Seminar
2 Mosebog 20:12-17: De ti bud hjælper os til at elske Gud og vores næste


»2 Mosebog 20:12-17: De ti bud hjælper os til at elske Gud og vores næste«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»2 Mosebog 20:12-17: De ti bud hjælper os til at elske Gud og vores næste«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

2 Mosebog 19-20; 24; 31-34: Lektion 50

2 Mosebog 20:12-17

De ti bud hjælper os til at elske Gud og vores næste

Ohio: Service Project

Da israelitterne lå i lejr ved Sinajs bjerg, gav Gud dem de ti bud. Ved at holde de ti bud viser vi vores kærlighed til Gud og andre. Når vi stræber efter at elske andre, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus gør, øges vores kærlighed til dem også. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan holde befalinger, der vil hjælpe dem til at elske Gud og deres næste.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at afprøve deres viden om de ti bud. De kan arbejde på at skrive dem i rækkefølge eller sige dem udenad.

Mulige læringsaktiviteter

Undersøgelse om befalinger

Bed eleverne om at finde og læse de ti bud i 2 Mosebog 20:3-17 eller på side 39 i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022. De kan svare på følgende spørgsmål, eller de kan rangordne de ti bud fra 1 (mest adlydt) til 10 (mest overtrådt) baseret på, hvad denne undersøgelse resulterer i.

  • Hvilket af de ti bud mener I, at folk adlyder oftest? Hvorfor?

  • Hvilket af de ti bud mener I, at folk overtræder oftest? Hvorfor?

  • Hvordan tror I, at vores følelser for Gud afspejles i den måde, vi behandler hans befalinger på?

De ti bud hjælper os til at elske Gud og vores næste

Eleverne har måske studeret de ti bud i Lektion 49: »2 Mosebog 20:1-11«. Lad eventuelt eleverne læse eller gennemgå Matthæus 22:36-40 og se efter de to store bud, som Jesus belærte om. Eleverne kan gennemgå, hvordan de ti bud i 2 Mosebog 20:3-17 relaterer til disse to store bud. Hjælp eleverne til at lægge mærke til, hvordan de sidste seks bud fokuserer på at elske vores næste.

Læs 2 Mosebog 20:12-17, de sidste seks af de ti bud. Se efter, hvordan disse vers lærer os, at ved at efterleve de ti bud viser vi vores kærlighed til Gud og vores næste.

Mens I studerer, så vær åben over for indtryk fra Helligånden. Tænk over, hvad I kan gøre for at elske Gud og jeres næste ved at holde de ti bud.

Buddene om at elske vores næste

ikon, seminarOvervej at bruge uddelingsarket »Befalinger, der hjælper os med at elske vores næste« for at hjælpe eleverne til at tage ansvar for deres læring. Bed dem om at studere en af befalingerne og forberede sig på at fortælle, hvad de lærer om den. Eleverne kan vælge, hvilken befaling de vil studere, eller du kan tildele hver elev en befaling. Eleverne kan studere individuelt, parvis eller i små grupper. Del uddelingsarket ud til eleverne i henhold til den befaling, de studerer. Giv eleverne et bestemt tidsrum til at studere. Afsæt tid nok til deleaktiviteten, der kommer senere i lektionen.

Eleverne fortæller

Tak eleverne for deres hårde arbejde, og ros dem for deres indsats. Find på en måde, hvorpå de kan fortælle om, hvad de har lært. Du kan for eksempel arrangere stolene, så eleverne sidder over for hinanden på rækker. Afsæt tid til, at de kan fortælle den person, der sidder over for dem, om det, de har studeret. Når begge har fortalt, så bed alle eleverne i den ene af rækkerne om at rokere en enkelt plads. Eleverne sidder nu over for en anden makker. Gentag så mange gange som ønsket.

Bagefter kan eleverne drøfte følgende spørgsmål som klasse eller med deres nuværende makker.

Vælg en specifik befaling, I har studeret, og besvar følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan jeres kærlighed til Gud og jeres næste hjælpe jer til at holde denne befaling?

  • Hvilke velsignelser har I oplevet ved at efterleve denne befaling?

Overvej at dele dine tanker om, hvordan lydighed mod Herrens befalinger kan hjælpe os til at elske Gud og andre mere. Du kan opfordre eleverne til fortsat at stræbe efter at adlyde de ti bud.