For stor til Primary?

»Velkommen til Primary!« Søster Agbor, Gifts primaryleder, stod foran i lokalet. »I dag skal vi lære sangen ›Elsker hverandre‹.«

Musikken begyndte, og de yngre børn gjorde sig klar til at synge. Men Gift kendte allerede denne sang. Hun havde sunget den hundrede gange! Hun havde ikke rigtig lyst til at synge den i dag.

Gift var træt af Primary. Hun var ældre, højere og større end alle de andre børn. Hendes venner i kirken var alle i Unge Kvinder nu. Hun havde stadig næsten et helt år, før hun kunne tage med dem til Unge Kvinders klasser og aktiviteter.

Mens alle andre sang, var Gift stille. Hun mumlede nogle af ordene til sangene, men hun var optaget af at tænke.

Så fik hun en idé. Hvis hun talte med biskoppen, ville han måske lade hende begynde tidligere i Unge Kvinder, så hun kunne være sammen med sine venner.

Gift fandt biskop Achombi efter kirke. »Hej biskop,« sagde hun. »Jeg føler ikke rigtig, at jeg hører til i Primary længere. Jeg er større og ældre end alle de andre børn. Kan jeg begynde at gå i Unge Kvinder i stedet?«

Biskop Achombi smilede. »Jeg ved, at det er spændende at rykke op i Unge Kvinder,« sagde han. »Men du kan først begynde at gå der det år, du fylder 12. Desværre.«

Gift så ned på sine sko. »Okay.«

»Primary er heldig at have dig,« sagde biskoppen. »Jeg tror, at de yngre børn beundrer dig meget. Du kan gøre en forskel for dem.«

Resten af dagen var Gift ked af det. Et år var lang tid til at føle sig ensom i Primary.

Men så tænkte Gift mere over, hvad biskop Achombi havde sagt. Beundrede de andre børn hende virkelig? Det havde hun aldrig lagt mærke til før.

Ugen efter vinkede Gift farvel til sine venner, da de gik ind i værelset for Unge Kvinder. Hun sukkede og gik hen til primarylokalet.

»Gift,« sagde søster Agbor, »vil du hjælpe mig med at undervise i denne uges sang?«

»Øh, selvfølgelig,« sagde Gift. »Hvilken sang skal vi lære?«

»Jeg er Guds kære barn,« sagde søster Agbor. »Tak for din hjælp! Jeg tror, børnene vil have det sjovt med at lære af dig.«

Da det var tid til at synge, stod Gift foran i lokalet. »I dag vil jeg lære jer en af mine yndlingssange,« sagde hun. Hun hjalp børnene med at lære ordene. Så sang hun sangen sammen med dem. Mens de sang, følte Gift sig varm og glad indeni. Hun vidste, at det, hun følte, var Helligånden.

Inden længe var primaryklassen næsten slut! Efter afslutningsbønnen begyndte Gift at gå ud i gangen. Hun ville gerne finde sine venner efter deres klasse i Unge Kvinder og sige hej.

Men en af de små piger stoppede hende. »Tak, fordi du sang med os!« Hun gav Gift et knus. »Jeg vil være som dig, når jeg bliver stor.«

Gift smilede. Hun kunne stadig ikke vente med at begynde i Unge Kvinder, og hun håbede, at det næste år ville gå hurtigt. Men hun vidste, at hun stadig kunne lære og gøre gode ting i Primary.

Og måske havde biskop Achombi ret. Hun kunne gøre en forskel.

Illustrationer: Simini Blocker