Majas solskinsskriftsted

Maja sad på trappen til sit hus med hænderne under hagen. Solen sendte klare, varme lysstråler ned gennem de høje træer. Luften duftede af friske fyrrenåle.

Mami kom ud og satte sig ved siden af Maja. »Hvad tænker du på?«

»Det er meningen, at jeg skal dele mit yndlingsskriftsted i Primary,« sagde Maja. »Men jeg har ikke noget. Og jeg ved ikke, hvilket jeg skal vælge.«

Mami nikkede. »Det er svært at vælge et yndlingsskriftsted.« Hun kiggede ud på træerne og rejste sig så op. »Jeg har en ide.«

Mami gik ind igen. Da hun kom tilbage, havde hun sine skrifter i hånden. »Lad os begynde med en historie. Hvad er din yndlingshistorie fra skrifterne?«

Maja tænkte over det. »Jeg kan godt lide, da Jesus besøgte nefitterne.«

Mami bladrede gennem siderne i Mormons Bog. »Den historie begynder i 3 Nefi.« Hun pegede på siden. »Lad os skiftes til at læse og udvælge de vers, vi godt kan lide.«

Maja nikkede og lyttede, mens mami læste. Hun læste om, da Jesus Kristus kaldte sine disciple. Hun læste om fredsstiftere og bøn.

Så blev det Majas tur. Da hun var færdig med et af versene, stoppede hun op. Hun følte, at solen skinnede klart nok til at fylde hendes hjerte.

Hun så op på mami. »Det der kan jeg godt lide.«

»Det kan jeg også. Hvad er det, du godt kan lide ved det?« spurgte mami.

Maja trak på skuldrene, mens et smil bredte sig på hendes ansigt. »Det handler om Jesus. Og det gør mig bare glad.«

Mami smilede tilbage. »Det er et godt tegn på, at du har fundet et yndlingsskriftsted. Vil du dele det i Primary?«

Maja nikkede begejstret. »Vil du hjælpe mig med at lære det udenad?«

»Selvfølgelig!« sagde mami.

Mami og Maja øvede sig på et ord ad gangen. Mens de øvede sig, kvidrede fuglene i træerne, som om de også var ved at lære det.

Hele ugen blev Maja ved med at øve sig på sit nye yndlingsskriftsted. Søndag morgen var hun lidt nervøs. Hun øvede sig på at sige sit skriftsted på den lange køretur til kirke.

Der var kun nogle få børn i Majas Primary. Men da Maja trådte ind i klasseværelset, fik hun sommerfugle i maven.

Da det blev hendes tur til at dele, rejste Maja sig og tog en dyb indånding. »Se, jeg er loven og lyset. Se hen til mig, og hold ud til enden, og så skal I leve; for til den, der holder ud indtil enden, vil jeg give evigt liv.«

Da Maja var færdig, satte hun sig ned og smilede. Han klarede det! De nervøse sommerfugle var væk, og den varme, solskinsfølelse var tilbage. Hun vidste, at hendes yndlingsskriftsted ville give hende den følelse, hver gang hun havde brug for det.

Illustrationer: Chloe Dominique