Seminar
Salme 24: »Hvem kan drage op til Herrens bjerg?«


»Salmerne 24: ›Hvem kan drage op til Herrens bjerg?‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Salmerne 24: ›Hvem kan drage op til Herrens bjerg?‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Salmerne 1-2, 8, 19-33, 40, 46: Lektion 103

Salmernes Bog 24

»Hvem kan drage op til Herrens bjerg?«

Youth Attending the Temple

Templer er hellige steder, der er rene og uplettede. De kan hjælpe os til at forestille os, hvordan det vil være at være i Herrens nærhed. I Salmerne 24 opfordrer kong David os til at stræbe efter at være åndeligt rene, så vi en dag kan træde ind i Herrens tempel og i hans nærhed. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forberede sig til værdigt at træde ind i templet og til i sidste ende at dvæle i vor himmelske Faders og Jesu Kristi nærhed.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå spørgsmålene til tempelanbefalingen og tænke på deres egen åndelige forberedelse til at komme i templet. Disse spørgsmål findes i tillægget til Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022.

Mulige læringsaktiviteter

Beskidt eller rent?

For at forberede eleverne på at studere Salmerne 24 kan du overveje at vise et billede af en teenager med mudder på sig.

Du kan også medbringe mudder i en skål og bede nogle elever om at stikke hænderne ned i det. Tilpas derefter spørgsmålet nedenfor ved at spørge eleverne, hvad de føler.

The shoes of a runner in a Mud Race
  • Hvornår havde I sidst meget mudder på jer eller var meget beskidte? Hvordan føltes det?

Overvej at vise et billede af templets indre.

Hvis dine elever ikke har været inde i et tempel, kan du overveje at tilpasse følgende spørgsmål for at spørge, hvordan de forestiller sig, at de ville have det inde i et tempel.

Belem Brazil Temple interiors. An interior image of the temple featuring the Celestial Room. There are chairs and a chandelier hanging.
  • Hvordan har I det, når I træder ind i templet?

    Overvej at vise billedet af teenageren med mudder på sig sammen med billedet fra templet.

  • Hvordan ville I have det, hvis I var meget mudrede inde i templet? Hvorfor?

  • Hvilke åndelige lektier kan vi lære af dette?

Tænk over, hvordan I ville have det, hvis I stod i vor himmelske Faders og Jesu Kristi nærhed, mens I åndeligt var mudrede eller beskidte. Tænk derefter over, hvordan I vil have det med at stå i deres nærhed efter at være blevet gjort uplettede gennem Jesu Kristi forsoning.

Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvor vigtigt er det for jer at være tempelværdige? Hvorfor?

  • Hvor vigtigt er det for jer en dag at kunne bo hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Hvorfor?

Søg Helligåndens vejledning for at vide, hvad Herren ønsker, at I gør for værdigt at tilbede ham i templet og en dag komme ind i hans og vor himmelske Faders nærhed.

»Herrens bjerg«

For at begynde at studere Salmerne 24 kan du overveje at lave en enkel tegning af et bjerg på tavlen. Eleverne kan tegne det samme i deres studiebøger. Læs eller sammenfat nedenstående afsnit.

2026 Old Testament Seminary Teacher Materials

I Salmerne 24 brugte kong David billedet af et bjerg. Nogle skriftsteder bruger bjerge eller høje som symboler på templer (se Es 2:2-3). Det er muligt, at David henviste til templet eller Guds nærhed eller begge dele.

På toppen af dit bjerg kan du have en enkel tegning af et tempel og ordene vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Du kan tegne en tændstikfigur ved foden af bjerget, der repræsenterer os.

Læs Salmerne 24:3-6, og se efter, hvad vi skal gøre for at forberede os på at komme ind i templet og en dag vende tilbage til Herrens nærhed.

ikon for evangelisk mesterlære @img–type=icon Salmerne 24:3-4 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.

