Er jeg nødt til at være fuldkommen?

Henry gik langsomt ind i primarylokalet. Hans fødder føltes tunge, da han nåede sin plads.

Hans lærer, bror Rass, smilede til ham. »Er du klar til at tale om templer?« spurgte han.

»Ja,« svarede Henry.

Hvorfor sagde jeg det? tænkte Henry, da han satte sig. Han følte sig ikke klar. Overhovedet.

Henrys Primary var ved at lære sangen »Jeg elsker Herrens tempel«. Hans klasse var blevet bedt om at tale om at besøge templet.

Men Henry var ked af det. Han ville gerne besøge templet, når han var gammel nok, men han følte, at han begik for mange fejl.

En efter en rejste Henrys venner sig. De var glade og spændte, når de talte om at besøge templet en dag. Henry fik det værre og værre.

Så var det tid til at synge. Henry sang sammen med resten af Primary: »Jeg gør mig parat, mens jeg er barn. Det er min hellige pligt.«

Hvordan kan jeg gøre mig parat til at besøge templet, når jeg begår så mange fejl? tænkte Henry. Han sank sammen i sin stol.

Da sangen sluttede, lænede bror Rass sig hen mod ham. »Er du okay?« spurgte han.

Henry stirrede ned på sine hænder. Så sagde han stille: »Jeg vil gerne besøge templet, men jeg er bange for, at jeg ikke er værdig«. Han tog en dyb indånding. »Jeg kommer ikke altid godt ud af det med min familie. Jeg glemmer at udføre mine pligter. Jeg laver for mange fejl. Er jeg nødt til at være fuldkommen?«

Bror Rass smilede blidt. »At være værdig til at besøge templet betyder ikke, at man skal være fuldkommen. Vi kan blive værdige ved at stole på Jesus Kristus og oprigtigt forsøge at holde buddene. Vi begår alle fejl, men vi kan omvende os og blive rene igen.«

Henry rettede ryggen lidt op.

»Jeg er sikker på, at vor himmelske Fader er stolt af dig, fordi du prøver at være god,« sagde bror Rass.

Henry tænkte på nogle af de gode ting, han havde gjort den uge. Han havde lavet mad sammen med sin mor, hjulpet sin søster med hendes lektier og sagt hej til en ny dreng i skolen.

Vægten af Henrys bekymringer begyndte at lette. Han vidste, at Helligånden hjalp ham til at føle fred.

Da det blev Henrys tur til at dele, smilede han og rejste sig. »Jeg vil gerne blive ved med at omvende mig og blive mere som Jesus Kristus, så jeg en dag kan komme ind i templet,« sagde han.

Henry var glad, da han satte sig. En dag ville han være i stand til at indgå hellige pagter med Gud inde i templet. Han ønskede at gøre sit bedste for at gøre sig parat!

Illustration: Gail Armstrong