»Kom og følg mig-aktiviteter«, Vores Ven, januar 2025, s. 22-23.
Kom og følg mig-aktiviteter
30. december-5. januar: »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde«
Genoprettelses-puslespil
At genoprette eller gengive noget betyder at sætte det sammen igen. Læs »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden« i Evangelisk Bibliotek for at få mere at vide om, hvordan Kirken blev genoprettet. Og spil så genoprettelsesspillet. Find et billede eller tegn noget, og klip det ud til puslespilsbrikker. Byt puslespil med et familiemedlem, og genopret hinandens billeder. Hvorfor var det vigtigt, at Joseph Smith gengav Jesus Kristi evangelium?
6.-12. januar: Lære og Pagter 1
Stopdans
Vor himmelske Fader taler til os gennem sine profeter (se L&P 1:38). Vi skal bare lytte. Øv jer i at lytte ved at lege en leg. En person spiller musik, og alle danser, mens musikken spiller. Når musikken stopper, står alle stille. Den, der sidst står stille, skal sige en grund til, at de elsker profeterne. Leg, indtil alle har fået lov til at sige noget.
13.-19. januar: Joseph Smith – Historie 1:1-26
Diorama af det første syn
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith (se JS-H 1:15-20). Vi kalder denne begivenhed for det første syn. Gå til side 13 for at lave jeres eget diorama af det første syn, og fortæl så historien til en anden person.
20.-26. januar: Lære og Pagter 2; Joseph Smith – Historie 1:27-65
Sjov med slægtshistorie
Når vi lærer om vores forfædre, føler vi os tættere på dem og vor himmelske Fader (se L&P 2). Bed et familiemedlem om at fortælle jer en historie fra deres eget liv eller fra en af jeres forfædres. Genskab dernæst historien som en leg eller en tegning.
Foto: Christina Smith