Seminar
2 Mosebog 25; 35-40: »Herrens herlighed fyldte boligen«


»2 Mosebog 25; 35-40: ›Herrens herlighed fyldte boligen‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»2 Mosebog 25; 35-40: ›Herrens herlighed fyldte boligen‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

2 Mosebog 35-40; 3 Mosebog 1; 4; 16; 19: Lektion 52

2 Mosebog 25; 35-40

»Herrens herlighed fyldte boligen«

A depiction of the Israelite tabernacle in the wilderness.  The tabernacle is viewed from above.  The interior and exterior of the tabernacle are depicted.

I lydighed mod Herrens befaling byggede israelitterne et tabernakel, eller tempel, i ørkenen. Dette tabernakel var et transportabelt tilflugtssted, hvor Herren kunne være blandt sit folk, mens de rejste. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at tilbede Herren i hans tempel.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at bruge Evangelisk Bibliotek eller temples.ChurchofJesusChrist.org til at finde billeder af templer eller videoer med relation til templet. Bed eleverne om at tænke over, hvad de føler for Herrens tempel. Bed dem om at overveje, hvordan nutidige templer hjælper dem til at huske vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Hvad er formålet med templer?

Overvej at indlede lektionen ved at dele følgende scenarie. Du kan derefter vise spørgsmålene efter scenariet og bede eleverne om at drøfte dem med en makker.

Forestil jer, at der snart skal indvies et tempel i jeres område. I inviterer en veninde med til åbent hus i templet. Jeres veninde tager imod jeres invitation, men nævner, at hun ikke ved noget om templer.

  • Hvad vil I gerne have, at jeres veninde forstår om templer og deres formål?

  • Hvordan ville I svare, hvis jeres veninde spurgte jer, hvorfor templer er vigtige for jer?

    Når eleverne har drøftet deres svar med deres makker, så bed dem om at tænke over deres svar på følgende spørgsmål.

  • Hvordan vil I vurdere jeres ønske om vedvarende at tilbede Herren i templet på en skala fra 1 (lav) til 5 (høj)?

Overvej at bede eleverne om at tænke over, hvorfor de svarede, som de gjorde, på det foregående spørgsmål.

Når I studerer i dag, så vær opmærksom på, hvad Helligånden kan lære jer om templer, og hvordan de forbinder os til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Søg inspiration til at hjælpe jer til at få et større ønske om at tilbede Herren i hans templer.

Herren giver israelitterne befaling om at bygge et tabernakel

Da Herren talte med Moses på Sinajs bjerg, bad han israelitterne om at ofre deres guld, sølv og andre værdifulde materialer for at bygge en helligdom, eller et tabernakel, til ham. I vor tid er vi også blevet bedt om at bygge templer, som skal tjene som et fristed eller et helligt sted.

Læs 2 Mosebog 25:8, og se efter, hvorfor Herren ønskede, at israelitterne byggede en helligdom.

  • Hvad fandt I frem til?

  • Hvad lærer grunden til Herrens befaling jer om ham, og hvad han føler for os?

Symboler ved tabernaklet

ikon, seminar Mind eleverne om, at der er mange symboler i skrifterne, der kan lære os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. At lære fra symboler er en studiemetode, der kan hjælpe dem til at lære mere af skrifterne.

Se yderligere oplæring i brugen af symbolik i »Se efter symboler, der vidner om Jesus Kristus« i Lærerudviklingsfærdigheder, 2022, s. 9.

Genstandene og ordinancerne i tabernaklet var symbolske. Det var meningen, at de skulle lære Israel om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og om hvordan man rejser gennem livet tilbage til dem.

ikon, seminarFor at hjælpe eleverne til at lære om tabernaklets symboler kan du overveje at uddele uddelingsarket med titlen »Åbenbaringsteltet i Det Gamle Testamente«. Du kan også placere tape eller snor på gulvet i klasseværelset for at genskabe diagrammet fra uddelingsarket.

