Poesi i Det Gamle Testamente

For det første kan det være en hjælp for jer at vide, at hebraisk poesi i Det Gamle Testamente ikke er baseret på rim, ligesom andre former for poesi. Og selvom rytme, ordspil og gentagelse af lyde er almindelige træk ved gammel hebraisk poesi, går disse ting ofte tabt i oversættelsen. Et mønster, I dog vil bemærke, er gentagelsen af tanker eller idéer, det kaldes nogle gange »parallelisme«. Her er et enkelt eksempel fra Esajas:

Salmerne 29 har mange parallelle verslinjer – for eksempel:

Og her er et tilfælde, der gør skriftstedet lettere at forstå, når man ved, at den anden verslinje er parallel med den første:

I disse eksempler gentog digteren en idé med små forskelle. Denne teknik kan understrege den idé, der bliver gentaget, og bruge forskellene til mere detaljeret at beskrive eller udvikle den.

I andre tilfælde bruger de to parallelle sætninger lignende sprog til at formidle ideer, som er modsætninger, som i dette eksempel:

Denne form for parallelisme opstod ikke ved et tilfælde. Forfatterne brugte den med vilje. Det hjalp dem til at udtrykke åndelige følelser eller sandheder med både kraft og skønhed. Så når I bemærker parallelisme i Det Gamle Testamentes tekst, så spørg jer selv, hvordan den hjælper jer med at forstå forfatterens budskab. Hvad forsøgte Esajas for eksempel at sige ved at forbinde »styrke« med »smukke klæder« og »Zion« med »Jerusalem«? (Es 52:1). Hvad kan vi udlede om udtrykket »et mildt svar«, hvis vi ved, at »et sårende ord« er det modsatte? (Ordsp 15:1).

Nogle mennesker sammenligner det at læse poesi med at møde en ny person. At læse poesi i Det Gamle Testamente kan være som at møde nogen fra et fjernt land og en fremmed kultur, der taler et andet sprog end os – og som tilfældigvis er over to tusind år gammel. Den person vil sandsynligvis sige ting, vi ikke forstår i begyndelsen, men det betyder ikke, at de ikke har noget værdifuldt at sige. Vi må bare bruge tid med dem og prøve at se tingene fra deres synspunkt. Vi opdager måske, at vi faktisk forstår hinanden ret godt. Og hvis vi viser tålmodighed og medfølelse, kan vores nye bekendtskab med tiden blive en kær ven.

Så første gang I læser et afsnit fra Esajas, kan I fx betragte det som jeres første introduktion til et nyt bekendtskab. Spørg jer selv: »Hvad er mit generelle indtryk?« Hvilke følelser bringer skriftstedet frem i mig – selvom jeg ikke forstår hvert ord? Læs det igen, flere gange hvis det er muligt. Overvej at læse det højt. Nogle mennesker finder mere betydning på den måde. Læg mærke til specifikke ord, som Esajas bruger, især om ting, som I levende kan forestille jer. Hvilke følelser bringer disse billeder frem i jer? Hvad siger de om Esajas’ følelser? Jo mere I studerer disse gammeltestamentlige forfatteres ord, desto mere vil I opdage, at de bevidst valgte deres ord og teknikker for at udtrykke et dybt, åndeligt budskab.

Digte kan være vidunderlige venner, fordi de hjælper os med at forstå vores følelser og oplevelser. Digtene i Det Gamle Testamente er særligt dyrebare, fordi de hjælper os med at forstå vores vigtigste følelser og oplevelser – dem, der er forbundet med vores forhold til Gud.

Når I studerer poesien i Det Gamle Testamente, så husk på, at skriftstudiet er mest værdifuldt, når det fører os til Jesus Kristus. Søg efter symboler, billedsprog og sandheder, der opbygger jeres tro på ham. Lyt efter inspiration fra Helligånden, mens I studerer.