Seminar
Daniel 3: »Vores Gud … [kan] redde os … Og selv om han ikke gør det«


»Daniel 3: ›Vores Gud … [kan] redde os … Og selv om han ikke gør det‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Daniel 3: ›Vores Gud … [kan] redde os … Og selv om han ikke gør det‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Daniel 1-7: Lektion 144

Daniel 3

»Vores Gud … [kan] redde os … Og selv om han ikke gør det«

Nogle gange udfrier Herren os på mirakuløs vis fra vores prøvelser. Andre gange udfrier han os måske ikke på den måde eller til den tid, vi håber på. Uanset hvad, kan vi stræbe efter at være som Shadrak, Meshak og Abed-Nego og stole på Herren, uanset hvordan og hvornår han vælger at velsigne os. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle et ønske om at stole på Jesus Kristus, uanset hvad udfaldet bliver.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på Kristi trofaste disciple, der på mirakuløs vis blev udfriet fra deres prøvelser. Lad dem derefter tænke på andre trofaste disciple, der ikke blev udfriet. De kan tænke over, hvad disse beretninger lærer dem om at stole på Herren.

Mulige læringsaktiviteter

Udøve tro på Jesus Kristus

Overvej at indlede undervisningen ved at fortælle følgende beretning om ældste Bowens søn, Tyson.

Bemærk: Videoudgaven af udtalelsen indeholder yderligere oplysninger, som ikke er medtaget i den skriftlige beretning.

Ældste Shayne M. Bowen fra De Halvfjerds har delt følgende personlige oplevelse:

11:26
Official Portrait of Elder Shayne M. Bowen.  Photographed March 2017.

Da [min søn] Tyson var otte måneder, slugte han et stykke kridt, som han havde fundet på tæppet. Kridtet satte sig fast i Tysons hals, og han holdt op med at trække vejret. Hans storebror bar Tyson ovenpå, mens han panisk råbte: »Babyen trækker ikke vejret. Babyen trækker ikke vejret.« Vi begyndte at give ham hjertemassage og ringede 112.

Ambulancefolkene kom og kørte hurtigt Tyson på hospitalet. I venteværelset fortsatte vi i inderlig bøn, hvor vi bønfaldt Gud om et mirakel (»For jeg lever, og I skal leve«, Liahona, nov. 2012, s. 16).

  • Hvordan kan forskellige mulige udfald af denne situation påvirke familiens tro på Gud?

Ældste Bowen fortsatte:

11:26
Official Portrait of Elder Shayne M. Bowen.  Photographed March 2017.

Efter, hvad der syntes som en evighed, kom lægen ud i venteværelset og sagde: »Jeg er ked af det. Der er ikke mere, vi kan gøre. Tag al den tid, I skal bruge.« Så gik hun.

Da vi trådte ind på stuen, hvor Tyson lå, så vi vores livløse guldklump …

I det øjeblik syntes vores verden at ende. (»For jeg lever, og I skal leve«, Liahona, nov. 2012, s. 16).

Ligesom familien Bowen kan I få oplevelser, hvor Gud ikke velsigner jer på den måde, I havde håbet på. Tænk over oplevelser, I eller jeres familie har haft, hvor I følte, at Herren enten velsignede eller ikke velsignede jer med det resultat, I ønskede.

Det kan være en hjælp at vise følgende spørgsmål.

Stil jer selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan har jeres oplevelser påvirket jeres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Føler I, at I kan stole på dem, uanset hvilke velsignelser I modtager eller ikke modtager? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Når I studerer Daniel 3 i dag, så vær opmærksom på ethvert indtryk fra Helligånden, der kan hjælpe jer til at bevare troen på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, uanset hvad der sker.

En vanskelig beslutning

Overvej at skrive følgende navne på tavlen: Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Vis billedet af en afgud af guld, og bed eleverne om at fortælle, hvad de ved om denne beretning. I kan sammenfatte konteksten nedenfor med jeres egne ord.

Kongen af Babylon, Nebukadnesar, lavede en stor billedstøtte eller statue af guld. Den var cirka 27,4 meter høj og 2,74 meter bred (se Dan 3:1). Kongen befalede alle at falde ned og tilbede billedstøtten, når der blev spillet musik (se Dan 3:4-5). De, der ikke tilbad billedstøtten af guld, ville blive kastet i »ovnen med flammende ild« (Dan 3:6).

Idet I overvejer konsekvenserne ved ikke at tilbede denne billedstøtte, så tænk over, hvad I tror, I ville have gjort, hvis I havde været der.

Shadrak, Meshak og Abed-Nego valgte at ære Gud ved ikke at tilbede billedstøtten (se Dan 3:12).

For at hjælpe eleverne med at studere følgende vers kan I bede fem frivillige elever om at oplæse rollerne som Nebukadnesar, Shadrak, Meshak, Abed-Nego og fortælleren. De elever, der læser som Shadrak, Meshak og Abed-Nego, kan hver læse et vers i Daniel 3:16-18.

