Kom og følg mig
27. maj-2. juni. Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21: ›Menneskesønnen skal komme‹


»27. maj-2. juni. Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21: ›Menneskesønnen skal komme‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2019, 2019

»27. maj-2. juni Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Det andet komme

Det andet komme, af Harry Anderson

27. maj-2. juni.

Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21

»Menneskesønnen skal komme«

Husk at indlede din forberedelse til at undervise ved bønsomt at studere Joseph Smith – Matthæus 1, Matthæus 25, Markus 12-13 og Lukas 21. Søg inspiration på egen hånd og gennemgå derpå dette oplæg for yderligere ideer.

Nedskriv dine indtryk

Deleikon

Del med hinanden

Lav en liste på tavlen over Frelserens lignelser i denne uges læsning, såsom figentræet, den gode mand og tyven, de tro og de onde tjenere, de ti brudepiger, talenterne og fårene og bukkene. Bed klassemedlemmerne om at fortælle, hvilke sandheder fra disse lignelser der kan hjælpe dem med at forberede sig til Herrens andet komme. Hvad gør de for at anvende disse sandheder i deres liv?

Undervisningsikon

Undervis i læren

Joseph Smith – Matthæus 1:21-37

Profetier om Frelserens andet komme kan hjælpe os til at se på fremtiden med tro.

  • Tegn på Frelserens andet komme kan være svære at forstå for nogle klassemedlemmer. Det kan hjælpe dem at arbejde i grupper og finde de tegn, som de finder i Joseph Smith – Matthæus 1:21-37. Det kan være, at det kan hjælpe dem bedre at forstå vigtigheden af disse tegn, hvis de sammenligner dem med vejskilte. Hvorfor er vejskilte vigtige? Hvad siger dette om tegnene på det andet komme? Du kan give hver gruppe nogle stykker papir, der har samme form som et vejskilt, og bede dem om på hvert stykke papir at skrive et tegn, som vil gå forud for det andet komme. Lad dem fortælle, hvad de fundet frem til, og bed dem om at drøfte bevis på disse tegn i verden i dag.

  • I denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier blev de opfordret til at finde råd i disse vers om, at »I ikke lader jer skræmme« i de begivenheder, der fører til det andet komme (se også udtalelsen af præsident Thomas S. Monson i »Yderligere ressourcer«). Vis et billede, der forestiller det andet komme (se Det andet komme, Evangelisk kunst, nr. 66), og bed dem om at dele vers, de bemærkede i deres personlige studium. Hvorfor er det en velsignelse at kende til disse begivenheder, der fører til Frelserens andet komme?

Joseph Smith – Matthæus 1:26-27, 38-55; Matthæus 25:1-13

Vi må altid være forberedte på Frelserens andet komme.

  • Selvom Frelseren har bedt os om altid at være klar til hans andet komme, er det nemt at blive involveret i det daglige liv og ikke tænke meget på det. Lignelserne i Joseph Smith – Matthæus 1:26-27, 38-55 og Matthæus 25:1-13 kan hjælpe dem til at anerkende vigtigheden af at berede sig på det andet komme. Bed dem at finde disse lignelser og sammenligninger og fortælle, hvad de lærer om at være forberedt på det andet komme. Måske kan en eller to komme forberedt med en kreativ skildring af en af disse lignelser.

  • Lignelsen om de ti brudejomfruer kan hjælpe dem til at tænke over deres åndelig forberedelse til at møde Frelseren. Ældste David A. Bednar gav en fortolkning af lignelsen, der kan hjælpe (se »Yderligere ressourcer«). De kan drøfte, hvad vi kan gøre i vores daglige liv for at blive fuldstændigt omvendt til Jesu Kristi evangelium. Hvorfor skal vi hver især selv opleve at blive omvendt? Hvad tilføjer Lære og Pagter 45:56-57 til vores forståelse af denne lignelse?

  • I kan sammen synge salmer om det andet komme og tale om budskabet i dem (se »Yderligere ressourcer«).

Matthæus 25:14-46

Ved den endelige dom vil vi aflægge regnskab for Herren over vores liv.

