Skrifterne på Swahili

Jared gik ind i klassen til Søndagsskolen og satte sig ned sammen med sine klassekammerater. Han lagde mærke til en dreng, han ikke genkendte, komme ind og sætte sig et par stole længere henne.

Jareds lærer bror Trudgen smilede til klassen. »Det her er Emmanuel,« sagde han. »Han og hans familie er lige flyttet til Australien. Dette er deres første søndag i vores menighed.«

Jared tænkte, at det måtte være svært at komme til en ny menighed. Han ville forsøge at være Emmanuels ven.

Bror Trudgen fandt sine skrifter frem. »Lad os bladre frem til 3 Nefi,« sagde han.

Jared åbnede sine skrifter og kiggede over på Emmanuel. Han havde ikke nogen skrifter.

Jared sendte ham et stort smil og lænede sig over mod ham. »Hej, jeg hedder Jared,« sagde han. »Vil du dele skrifter med mig?«

Emmanuel smilede tilbage. »Øh, jeg er ikke så god til engelsk,« sagde han. »Undskyld.«

»Hvilket sprog taler du?«

»Swahili.«

Jared kunne ikke sige noget på Swahili. Han og Emmanuel sagde ikke så meget resten af timen.

Samme aften til aftensmaden fortalte Jared sin familie om Emmanuel.

»Han virker rigtig sød,« sagde Jared. »Men vi kan ikke rigtig forstå hinanden.«

Mor nikkede. »Emmanuel og hans familie har det svært lige nu,« sagde hun. »De måtte forlade deres land meget pludseligt, fordi der skete slemme ting der. De efterlod alt.«

Jared rynkede panden. Hvordan ville det mon føles at skulle forlade hjemmet næste dag og flytte til et helt nyt land? Det ville være så hårdt!

Jeg ville ønske, der var noget, jeg kunne gøre for at hjælpe Emmanuel, tænkte han. Men hvad?

Jared kunne ikke lade være med at tænke på Emmanuel, mens han gjorde sig klar til at gå i seng. Han satte sig ved sit skrivebord med sit eksemplar af Mormons Bog og læste et par vers. At læse skrifterne fik ham altid til at føle sig bedre tilpas. Denne aften mindede de ham også om, at Emmanuel ikke havde haft nogen skrifter at læse i. Jared lukkede sine skrifter og stirrede på omslaget. Så sprang han op fra sin stol og skyndte sig ud i gangen.

»Mor!« råbte han. »Jeg tror, jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe Emmanuel.«

Næste søndag var Jared meget spændt på at se Emmanuel. Han sad sammen med de andre diakoner forrest i kirkesalen og ventede med et helt nyt eksemplar af Mormons Bog i skødet. Missionærerne havde hjulpet ham med at få fat i dette særlige eksemplar specielt til Emmanuel.

Da Emmanuel ankom til kirkesalen med sin familie, smilede Jared til ham og vinkede ham over. Emmanuel så forvirret ud, da han satte sig ned ved siden af Jared. Men han gjorde store øjne, da Jared rakte ham Mormons Bog.

»Til mig?« spurgte Emmanuel.

Jared nikkede.

Emmanuels øjne lyste op. Han bladrede gennem siderne i sit nye eksemplar af Mormons Bog. »Swahili!« sagde han. Han smilede til Jared og krammede bogen til sit bryst. »Tak!«

Jared følte sig varm om hjertet, da han gengældte smilet. Han vidste, at han ikke kunne gøre alting bedre for Emmanuel, og de kunne stadig ikke rigtig tale sammen. Men det var okay. De behøvede ikke tale det samme sprog for at være venner.

Åbn PDF

Illustration af Keith Negley