Come, Follow Me
June 15–21. “Koro Ekɔŋ Enyenede Jehovah”: 1 Samuel 17–18; 24–26; 2 Samuel 5–7


“June 15–21 ‘Koro Ekɔŋ Enyenede Jehovah’: 1 Samuel 17–18; 24–26; 2 Samuel 5–7,” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)

“June 15–21. ‘Koro Ekɔŋ Enyenede Jehovah,’” Edi, Etiene Mi: Akani Testament 2026

David omumde ikaŋ-ɔkpɔ

David ye Goliath, otode Steve Nethercott

15– 21: “Koro Ekɔŋ Enyenede Jehovah”

1 Samuel 17–18; 24–26; 2 Samuel 5–7

Tɔtɔŋɔ nte ufɔk Israel ema ekeduŋ ke isɔŋ enwɔŋɔ, mbon Philistine ekesidi mfina ke mmɔ edidu ke ifure. Jehovah ama anyaŋa mmɔ ke ediwak ini ke edem, edi idahaemi mme ebio-owo Israel ekedɔhɔ ete, “Yak edidem akara nnyin … [onyuŋ] ebem nnyin iso ɔwɔrɔ ndiŋwana ekɔŋ” (1 Samuel 8:19–20). Ntem ema eyet Saul aran nte edidem. Ndien edikem ini emi enyene-ndik anyan Goliath otopde afanikɔŋ esie ɔtɔ mme ŋka-ekɔŋ Israel, Saul—ukem nte ofuri ŋka-ekɔŋ esie— ema “edige eti-eti” (1 Samuel 17:11). Ke usen oro, ikidihe Edidem Saul akanyaŋa Israel edi edi osuhɔre-idem ekpeme-erɔŋ eyeneren ekotde David, emi mikisineke ɔfɔŋidem-ekɔŋ ndomokiet edi ekesine ɔfɔŋ emi ɔyɔhɔde ye mbuɔtidem ke Abasi. Ekɔŋ emi ama owut Israel, ye owo ekededi emi enyenede mme ekɔŋ spirit ndiŋwana,koro “ke Jehovah idaha ofut, inyuŋ idaha eduat iŋwana” ndien “ke ekɔŋ enyene Jehovah” (1 Samuel 17:47).

idiɔŋɔ edikot ŋwed

Mme Ekikere ke Edibɔ-ukpep ke Ufɔkiduŋ ye ke Ufɔk Abasi

1 Samuel 17

idiɔŋɔ eke seminary
Ye uŋwam Abasi, ami mmekeme edikan afanikɔŋ mi.

Mbuk David ye Goliath edi kiet kotu eti mbuk emi efiɔkde ke ŋwed Abasi. Ke ntre, nnyin iyewak editiŋ mbaŋa David. Edi kini emi, nte mbufo okotde 1 Samuel 17, kere ŋko mme ikɔ eke mbon efen ke ibuot-ŋwed emi (se ibat ke idak emi). Nso ke mbufo ekpep abaŋa mmɔ ye udɔŋ mmɔ? Nso ke mbufo ekpep abaŋa David? Didie ke enye okpuhɔ?

  • Goliath: mme ufaŋ 8–10, 43–44

  • Eliab: ufaŋ 28

  • Saul: ufaŋ 33

  • David: mme ufaŋ 26, 32, 34–37, 39, 45–47

Mbuk fo, eke minehede idiɔŋɔ nte eke David, ekeme edisine mme mfina okoŋde-nte-Goliath ke ndikan ye nti ifet ke edinyene mbuɔtidem ke Abasi. Nso ke uwutŋkpɔ David ekpep fi abaŋa ndiyɔ ukut ke mbuk fo? Mbufo ŋko emekeme edikot etop President Camille N. Johnson “Invite Christ to Author Your Story” (Liahona, Nov. 2017, 80-82) ye kiet kotu afanikɔŋ fo ke esit. Se yom ibɔrɔ nnɔ mbume fo nte: Didie ke Abasi oyom mi nse mme afanikɔŋ mi? Didie ke Enye akaŋwam mi ke ini edem? Didie ke ami ŋwut ke ami mmenim Enye ke akpanikɔ ke ndiwet mbuk mi?

Ekeme-edidi mbufo emebem iso ɔdiɔŋɔ ke odu usuk ndiɔi ibuot-ŋwed eken ke mbuk David (se, nte uwutŋkpɔ, 2 Samuel 11). Edieke mbufo enyene ifet ndinɔ David usuk item ke okurde eŋwan esie ye Goliath, nso ke mbufo ekpetiŋ? Didie ke item emi ekeme edinam utom ke uwem fo?

Se ŋko, “Abasi Eyenyaŋa Mi” (ndise-vidio) Gospel Library.

3:24

The Lord Will Deliver Me

1 Samuel 17:26–50

Owo kiet ye mbutidem ke Christ ekeme edinam ukpuhɔde kiet.

