»2 Mosebog 19-20; 24; 31-34: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»2 Mosebog 19-20; 24; 31-34: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
2 Mosebog 19-20; 24; 31-34
2 Mosebog 19-20; 24; 31-34
Oversigt
Da Jahve havde udfriet israelitterne fra Egypten, bragte han dem til Sinajs bjerg. Der opfordrede han dem til at indgå en pagt med ham om at blive »et helligt folk« (2 Mos 19:6). Moses gik op på bjerget for at modtage Herrens ord til folket. Herren åbenbarede de ti bud, og folket lovede at adlyde. Moses vendte tilbage til bjerget for at modtage flere instruktioner. Mens han var på bjerget, brød nogle af israelitterne deres pagt med Herren ved at lave og tilbede en guldkalv. Moses vendte tilbage og irettesatte folket for deres ugudelighed. Da israelitterne havde lidt konsekvenserne af at bryde deres pagt, mindede Herren dem om, at han er retfærdig, barmhjertig og langmodig.
Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv. Ikke blot har vi brug for at kende til Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed, men vi er også nødt til at opleve den. Når du underviser, så se efter muligheder for at hjælpe eleverne til at erkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed. Hjælp dem til at genkende eksempler i skrifterne og oplevelser i deres eget liv. At henlede elevernes opmærksomhed på Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed vil hjælpe dem til at forstå og føle, hvordan Herren kan velsigne og hjælpe dem. Et eksempel på, hvordan man gør dette, findes i Lektion 51: »2 Mosebog 24; 31-34.« Lær mere i »Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 8).
Forbered undervisningen
Følgende information giver forslag til, hvad du måske har brug for at forberede på forhånd til hver lektion.
2 Mosebog 19
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle Guds ønske om at have et pagtsforhold med dem.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad der gør et forhold meningsfuldt eller vigtigt. De kan tænke på nogen, som de har et meningsfuldt forhold til, og de kan medbringe et billede af denne person, som de kan dele i begyndelsen af lektionen.
-
Ting, der kan vises: Et billede af en person, som du har et meningsfuldt forhold til, såsom et familiemedlem eller en mentor
2 Mosebog 20:1-11
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at elske og ære Gud frem for alt andet.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at nævne nogle af Guds befalinger. Bed dem om at drøfte med et familiemedlem eller en ven, hvordan de bud, de har skrevet, hjælper dem til at vise Gud deres kærlighed og sætte ham først i deres liv.
-
Uddelingsark: »Befalinger, der hjælper os med at elske Gud og sætte ham først«
2 Mosebog 20:12-17
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan holde befalinger, der vil hjælpe dem til at elske Gud og deres næste.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at afprøve deres viden om de ti bud. De kan arbejde på at skrive dem i rækkefølge eller sige dem udenad.
-
Materialer til eleverne: Eksemplarer af Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022
-
Uddelingsark: »Befalinger, der hjælper os med at elske vores næste«
2 Mosebog 24; 32-34
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, at Herren er retfærdig, barmhjertig og langmodig.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan de har set Herrens retfærdighed, kærlighed og langmodighed (tålmodighed) i deres liv. Du kan bede dem om at tale med et familiemedlem eller en ven om, hvordan Herrens retfærdighed og barmhjertighed arbejder sammen for at velsigne alle hans børn.
-
Billede: Et billede af Frelseren
-
Video: »Vær tro mod Gud og hans værk« (13:53) fra tidskode 11:05 til 11:42