Læs Daniel 3:13-18, og se efter, hvad I kan lære af disse mænd om at tro på Jesus Kristus.

  • Hvad lærer I om at tro på Jesus Kristus?

    Hjælp eleverne til at se, at vi kan vise vores tro på Jesus Kristus ved at stole på ham, uanset hvad udfaldet måtte blive.

    Overvej at bede eleverne om at markere vendingen »kan … redde os« (v. 17). Påpeg, at det viser tro på Gud, at vi ved, at han kan velsigne os med det, vi håber på.

    Bed dem derefter om at markere vendingen »Og selv om han ikke gør det« (v. 18). Spørg eleverne, hvad de lærer om at tro på Gud af disse mænds villighed til at acceptere, at Gud måske ikke ville vælge at velsigne dem med det, de håbede på.

  • Hvad er forskellen på at have tro på Jesus Kristus i modsætning til at tro på et resultat?

  • I hvilke nutidige situationer har man brug for at vise tro på Jesus Kristus frem for et resultat?

Udfaldet af vores tro

Overvej at vise billedet af ovnen med flammende ild fra først i lektionen. Eleverne kan studere de følgende vers og drøfte spørgsmålene to og to eller i små grupper.

Læs Daniel 3:19-28, og markér ord eller vendinger, der gør indtryk på jer, i forbindelse med det, som Shadrak, Meshak og Abed-Nego oplevede.

Hjælp eleverne til at visualisere disse vers ved at vise videoen »Shadrak, Meshach, and Abed-Nego« (1:39), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

1:39
  • Hvad imponerer jer ved denne fortælling?

  • Hvad lærer I om Gud af denne beretning?

Det kan være en hjælp at forklare, at selvom Gud udfriede Shadrak, Meshak og Abed-Nego, udfrier han os måske ikke altid fra negative udfald. For at demonstrere dette kan eleverne udføre følgende aktivitet.

Tænk på beretninger fra skriften, hvor folk udøvede tro på Jesus Kristus og stadig oplevede negative udfald.

Overvej at skrive Og selv om han ikke gør det … på tavlen. Eleverne kan så under denne vending skrive, hvilke personer de tænkte på. Hvis tiden tillader det, kan de søge i beretningerne om disse personer i skrifterne og lede efter bevis på, at de stolede på Gud. Følgende er eksempler, I kan henvise eleverne til efter behov: Nefi (se 1 Ne 18:10-16), Abinadi (se Mosi 17:9-20), Joseph og Hyrum Smith (se L&P 135:1) eller forskellige retskafne personer (se Hebr 11:36-40).

  • Hvordan hjælper disse beretninger jer til at stole på Herren uanset, hvad der måtte ske?

  • Hvad ved I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, der kan hjælpe jer til at stole på dem?

Afhængige af Kristus

Overvej at minde eleverne om ældste Bowens oplevelse. Følgende udtalelse kan hjælpe dem til at se, hvordan han stolede på Herren på trods af det, han oplevede.

Ældste Bowen fortsatte med at fortælle om sin oplevelse:

Official Portrait of Elder Shayne M. Bowen.  Photographed March 2017.

Da jeg følte, at skylden, vreden og selvmedlidenheden forsøgte at opsluge mig, bad jeg til, at mit hjerte måtte forandre sig. Gennem meget personlige, hellige oplevelser gav Herren mig et nyt hjerte, og selv om det stadig var meget ensomt og smertefuldt, fik jeg en helt ny indstilling. Det blev mig givet at vide, at jeg ikke var blevet berøvet, men at der derimod ventede mig en større velsignelse, hvis jeg viste mig trofast.

Mit liv begyndte at ændre sig, og jeg blev i stand til at se fremad med håb i stedet for at se tilbage med fortvivlelse …

Jeg vidner om, at takket være ham, vor Frelser Jesus Kristus, vil de følelser af sorg, ensomhed og fortvivlelse en dag blive opslugt i en fylde af glæde. Jeg vidner om, at vi kan stole på ham. (»For jeg lever, og I skal leve«, Liahona, nov. 2012, s. 17).

  • Hvordan kan ældste Bowens oplevelse hjælpe jer?

  • Hvornår har I eller en, I kender, vist tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus ved at stole på dem, uanset hvad udfaldet måtte blive?

Skriv i jeres studiebog, hvad der kan hjælpe jer til at ønske at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus uanset udfaldet. I kan medtage, hvordan det I lærte af Daniel 3, kan hjælpe jer i de prøvelser, I møder, eller i det, I håber at huske på i fremtiden.

I kan bede nogle elever om at dele. Overvej at afslutte med jeres eget vidnesbyrd eller følelser i forhold til det at stole på Herren.