De forsvundne briller

Det var første skoledag. Andrés glædede sig så meget! Nu gik han i første klasse. Han var en stor dreng.

Men da han kom i skole, så den stor og skræmmende ud, selv for en stor dreng. Han holdt godt fast i mamis hånd.

»Det skal nok gå altsammen.« Mami smilede. »Hils på din lærer. Vær sød mod dine klassekammerater. Og glem ikke at passe godt på dine briller.«

For en uge siden fik Andrés sit første par briller. Hans forældre mindede ham altid om at passe på dem.

Mami vinkede farvel. »Hav en god dag!«

Men Andrés havde ikke en god dag. Der skete noget forfærdeligt.

Han løb hen til mami efter skole. »Jeg har mistet mine briller!« græd han. »Jeg har kigget overalt, men jeg kan ikke finde dem!«

»Åh nej!« Mami så bekymret ud. »Lad os bede vor himmelske Fader om hjælp.«

»Tror du, det virker?« spurgte han.

»Lad os prøve det og se. Vor himmelske Fader hører altid vores bønner,« sagde mami.

Andrés og Mami bad en bøn. De bad vor himmelske Fader om at hjælpe Andrés med at finde sine briller.

Næste dag i skolen var Andrés stadig ked af det. Så kom en dreng hen til ham.

»Jeg tror, de her er dine.« Drengen holdt et par briller frem. »Jeg fandt dem ved fodboldbanen.«

Andrés tog imod brillerne. Det var hans. Han kunne ikke tro det.

Efter skole løb han hen til mami og gav hende et stort knus.

»Du fandt dine briller!« sagde hun. »Du må være så glad for at have fået dem tilbage.«

»Det er jeg!« sagde Andrés. »Men jeg er endnu lykkeligere på grund af det, jeg lærte.«

»Og hvad er det?«

Andrés smilede stort. »Bøn virker!«

Åbn PDF

Illustrationer: Susanna Teodoro