Overvej at bede eleverne om at studere genstandene i tabernaklet i små grupper. Hver gruppe kan få forskellige genstande at studere. Grupperne kan derefter dele det, de har fundet frem til, med klassen. Mind eleverne om at søge vejledning fra Ånden, når de overvejer, hvad genstandene lærer dem om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Du kan yde hjælp efter behov, men generelt kan det være bedst at lade eleverne selv opdage og skabe forbindelser, efterhånden som de selv lærer gennem Helligånden.

7:23

I stedet for uddelingsarket kan du lade eleverne studere artiklen »En rundvisning i det fordums åbenbaringstelt« (Liahona, mar. 2018, s. 52-53) eller se videoen »Åbenbaringsteltet« (7:18), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Når eleverne har haft tid nok til at studere, så bed dem om at fortælle, hvad de har lært. Du kan stille spørgsmål som følgende som en del af denne drøftelse.

  • Hvilke symboler virkede særligt betydningsfulde eller interessante for jer?

  • Hvad lærte tabernaklets symboler jer om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Nutidige templer

An exterior shot of the Kinshasa Democratic Republic of the Congo Temple. We see exterior images of the temple.

Overvej at vise et billede af et nutidigt tempel. Forklar, at templerne i dag omfatter Det Melkisedekske Præstedømmes ordinancer, som Gud tilbageholdt fra israelitterne på grund af deres oprør. På trods af denne forskel har vores templer mange ligheder med det gamle tabernakel.

  • Hvilke ligheder ser I mellem vores templer og det gamle tabernakel?

  • Hvilke sandheder har I lært af disse ligheder?

Tilskynd eleverne til at komme med forskellige svar på det foregående spørgsmål. Du kan skrive de sandheder, som eleverne finder frem til, på tavlen. Eleverne kan med deres egne ord finde frem til sandheder som følgende:

  • Herren har befalet os at bygge templer, så han kan være blandt os.

  • Templets ordinancer og symboler lærer os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Templet hjælper os med at forberede os på at vende tilbage til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Forklar, at ligesom det gamle tabernakel, indeholder de nutidige templer symboler, der lærer os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Baptistry (Temples) at Provo City Center Temple
Winnipeg Manitoba Temple. An interior image of the temple featuring the Sealing Room. There are chairs around an altar. Above the altar is a chandelier. There is a stained glass window on one side.
  • Hvordan hjælper nutidige templer jer til at huske vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

    Som en del af jeres drøftelse af det foregående spørgsmål kan du overveje at vise billeder af specifikke rum inde i nutidige templer. Du kan for eksempel, når du har vist et billede af et dåbsværelse i templet, spørge eleverne, hvad ordinancen dåb for de døde kan lære os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Du kan eventuelt bruge billederne herover eller billederne i artiklen »Inside Temples«, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

    I kan også se videoen »Welcome to the Washington D.C. Temple« (11:46), som findes på ChurchofJesusChrist.org. Denne video er endnu en hjælpekilde, som kan hjælpe eleverne til at se, hvordan nutidige templer lærer os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hvis tiden er begrænset, kan du overveje at vise en af følgende dele: Tidskode 00:00 til 03:49, tidskode 04:37 til 07:44 eller tidskode 08:16 til 09:04.

    11:45
  • Hvordan kan det at vide, at templer lærer os om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, påvirke vores ønske om at tilbede der?

  • Hvornår har I følt jer tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus på grund af templet eller ved at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning?

Nedskriv jeres indtryk

Hjælp eleverne til at tænke over, hvad de har lært og følt fra Helligånden i dag, ved at overveje at bede dem om at besvare følgende spørgsmål i deres studiebog.

  • Hvad har I lært eller følt i dag fra Helligånden, der har påvirket jeres ønske om at tilbede Herren i templet?

Du kunne bede et par frivillige elever om at fortælle om, hvad de skrev. Lad eleverne vide, at de vil få mulighed for at reflektere over deres ønske om at tilbede Herren i templet i Lektion 80: »Vurder jeres læring 5«.

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i dag.