For vred til at bede

»Ingen forstår mig!« råbte Gabriela, da hun smækkede med døren til sit værelse. I dag havde været en hård dag. Nogen i skolen havde gjort grin med hende. Og da Gabriela kom hjem, var hun gnaven og fik ballade med mutti (mor).

Gabriela smed sig på sengen og begyndte at græde. Tårerne løb ned ad kinderne og det strammede i brystet af vrede. Hun brød sig ikke om at have det på denne måde.

Hun huskede, at hun i Primary havde lært, at hun kunne bede til vor himmelske Fader, når hun havde brug for hjælp. Hun ville bede en bøn, som hjælp til at få det bedre, men hun var for ked af det til at fokusere. Hun lukkede øjnene og tog nogle dybe indåndinger. Hvad kunne hun gøre for at falde til ro?

Efter et par sekunder kom hun i tanke om noget.

Tænk på ting, du er taknemmelig for.

Hun åbnede øjnene og kiggede rundt på sit værelse. Der var et billede på væggen af mutti og vati (far). Gabriela elskede sin familie, selv når hun var frustreret over dem.

»Jeg er taknemmelig for mine forældre,« sagde hun.

Så tænkte hun på sine kusiner Gwendolyn og Lydia og sin fætter Thomas. De delte altid deres legetøj med hende og fik hende til at grine. Hun elskede at lege med dem.

»Jeg er taknemmelig for mine kusiner og min fætter,« sagde Gabriela.

Så kiggede hun ud ad vinduet.

Solen var ved at gå ned, og himlen var fyldt med smukke farver – orange, rød, gul og lyserød.

»Jeg er taknemmelig for solnedgange,« sagde Gabriela.

Og så tænkte hun på flere ting. Hun var taknemmelig for den frokost, hun havde spist i skolen den dag. Hun var taknemmelig for sine venner. Hun var taknemmelig for den lejlighed, hun boede i.

Det var sjovt at tænke på ting at være taknemmelig for. Gabriela havde aldrig indset, hvor mange gode ting hun havde i sit liv.

Hun vidste, at Helligånden havde givet hende ideen til at tænke på sine velsignelser. Nu følte hun fred i hjertet. Hun følte sig klar til at bede.

»Vor kære himmelske Fader,« sagde hun. »Jeg er ked af, at jeg var vred på mutti. Jeg takker dig for at hjælpe mig med at falde til ro og blive glad igen. Jeg takker dig for at sende Helligånden til at minde mig om mine velsignelser. I Jesu Kristi navn. Amen.«

Hun gik ud af sit værelse. Mutti og vati var i køkkenet og lavede mad. Hun gav mutti et knus.

»Jeg er ked af, at jeg blev vred på dig,« sagde Gabriela.

»Det er okay,« sagde mutti. »Tak, fordi du undskylder.«

De sad omkring middagsbordet og velsignede maden. Så fik Gabriela en idé.

»Lad os tage en runde, hvor vi hver især siger noget, vi er taknemmelige for,« sagde hun.

Vati smilede. »Det er en god ide.«

»Jeg er taknemmelig for sæbe,« sagde mutti.

Vati tænkte sig om et øjeblik.

»Pizza,« sagde han. De fnisede allesammen.

Så var det Gabrielas tur. Hun vidste allerede, hvad hun ville sige.

»Jeg er taknemlig for bøn.«

Illustrationer: Simini Blocker