Seminar
Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16: Oversigt


»Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16

Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16

Oversigt

Da israelitterne var draget ind i det forjættede land, valgte de at være ulydige mod Herrens befaling om at drive alle de ugudelige indbyggere ud. Med tiden tog mange israelitter de ugudelige skikke til sig, som befolkningen i landet havde, og de mistede Herrens beskyttelse. Da israelitterne råbte til Herren om udfrielse, lod han befriere fremstå blandt dem, deriblandt Otniel, Ehud, Debora og Gideon.

ikon, seminarHjælp eleverne til at styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. At hjælpe eleverne til at erkende vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed i deres liv vil styrke deres forbindelse til dem. Lær mere i »Hjælp eleverne til at styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus« i Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 9. Et eksempel på, hvordan man gør det, findes i Lektion 65: »Dommerbogen 2-4«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Dommerbogen 2-4

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå Frelserens rolle som vores Befrier.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på engang, hvor Frelseren udfriede (reddede eller satte fri) nogen i skrifterne, en de kender eller sig selv. Eleverne kan finde frem til, hvad personen eller personerne gjorde for at række ud til Frelseren for udfrielse.

  • Indhold, der kan vises: Numeriske mønstre, instruktioner og skriftstedshenvisninger til studium samt instruktioner i at skabe og svare på et scenarie

  • Billede, der kan vises: »Cyklus af synd og udfrielse i Dommerbogen«

  • Video: »Guds umiddelbare godhed« (11:39, se fra tidskode 10:33 til 10:54)

  • Materialer til eleverne: Adgang til artiklerne »Frelseren kan udfri os« (Til styrke for de unge, dec. 2022, s. 2-4) og »7 måder, hvorpå Herren kan udfri jer« (Til styrke for de unge, apr. 2022, s. 18-20)

Dommerbogen 6-8

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et større ønske om at sætte deres lid til Jesus Kristus for at få styrke.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde et skriftsted, der viser den styrke, vi kan modtage fra Herren. Og at møde op i klassen forberedt på at dele det.

  • Billeder, der kan vises: En grafisk repræsentation af at stole på vores styrke eller Guds styrke, grafikken »Cyklus af synd og udfrielse i Dommerbogen«, der blev brugt i Lektion 65: »Dommerbogen 2-4«

  • Uddelingsark: »Se Herrens styrke i beretningen om Gideon«

  • Video: »Just Keep Going – with Faith« (11:04, se fra tidskode 06:08 til 09:47)

Vurder jeres læring 4

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at tænke over de mål, de har sat, og den udvikling, de har oplevet under deres nylige studier af Det Gamle Testamente.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvad de har lært, eller hvordan de er vokset åndeligt, siden de begyndte at studere Det Gamle Testamente i år. Foreslå eventuelt, at de gennemgår deres studiebog eller noter i deres skrifter for at hjælpe dem til at lægge mærke til deres læring og udvikling.

  • Indhold, der kan vises: Udtalelse af ældste Larry R. Lawrence, instruktioner til en partnerdrøftelse af afsnittet »Forklar sindbilleder og symboler på Jesus Kristus fra Det Gamle Testamente«

  • Billede, der kan vises: Moses med kobberslangen