»Daniel 1: ›Daniel … ville ikke være uren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Daniel 1: ›Daniel … ville ikke være uren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Daniel 1-7: Lektion 142
Daniel 1
»Daniel … ville ikke være uren«
Når vi kommer ud for situationer, der tester vores beslutning om at adlyde Herrens befalinger, giver vi så efter, eller står vi fast? Som tjenere ved kong Nebukadnesars hof fik Daniel og hans venner instruks om at bryde Herrens åbenbarede sundhedslove, men de vægrede sig. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at styrke deres mål til at efterleve Herrens visdomsord.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at studere oversigten for »Word of Wisdom« i Topics and Questions [Guide til skrifterne: Visdomsordet] i Evangelisk Bibliotek. Tilskynd dem til at tale om, hvordan de eller andre er blevet velsignet ved at overholde Herrens visdomsord.
Mulige læringsaktiviteter
Hvad ville I gøre?
Overvej at indlede lektionen med at beskrive en ung person, der elsker at tage imod udfordringer med at prøve nye ting som følgende eksempel: I kan ændre navnet og aktiviteterne, så de er nemmere at relatere til for eleverne.
Mads er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han har ry for gerne at ville prøve nye ting, så hans venner giver ham ofte udfordringer som følgende:
-
Engang udfordrede en ven ham til at løbe en maraton. Mads tog imod udfordringen.
-
Engang udfordrede en ven ham til at dykke i en iskold sø. Mads gjorde det.
-
Engang udfordrede en ven ham til at præsentere sig selv for en ny pige i skolen. Mads tog opfordringen op.
Når I har læst den næste udfordring, så hold en pause, og stil nedenstående spørgsmål.
-
En dag udfordrer Mads’ venner ham til at drikke alkohol til en fest.
-
Hvordan tror I, at Mads vil reagere? Hvorfor?
I kan spørge eleverne, om presset for at bryde visdomsordet er almindeligt i jeres område. De kan også beskrive situationer, hvor de kan føle sig presset til at bryde det. Overvej at opfordre elever, der har brudt denne befaling, til at huske, at Herren vil hjælpe dem, når de vender sig til ham og omvender sig. Forvis eleverne om, at Herren elsker dem og opfordrer dem til blive ved med at prøve.
For at evaluere deres eget forsæt om at adlyde visdomsordet kan eleverne svare på følgende i deres studiebog.
-
Hvordan tror I, at I ville reagere i en lignende situation? Hvorfor?
-
Hvordan tror I, at I ville reagere, hvis I blev tilbudt noget mere almindeligt, såsom kaffe eller te?
Når I studerer Daniel 1 i dag, så lyt efter tanker og følelser, som vor himmelske Fader kan give jer gennem Helligånden. Se efter måder at styrke jeres forsæt om at adlyde Herrens visdomsord.
Daniel adlød Herren
Omkring år 606 f.Kr. angreb Nebukadnesar, kongen af Babylon, Jerusalem og førte nogle af israelitterne i fangenskab i Babylon. Kongen befalede, at nogle af de unge israelitter skulle oplæres til tjeneste i hans husstand. Blandt disse unge var der fire unge mænd, der hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. I Babylon ændrede de deres navne til Beltshassar, Shadrak, Meshak og Abed-Nego (se Dan 1:1-7).
Når eleverne læser følgende vers, kan I overveje at holde pause efter vers 10 for at stille nedenstående spørgsmål. Alternativt kan eleverne bedes om at følge med i deres skrifter, mens I viser videoen »God Gave Them Knowledge« (findes på ChurchofJesusChrist.org) fra tidskode 00:52 til 05:15 og holder pause ved tidskode 04:18 for at drøfte spørgsmålene.
Læs Daniel 1:5, 8-14, og se efter, hvad kongen bad Daniel og hans venner om at gøre.
-
Hvorfor kan denne anmodning have været udfordrende for Daniel og hans venner?
-
Hvorfor tror I, at det var værd at risikere kongens vrede, at man undlod at spise og drikke visse ting?
I kan minde eleverne om, at israelitterne på Daniels tid fulgte moseloven, som omfattede visse restriktioner af kosten (se 5 Mos 14).