  • Lignelsen om talenterne og lignelsen om fårene og bukkene kan inspirere os til at tænke på det regnskab, vi vil aflægge for Herren ved den endelige dom. I kan læse lignelserne sammen, og du kan bede deltagerne om at nævne et spørgsmål, som Frelseren måske vil stille os, når vi aflægger regnskab over vores liv. Giv dem tid til at planlægge, hvordan de vil handle på indtryk, som de modtager i løbet af diskussionen.

    får og bukke

    Kristus brugte får og bukke til at belære om den endelige dom (se Matt 25:31-33).

  • I kan gennemgå definitionen på den endelige dom, der findes i Guide til skrifterne, »Dom, Den endelige«, scriptures.lds.org. Du kan derpå bede dem om at gennemgå nogle skriftsteder om, hvordan den endelige dom vil være, såsom Alma 5:17-25. Hvad inspirerer disse skriftsteder os til at gøre for at forberede os på den dag?

  • Hjælp dem til at finde en personlig betydning i lignelsen om talenterne (se Matt 25:14-30) ved at fortælle om nogle ideer eller bruge en aktivitet i »Lignelsen om talenterne«, af Ronald A. Rasband (Liahona, aug. 2003, s. 34-37).

  • For at inspirere til en drøftelse om Matthæus 25:34-40 kan du bede dem om at fortælle om eksempler på personer, der viser den form for barmhjertighed, der beskrives i disse vers. Giv dem tid til at tænke over, hvem der kan have brug for deres tjeneste. Hvordan kan vi i praksis bespise de sultne, klæde den nøgne og besøge de syge?

Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at opfordre klassemedlemmerne til at læse Johannes 13-17 i løbet af næste uge, så bed dem om at tænke på, hvad de vil sige til en søn eller datter, lige inden han eller hun tager afsted på mission. I Johannes 13-17 vil vi læse de sidste instruktioner, som Frelseren gav sine disciple inden sin korsfæstelse.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21

Salmer om det andet komme.

Omvendelsens olie.

Ældste David A. Bednar har foreslået denne mulige fortolkning af lignelsen om de ti brudepiger:

»Tænk på den olie som omvendelsens olie (se Matt 25:4-9) …

Var de fem kloge brudepiger selviske og uvillige til at dele, eller angav de korrekt nok, at omvendelsens olie ikke kan lånes ud? Kan den åndelige styrke, der følger af fortsat lydighed mod befalingerne, gives til en anden person? Kan den kundskab, der er opnået ved flittigt studium og overvejelse af skrifterne, overdrages til en, der har brug for den? Kan den fred, som evangeliet giver en trofast sidste dages hellig, overdrages til en person, der oplever modgang eller store udfordringer? Det klare svar på hvert af disse spørgsmål er nej.

Som de kloge brudepiger på passende vis fremhævede, må vi hver især ›selv købe‹. Disse inspirerede kvinder beskrev ikke en forretningstransaktion. De fremhævede snarere vores individuelle ansvar for at holde vores vidnesbyrds lampe tændt og tilegne os en rigelig mængde af omvendelsens olie. Denne dyrebare olie erhverves dråbe for dråbe – ›linje på linje [og] forskrift på forskrift‹ (2 Ne 28:30), tålmodigt og vedholdende« (»Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 109).

Frygt ikke.

Præsident Thomas S. Monson har sagt:

»Selvom sorte skyer samler sig, selv om regnen vælter ned på os, så vil vores kundskab om evangeliet og vores kærlighed til vor himmelske Fader og til vor Frelser trøste og styrke og bringe os glæde i hjertet, når vi vandrer retskaffent og holder befalingerne …

Mine elskede brødre og søstre, frygt ikke. Vær ved godt mod. Fremtiden er lige så strålende som jeres tro« (»Vær ved godt mod«, Liahona, maj 2009, s. 92).

Gør undervisningen bedre

Sørg for, at du underviser i sand lære. »Spørg hele tiden dig selv: »Hvordan vil det, som jeg underviser i, hjælpe mine elever til at opbygge tro på Kristus, omvende sig, indgå og holde pagter med Gud og modtage Helligånden?« (Undervisning på Frelserens måde,  s. 20).