Ke edidian ye mme mfiana eke idem owo, nnyin ŋko imikut ikpɔ, ndiɔi mfina emi afinade ofuri ererimbot. Ini emi mme odudu ekim esopde idem ndiŋwana ye mme odudu eti-ŋkpɔ (1 Samuel 17:1), ekeme edikpa nnyin idem nte ukeme nnyin owo kiet-kiet ekemede edinehede nam ukpuhɔde kiet. Nso ŋkpɔ ke mbufo okut ke mbuk Daivd emi ɔnɔde fi idorenyin?

Se ŋko “Let Us All Press On,” Hymns, no. 243.

Jonathan ye David

Ata Edinam-ufan ye Edikpono-Idem, otode Wilson Ong (mbuk)

1 Samuel 18

“Jonathan aka-ma [David] nte ukpɔŋ esie.”

Nte mbufo okotde 1 Samuel 18, kere-baŋa ukpuhɔde Saul ye eyeneren esie Jonathan (emi, mikpidihe David, ekpekekere ke imɔ idi-di edidem efen). Didie ke Saul ye Jonathan ekenam ke edikut-unen eke David? Nso ŋkpɔ ke mbufo ekeme edikpep oto ŋkpɔ emi?

Nso ŋkpɔ ke mbufo okut ke mme edu ye edinam Jonathan emi etide fi abaŋa Jesus Christ?

“Da domo ye ŋwed Abasi” (1 Nephi 19:23). Ŋwed Abasi ɔnɔ akamba ifet ndibɔ ukpep nto mme ntak ye edinam eke mbonowo nte David, Jonathan, ye Saul. Mbufo eyekut ke iduhe owo ndomokiet ke ŋwed Abasi emi ananade ndudue. Ntem nte mbufo okotde, nte uwutŋkpɔ, kabaŋa nti mbumek eke David, nehede se bɔ ukpep ŋko to mme ndudue esie. Ndinam ntre ekeme ediŋwam nnyin ikut ata mmemidem ke idem nnyin nyuŋ “mkpep ndinehede nnyene ifiɔk ŋkan nte [mbon efen] ekenyenede” (Mormon 9:31).

1 Samuel 24–26

Erifen-nnɔ edi akpan usuŋ ndibɔ emem ye erikɔk.

Ke 1 Samuel 24–26, se yom mme ukpep kabaŋa ntaŋidem, erifen-nnɔ, edikpeme-idem. Mbufo emekeme edikere-mbaŋa edikot etop eke Elder Mark A. Bragg “Christlike Poise” nte ubak-ŋkpɔ eke mbufo okotde (Liahona, May 2023, 60–63). Didie ke David, Abigail, ye mbon efen ekewut—mme etrede ediwut—mbiet ntuak-nda eke Christ ke mme ibuot-ŋwed emi? Ewe nti-ifet ke mbufo enyene ke ediwut mbiet ntuak-nda eke Christ?

Etop eke Sister Kristen Yee “Beauty for Ashes: The Healing Path of Forgiveness” (Liahona, Nov. 2022, 36–39) ekeme ndiŋwam fi ndikot 1 Samuel 25. Didie ke Abigail ebiet Jesus Christ?

2 Samuel 5:17–25

Jehovah ekeme edinɔ mi ndausuŋ.

Kpa ke David ama ekekan Goliath, afanikɔŋ esie ye mbon Philistine ikokureke. Nte mbufo okotde 2 Samuel 5:17–25, kere-baŋa nte uwutŋkpɔ David ekemede ediŋwam fi ke mme afanikɔŋ emi mbufo okutde (se ŋko 1 Samuel 23:2, 10–11; 30:8; 2 Samuel 2:1). Didie ke mbufo ɔbɔ edidiɔŋ ke ndinam ŋkpɔ ntiene eriyarare emi mbufo ɔbɔde?

2 Samuel 7

Nso ŋkpɔ idi “ufɔk” emi Jehovah ɔkɔŋwɔŋɔde ndinɔ David?

Ini emi David ekenyimede ndibɔp ufɔk, ɔwɔrɔde temple, nnɔ Jehovah (se 2 Samuel 7:1–3), Jehovah ɔkɔbɔrɔ ke eyen David edi-bɔp ufɔk oro (se mme ufaŋ 12–15; se ŋko 1 Chronicles 17:1–15). Jehovah ŋko ɔdɔhɔ ete ke Imɔ ke usiene iyebɔp “ufɔk” inɔ David, ɔwɔrɔde uforo, ndien ke ebekpo esie eyedu ke nsinsi (se 2 Samuel 7:11, 16, 25–29; Psalm 89:3–4, 35–37). Ekenam enwɔŋɔ emi ɔwɔrɔ-osu ke Jesus Christ, Nsinsi Edidem nnyin, emi okotode ke emana David (se Matthew 1:1; Luke 1:32–33; John 18:33–37).

Ke oyomde awak, se mme ŋwed-ndise eke ɔfiɔŋ emi Liahona ye Enɔde ke Ŋsɔŋɔnda eke Iwaad .

idiɔŋɔ eke ikpehe nditɔ-ŋwɔŋ

Mme Ekikere nnɔ Edikpep Nditɔ-ŋwɔŋ

1 Samuel 17:20–54

Mbuɔtidem ke Jesus Christ ekeme ediŋwam mi ndinyene uko.

