»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 20; Johannes 18: ›Ikke som jeg vil, men som du vil‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019
»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019
Og det var nat, af Benjamin McPherson
10.-16. juni
Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18
»Ikke som jeg vil, men som du vil«
Læs Matthæus 26, Markus 14, Lukas 22 og Johannes 18 og grund over de tanker og indtryk, der kommer til dit sind. Hvilke budskaber har dine klassemedlemmer brug for at lære?
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Bed dem om at fortælle noget, de har lært denne uge, der har hjulpet dem til at finde mere betydning i nadveren. Hvad gjorde de, og hvordan påvirkede det deres oplevelse med at deltage i nadveren?
Undervis i læren
Matthæus 26:26-29; Lukas 22:19-20
Nadveren er en mulighed for altid at huske Frelseren.
-
Hvorfor indstiftede Frelseren nadveren? Hvorfor tager vi nadveren hver uge? Hvilke mulige svar kan de finde i Matthæus 26:26-29, Lukas 22:7-20, Lære og Pagter 20:75-79 og Tro mod sandheden, s. 104-106? Tro mod sandheden lærer os fx, at nadveren minder os om Kristi offer, som opfylder moseloven. Du kan også få dem til at læse nadverbønnerne som klasse og bede dem om at finde den pagt, vi indgår som en del af ordinancen. Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at vide, hvad disse forpligtelser betyder? Hvordan bør vores deltagelse i nadveren påvirke de valg, vi træffer i løbet af ugen?
Når vi nyder nadveren, fornyr vi vores pagter.
-
Deltagerne vil sikkert have gavn af at høre hinandens ideer om, hvordan man erindrer Frelseren under nadveren og i løbet af ugen (se L&P 6:36-37). Du kan bede dem om at fortælle, hvad der hjælper dem og deres familie til at erindre Frelseren og holde deres pagter. Hvilke vers fra denne uges læsning øger vores ærbødighed for nadveren? Se Gerrit W. Gong, »Altid erindre ham«, Liahona, maj 2016, s. 108-111 for andre tanker om, hvordan vi erindrer Frelseren.
-
Denne drøftelse kan være en god mulighed for sammen at udforske symbolismen ved nadveren. Hvordan hjælper disse symboler os til at fokusere på Frelseren under ordinancen? Hvad kan vi lære af disse symboler om ham og vores forhold til ham?
-
Ved slutningen af jeres drøftelse om nadveren kan du give dem nogle få minutter til at tænke og nedskrive det, som de har følt sig inspireret til at gøre for at forberede sig til nadveren i næste uge. For at forøge denne oplevelses åndelighed kan du overveje at spille en nadversalme, mens de tænker.
Matthæus 26:36-46
Vi bliver mere Kristuslignende, når vi vælger at underkaste vores vilje Faderens.
-
Frelserens eksempel på at underkaste sig Faderens vilje kan hjælpe klassens medlemmer til at gøre det samme. For at indlede til en drøftelse kan du bede dem om at fortælle om en gang, hvor de har underkastet sig noget, de vidste Gud ønskede, at de skulle gøre. Hvad motiverede dem til det? Bed dem om at læse Matthæus 26:36-42 og tænke over, hvorfor Frelseren var villig til at underkaste sig Faderens vilje. Hvordan vil det i sidste ende velsigne os at underkaste os Guds vilje?
-
For at undersøge princippet om at underkaste sig Guds vilje kan du bede halvdelen af klassen læse Mosija 3:19 og den anden halvdel læse 3 Nefi 9:20. Hvad lærer disse vers os om, hvad det betyder at underordne sig Gud? Hvordan underordner vi os? De kan tænke over, hvordan de kan underkaste sig Guds vilje i den kommende uge. Udtalelsen af præsident Neal A. Maxwell i »Yderligere ressourcer« kan også bidrage til jeres drøftelse.
Matthæus 26:20-22, 31-35
Vi må undersøge vores eget liv for at afgøre, hvordan Herrens ord gælder for os.
