter fugle, der gemte sig i de høje grønne træer. Efter cirka 15 minutter så de en lille kirkebygning. Der var et skilt, hvor der stod »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«

»Det er den kirke, jeg tænkte på,« sagde far. Han fik båden i land, og alle steg ud. De kunne høre musikken fra kirkesalen.

Indenfor satte Jamesi sig ned med sine forældre og søskende. De lyttede til talerne og sangene. Jamesi havde en varm, glad følelse indeni.

Da mødet var forbi, kom en sød dame hen for at tale med dem. »Vi har en speciel klasse for børn,« sagde hun. »Den hedder Primary. Kunne I tænke jer at komme med?«

Jamesi så på sine søstre. Han var lidt nervøs over at skulle i en klasse, hvor han ikke kendte nogen! I det mindste ville hans søstre også være der. Måske ville det blive sjovt.

»Okay,« sagde Jamesi.

»Lad os komme af sted!« Marama så begejstret ud.

Jamesi og hans yngre søstre fulgte med damen til et klasseværelse. Der sad mange børn på små stole og snakkede og lo. Da Jamesi satte sig, smilede de til ham. Alle var så venlige!

De sang sange, og de andre børn hjalp Jamesi og hans søstre med at lære teksten. Derefter havde de en lektion om Jesus Kristus. Jamesi havde det anderledes her, end når han kom i deres anden kirke. Det var anderledes på en god måde.

Da kirken var forbi, steg Jamesis familie op i båden igen, for at tage hjem. Jamesi så på skiltet uden for kirkebygningen igen. Der stod Jesus Kristus på det. Så det måtte være Jesu Kristi kirke! Jamesi ønskede at følge Jesus.

»Kan vi komme igen i næste uge?« spurgte Jamesi.

Mor og far smilede. »Det tænkte vi også på,« sagde mor.

»Ja!« Unaisi jublede.

Jamesi grinede. Han vidste, at de havde fundet noget særligt. Og han glædede sig til at lære mere.

Åbn PDF

Illustrationer: Bethany Stancliffe