  • Mbufo emekeme ediyom ndida “David ye Goliath” ke Mme Mbuk eke Akani Testament, 112–16, ndiŋwam nditɔ mbufo ndimehe ye se ikitibede ke 1 Samuel 17:20–54. Ekem mbufo emekeme ndiyak mmɔ efiak-etiŋ mbuk oro ke ekamade mme ndise mme udim ndise eke ewewet-ŋkpɔ emi. Ebup mmɔ se mmɔ ekere ke Jehovah oyom ete mmɔ ekpep eto mbuk emi.

    2:36

    David and Goliath

  • Mbufo ye nditɔ mbufo ŋko emekeme ndinam ibat usuk mkpɔsɔŋ mfina emi mmɔ ekemede edikut ke uwem mmɔ. Ekem ŋwam mmɔ ndikut mme ŋkpɔ emi David etiŋde ke eyeŋwam ye mme afanikɔŋ emi (se 1 Samuel 17:26, 32, 34–37, 45–47). Ebuana nte Jesus Christ akaŋwamde mbufo kini afanikɔŋ.

  • Nditɔ mbufo ekeme edisaŋa nte mmɔ edi David akade ndiŋwana ye Goliath kini ekwɔde ikwɔ abaŋade ndinyene uko, utɔ nte “I Will Be Valiant” (Ŋwed-ikwɔ Nditɔ-ŋwɔŋ, 162).

1 Samuel 18:1–4

Nti ufan ekeme edi-di edidiɔŋ emi otode Abasi.

  • Didie ke mbufo ekeme ediŋwam nditɔ mbufo edikpep nto edinam-ufan eke David ye Jonathan? Usuŋ kiet edi-di ndinɔ eyen kiet-kiet babru esit iba, kiet ndida-nnɔ David ndien eken edida-nn Jonathan. Ekem okot esisit udim-ikɔ ɔtɔkiet oto 1 Samuel 18:1–4 emi owutde ima emi ufan iba emi ekenyenede enɔ kiet eken. Ekem nditɔ mbufo ekeme ediwet mme ediduri ke babaru esit mmɔ nte mmɔ ekemede ediwut ima nnɔ ufan mmɔ.

2 Samuel 5:19, 23

Edieke ami nyomde ndausuŋ, ami mmekeme ndibup Ete ke Enyɔŋ.

  • Ke mme ibuot-ŋwed emi, David akabare edi edidem Israel. Ekeme edidi ŋkpɔ-mbre ɔnɔ nditɔ mbufo ke ndinam nte idi edidem mme ɔbɔŋ-aŋwan. Nso ibet ke mmɔ ekpenam? Ewe ebiet ke mmɔ ekpeka ekeyom uŋwam? Enwam nditɔ mbufo ndifiɔk ete kini David okoyomde uŋwam, enye “ama-oyom,” mme ɔkɔbɔŋ-akam, oyom ibɔrɔ. Nte uwutŋkpɔ, nte mbufo okotde 2 Samuel 5:19, 23, kot nditɔ mbufo ete ekpaŋ-utɔŋ enɔ ikɔ oro ediyom enyuŋ ewaŋ ubɔk mmɔ kini mmɔ ekopde ikɔ oro. Nsidi ntak emi David okoyomde uŋwam Jehovah ke obufa ubiɔŋ-utom esie?

  • Tiŋ nnɔ kiet eken baŋa mme ini emi mbufo ɔkɔbɔŋde-akam oyom uŋwam eke Ete ke Enyɔŋ. Ewe ukpuhɔde ke oro akanam ke ndinyene Enye ndiŋwam fi?

ŋkaiferi ɔbɔŋde-akam

2 Samuel 7:16–17

Jesus Christ edi Nsinsi Edidem mi.

  • Kpukpru mme edidem emi nnyin ikootde ibaŋa ke Akani Testament ema enyene ndudue, ndien ofuri obio-ubɔŋ mmɔ ama etre. Edi Jesus Christ edi mfɔn-ma edidem eyenyuŋ ada-ubɔŋ ke nsinsi. Mbufo emekeme ediŋwam nditɔ mbufo ndifiɔk emi ke ndikot ɔtɔkiet se prophet Nathan eketiŋ ɔnɔ Edidem David ke 2 Samuel 7:16–17. Didie ke obio-ubɔŋ David ekpekekeme edinana utit? Ŋwam nditɔ mbufo ndikut nyuŋ ŋkot mme itie ŋwed Abasi emi ekpepde ke Jesus Christ, owo-ubon David, edi Edidem nnyin, utɔŋ nte Luke 1:32–33; John 18:33–37; ye Eriyarare 19:16. Didie ke Jesus okpuhɔ ɔkpɔŋ mme edidem ererimbot? Didie ke nnyin ikpono Jesus Christ nte Nsinsi Edidem nnyin?

Ke oyomde awak, se ŋwed-ndise ɔfiɔŋ emi eke Ufan .

David ye Goliath

Men-ŋwut eke David, otode Dilleen Marsh

Ikpa-ŋwed edinam eke Primary: Mbuɔtidem ke Jesus Christ ekeme ediŋwam mi ndinyene uko