-
Vi hører mange evangeliske lektioner i vores liv, men til tider er det fristende at tro, at de lektioner mest gælder for andre. En drøftelse af Matthæus 26 kan hjælpe os til at overvinde denne tendens. For at begynde samtalen kan du dele klassen op i par og bede en i hvert par om at læse Matthæus 26:20-22, mens den anden læser vers 31-35. Bed dem om at sætte disciplenes svar i de to beretninger i kontrast til hinanden. Hvad kan vi lære af måden, som disciplene anvendte Frelserens ord på sig selv? For at lære mere, så se præsident Dieter F. Uchtdorfs henvisning til Matthæus 26:21-22 i sin tale »Det er vel ikke mig, Herre?« ( Liahona, nov. 2014, s. 56-59).
Matthæus 26:36-46
Jesus Kristus udførte en altomfattende forsoning for os.
-
Overvej at bede dem at fortælle indblik, de har fået om Jesu Kristi forsoning i deres personlige studium eller familiestudium.
-
Matthæus 26 beskriver det, der skete i Getsemane, men forstår klassens medlemmer dets betydning i deres liv? For at hjælpe dem kan du skrive spørgsmål som Hvad skete der i Getsemane? og Hvorfor er det vigtigt for mig? på tavlen. De kan arbejde selvstændigt eller i små grupper på at finde svar i Matthæus 26:36-46, Alma 7:11-13 og Lære og Pagter 19:16-19. De kan også finde svar i ældste C. Scott Grows tale »Forsoningens mirakel« (Liahona, maj 2011, s. 108-110).
-
I Mormons Bog kalder Jakob Jesu Kristi forsoning en »altomfattende forsoning« (2 Ne 9:7). For at hjælpe dem til at forstå, hvad dette betyder, kan du dele præsident Russel M. Nelsons belæringer i »Yderligere ressourcer« og bede dem om at nedskrive, hvordan påvirkningen af Frelserens offer kan betragtes som altomfattende. De kan også læse følgende skriftsteder og tilføje til deres liste: Hebræerne 10:10, Alma 34:10-14, Lære og Pagter 76:24 og Moses 1:33. Hvordan kan vi vise vores taknemlighed for det, som Frelseren har gjort for os?
Tilskynd til at lære derhjemme
For at inspirere deltagerne til fortsat at læse kan du spørge dem, om de ved, hvilke syv ting Jesus sagde, mens han var på korset. Fortæl dem, at de vil finde ud af, hvad Frelseren sagde ved at læse Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19.
Yderligere ressourcer
Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18
Bibelvideoer (LDS.org).
»Frelseren lider i Getsemane«
Underkast vores vilje til Faderens.
Ældste Neal A. Maxwell sagde: »Når I lader Gud bestemme frem for at følge jeres egen vilje, så giver I ham det eneste, som I i virkeligheden kan give ham, som er jeres at give. Vent ikke for længe med at finde alteret eller med at begynde at lægge jeres gave i form af jeres vilje på det!« (»At erindre, hvor barmhjertig Herren har været«, Liahona, maj 2004, s. 46).
Den altomfattende forsoning.
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
»[Jesu Kristi] forsoning er uendelig – uden ende. Den var også uendelig i og med, at hele menneskeheden ville blive frelst fra en evigtvarende død. Den var uendelig med hensyn til hans umådelige lidelse. Den var uendelig i tid, da den satte en stopper for den hidtil herskende praksis med ofringer af dyr. Den var uendelig i omfang – den skulle udføres én gang for alle. Og forsoningens nåde rækker ikke blot ud til et uendeligt antal mennesker, men også til et uendeligt antal verdener skabt af ham. Den var uendelig udover enhver menneskelig målestok eller jordisk fatteevne.
Jesus var den eneste, som kunne tilbyde en sådan uendelig forsoning, eftersom han blev født af en dødelig mor og en udødelig Fader. På grund af denne enestående fødselsret var Jesus et uendeligt væsen« (»Forsoningen«, Stjernen, jan. 1997, s. 33).
Præsident Heber J. Grant sagde: »Jesus kom ikke alene som en universel gave, han kom som et individuelt offer … Han døde for os alle på Golgata og hans blod vil med betingelser frelse os. Ikke som nationer, samfund eller grupper, men som enkeltpersoner (»A Marvelous Growth«, Juvenile Instructor, dec. 1929, s. 697).
Gør undervisningen bedre
Se gennem Guds øjne. Stræb efter at se klassens medlemmer, som Gud ser dem, og Ånden vil vise dig deres guddommelige værd og potentiale. Når du gør dette, vil du blive vejledt i din indsats for at hjælpe dem (se Undervisning på Frelserens måde, s. 6).