Når eleverne har læst versene, har de måske spørgsmål til nogle af ordene eller vendingerne. Bed eleverne om at stille ethvert spørgsmål, som de eller andre generelt måtte have, mens de læser dette skriftsted. Vendingen »ikke sværger falsk« kan henvise til at være ærlig over for sig selv, andre og Gud.

Overvej at skrive elevernes svar på følgende spørgsmål på tavlen langs kanten af bjerget. Jeres endelige tegning kan ligne billedet nedenfor.

  • Hvad lærte I af disse vers om at forberede jer på at komme i templet og vende tilbage til Herrens nærhed en dag?

Når eleverne fortæller, hvad de har fundet frem til i vers 3-6, så hjælp dem til at finde frem til følgende sandhed: Vi må forberede os åndeligt på at tilbede Herren i hans tempel og bo i hans nærhed.

  • Hvorfor tror I, at vi har brug for at være åndeligt forberedte på at træde ind i Herrens templer og i sidste ende hans nærhed?

  • Hvordan kan Herrens krav om at være åndeligt forberedt være et bevis på hans kærlighed til os?

Åndelig forberedelse

Overvej at vise følgende instruktioner og bede eleverne om at udføre dem individuelt i deres studiebog eller med en makker.

Vælg en af følgende vendinger fra Salmerne 24:4, som I gerne vil lære mere om.

  • skyldfrie hænder

  • rent hjerte

  • ikke farer med løgn (ydmyg og hæderlig)

  • ikke sværger falsk (ærlighed)

Find skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere, der hjælper jer til bedre at forstå vendingen. Besvar derefter følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at dette aspekt af forberedelse er vigtigt for at kunne tilbede i templet og en dag bo hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvordan kan en sidste dages hellig teenager specifikt arbejde med den del af sin forberedelse?

  • Hvad vil I fortælle en ven, der kæmper med den del af sin forberedelse, om Frelseren?

Hvis eleverne har brug for hjælp, kan du foreslå skriftsteder som følgende:

Du kan eventuelt henvise dem til Topical Guide, Guide til skrifterne eller Evangelisk Bibliotek.

Du kan også give ældste Bednars citat fra Yderligere ressourcer i denne lektion.

Bed eleverne om at dele det, de lærte, med en anden elev eller et makkerpar, der studerede en anden vending. Du kan så bede et par elever om at dele det med klassen.

Min personlige forberedelse

For at forberede eleverne på at sætte et personligt mål kan du overveje at vise en video som »Stå på hellige steder« (5:36), der findes på ChurchofJesusChrist.org. Eleverne kan tilskyndes til at se efter, hvordan den unge dame forberedte sig til værdigt at komme i templet.

5:36

Eleverne kan også have gavn af at høre hinandens erfaringer. De kan for eksempel fortælle, hvordan de har det inde i templet, eller hvordan det velsigner dem at have en tempelanbefaling.

Tænk over, hvordan det går med jeres egen åndelige forberedelse. Tænk over, hvad I føler, vor himmelske Fader er tilfreds med, og områder I kan forbedre jer på.

Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog.

  • Hvad føler I, at vor himmelske Fader ønsker, at I gør for at forberede jer til templet og til at bo hos ham en dag?

  • Hvordan kan I stole på Frelseren for at få hjælp?

Overvej at bære jeres vidnesbyrd om de sandheder, eleverne studerede. Forvis eleverne om Frelserens evne til at rense og hjælpe dem. I kan eventuelt dele følgende udsagn for at afslutte lektionen.

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Det er … mit håb for jer og for hele jeres elskede familie, at I vil få et større ønske og vilje til at være værdige til at gå ind i Herrens hus, så ofte som jeres omstændigheder tillader.

Han ønsker at byde jer velkommen der (»Jeg elsker at se templet«, Liahona, maj 2021, s. 31).

Lær udenad

I kan eventuelt hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Nøglesætningen i Salmerne 24:3-4 er »Hvem kan stå på hans hellige sted? Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillægsmaterialerne under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.