Velsignelser ved at adlyde Herren
For at hjælpe eleverne til at opdage, hvordan Herren velsignede Daniel og hans venner, kan I dele eleverne op i makkerpar. Når de læser følgende vers, så bed den ene om at se efter, hvordan Herren velsignede Daniel og hans venner fysisk, og bed den anden om at se efter, hvordan Herren velsignede dem åndeligt. Lad derefter makkerparrene fortælle, hvad de har fundet frem til. Lad dem markere de fysiske og åndelige velsignelser på to forskellige måder (som f.eks. at markere med forskellige farver eller at understrege den ene og fremhæve den anden).
Læs Daniel 1:15-20, og se efter, hvordan Herren velsignede Daniel og hans venner for deres lydighed.
Når eleverne finder frem til Jesu Kristi egenskaber og karaktertræk, kan de øge deres ønske om at stole på og adlyde ham. Hjælp eleverne til at gøre dette ved at lave søgespørgsmål som følgende, som eleverne kan tænke over.
(Se yderligere oplæring i at lave søgespørgsmål, der kan hjælpe eleverne til at finde Jesu Kristi egenskaber og karaktertræk, i »Find på søgespørgsmål, der kan hjælpe eleverne til at finde frem til Jesu Kristi roller, titler, symboler, egenskaber og karaktertræk« i Lærerudviklingsfærdigheder).
Læs vers 15-20 en gang til, men overvej denne gang, hvad I lærer om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
-
Hvad lærer disse vers jer om Gud?
-
Hvordan kan denne forståelse styrke jeres ønske om at stole på og adlyde ham?
I kan forklare, at Herren ligesom på Daniels tid har åbenbaret en sundhedslov for sine børn i vore dage. Den er kendt som visdomsordet (se L&P 89).
Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at studere visdomsordet. Overvej at skaffe papir og kunstartikler, såvel som eksemplarer af Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg til elever uden adgang til Evangelisk Bibliotek. I kan afgrænse den tid, I bruger på denne aktivitet, for at give tid til sektionen i slutningen af lektionen.
Forestil jer, at I er blevet bedt om at lave en plakat, der beskriver noget unikt ved jeres religion. I beslutter jer for at lave jeres plakat om visdomsordet. Brug nogle af eller alle følgende kilder til at afgøre, hvad der skal medtages:
-
Daniel 1:15-20
-
»Visdomsordet« i Guide til skrifterne (Evangelisk Bibliotek) eller i afsnittet »Hvad med … ?« i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022
-
»Visdomsordet: Hvad det er, og hvad det ikke er«, Liahona, aug. 2019, s. 26-28
Sørg for at inkludere et sandhedsudsagn om visdomsordet på jeres plakat. Denne sandhed kan være fra Daniels oplevelse eller fra andre kilder.
Bed eleverne om at dele deres plakater og sandhedserklæringer med klassen. Fremhæv blandt de sandheder, de kan dele: Når vi holder Herrens befaling om at adlyde visdomsordet, velsigner han os fysisk og åndeligt.
(Bemærk: I Lektion 160: »Vurder jeres læring 10« vil eleverne se tilbage på de plakater, de har lavet. Det kan være en hjælp at samle plakaterne sammen eller fremvise dem, indtil I underviser i den lektion, så eleverne kan få adgang til dem).
Folk, der endnu ikke forstår formålet med visdomsordet, kan se det som unødvendige begrænsninger, som Kirken pålægger. Brug et minut på at tænke over de velsignelser, der kommer af at holde visdomsordet og konsekvenserne af at bryde det, for enkeltpersoner, familier og samfundet.
-
Hvordan tror I, at visdomsordet viser Guds kærlighed til sine børn?
Forpligt jer nu til at adlyde Herren
For at hjælpe eleverne til at styrke deres forpligtelse til at adlyde Herrens visdomsord kan I bede dem om at færdiggøre følgende sætninger i deres studiebog. Mens de forbereder sig på at skrive, så bed dem om at overveje, hvordan deres forpligtelse til at adlyde visdomsordet kan styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Jeg ønsker at adlyde visdomsordet, fordi …
En ting, jeg kan gøre, der vil hjælpe mig til at adlyde visdomsordet, er …
I kan afslutte ved at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og de velsignelser, I har oplevet ved at adlyde hans visdomsord.