“April 13–19. “Etuak Eda, enyuŋ Ekut Erinyaŋa Jehovah”: Exodus 14–18 Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)
“April 13–19. “Etuak Eda, enyuŋ Ekut Erinyaŋa Jehovah”: Exodus 14–18 Edi, Etiene Mi: Akani Testament 2026
April 13–19: “Etuak Eda, enyuŋ Ekut Erinyaŋa Jehovah”
Exodus 14–18
Ema emum nditɔ Israel ke afia. Ididuot Inyaŋ okodu ke nkaŋ kiet, ndien mbon-ekɔŋ Pharaoh ke ededi ke nkv eken. Usuŋ mmɔ edifehe mkpɔŋ Egypt, oro ekebiet, edi-di ke esisit ini. Edi Abasi ama enyene etop ɔnɔ nditɔ Israel emi Enye okoyomde mmɔ nditi ke mme ediwak isua emana ete: “Mbufo ekufehe ndik. … Jehovah eyeŋwana ekɔŋ ɔnɔ mbufo” (Exodus 14:13–14).
Tɔŋɔde ke ini oro, ini emi ikɔt Abasi eyomde mbuɔtidem ye uko, mmɔ esibuk mbuk emi. Ini emi Nephi oyomde ndisɔŋɔ nditɔ-ete esie idem, enye ete, “Yak nnyin inyene odudu nte Moses; koro enye ke akpanikɔ ama eti ikɔ ɔnɔ mme Mmɔŋ Ididuot Inyaŋ ndien mmɔ esiaha edem mbiba, ndien mme ete nnyin esaŋa ebe, ewɔrɔ ke nkpɔkɔbi, ke nsat isɔŋ” (1 Nephi 4:2). Ini emi Edidem Limhi oyomde mbon esie emi ekemumde ke ukat ndi “menere ibuot [mmɔ] , enyuŋ edaresit,” enye editi mmɔ abaŋa ukem mbuk emi (Mosiah 7:19). Ukem nter ye Alma, ini emi enye oyomde editie-ntense nnɔ eyen esie kabaŋa odudu Abasi (se Alma 36:28). Ndien edieke nte emum nnyin ke afia—ini emi nnyin iyomde esisit mbuɔtidem ndi “kut erinyaŋa Jehovah”—nnyin imikeme nditi nte vJehovah akanyaŋade Israel ke usen oro” (Exodus 14:13, 30).
Mme Ekikere ke Edibɔ-ukpep ke Ufɔkiduŋ ye ke Ufɔk Abasi
Exodus 14; Exodus 15:1–21
Jehovah ekeme ndinam “akwa utom” ke uwem mi.
Nte mbufo okotde Exodus 14:1–10, kere nte ndit Israel ekpekekerede nte mmɔ ekutde mbon-ekɔŋ Pharaoh esaŋade ekpere. Ndusuk mbufo emekere ke mbufo omoyom utibe-ŋkpɔ ndida mbɔhɔ ɔkpɔsɔŋ afanikɔŋ emi mbufo okutde. Nso ŋkpɔ ke mbufo okut ke Exodus 14:13–31 emi ɔdɔŋde fi ndiyom odudu Abasi ke uwem fo? Kere nte mbufo ekekutde odudu Esie ke ini edem. Nso ŋkpɔ ke mbufo ekpep abaŋa Enye oto ke mme ifiɔk-ukpep emi?
Exodus 15:1–19 edi ikwɔ itoro emi ndit Israel ekekwɔde ke Jehovah ama okure edibahare Ididuot Inyaŋ. Ewe udim-ikɔ ke ikwɔ emi ke mbufo okut emi enyenede se ɔwɔrɔde? Ekeme-ndidi odu ikwɔ emi mbufo ekerede ndikwɔ kini Jehovah akanamde ŋkpɔ mkpaidem ɔnɔ fi, utɔ nte “Andifak Israel” (Hymns, no. 6). Kere-baŋa edikwɔ mme edikkpa-utɔŋ nnɔ ikwɔ oro nte ubak-ŋkpɔ eke ntuak-ibuot fo mfin emi.
Se ŋko Doctrine ye Covenants 8:2–3.
Exodus 15:22–27; 16:1–15; 17:1–7
Jehovah ekeme ndinam idot ŋkpɔ akabare eniŋe.
Ndikot mbaŋa usuŋ-isaŋ eke Israel ekeme ndinam fi ekere abaŋa mme ŋkpɔ ke uwem fo emi ebietde “idot” nte mme mmɔŋ eke Marah (see Exodus 15:23–27). Didie ke Jehovah anam idot ŋkpɔ ke uwem fo eniŋe? Ewe ufɔn ke mme ifiɔk-ukpep emienyene ke uwem fo?
Mbufo eyekut ediwak uwutŋkpɔ eke idot ifiɔk-ukpep eke nditɔ Israel ke Exodus 16 and 17. Edi idomo ke edikut ndudue kabaŋa ŋkuni mme eseme mmɔ, edi nte mbufo okotde, kere-baŋa mme mbufo akananam amanam ukem ŋkpɔ oro. Nso ŋkpɔ ke mbufo ekpep oto ifiɔk-ukpep eke nditɔ Israel emi ekemede ediŋwam fi ndikuni esisit nyuŋ nnyene ediwak mbuɔtidem ke Abasi? Nso ke mme ufaŋ-ŋwed emi ekpep nnyin abaŋa Enye?
Se ŋko 1 Nephi 2:11–12.
Nditɔ Israel etaŋde manna. Neo-gothic fresco, Trnava (mbukl)
Exodus 16
Jehovah ɔnɔ mi edibɔk ke ŋkpɔ-spirit ke kpukpru usen.
Koro nnyin kpukpru ana nte idia udia, Jehovah esiwak ndida mme ŋkpɔ spirit ndomo ye udia. Ese eyom mme ukpep-ŋkpɔ eke spirit Esie ke ifiɔk-ukpep eke nditɔ Israel ye manna ke Exodus 16. Nte uwutŋkpɔ, nso ŋkpɔ ke mbufo okut oto item Jehovah ke Exodus 16:16, 19, 22–26 emi ɔfɔnde ye edibɔk spirit fo?
Man edikut mme ukpep-ŋkpɔ emi Jehovah oyomde ete mbufo ekpep oto utibe-ŋkpɔ emi, kere mme mbume ntem se:
-
Nso ŋkpɔ ke Jehovah ɔnɔ mi nte ebietde ofuri usen manna emi Enye ɔkɔnɔde nditɔ Israel?
-
Nso ŋkpɔ ke ami ŋkeme ndinam emi ebietde nditaŋ manna?
Mbufo emekeme ndikut ndadiana ifiɔk ke kiet mme ediwak ndise-vidio ntem: “Udia ke usen-ke usen: Usuŋ,” “Udia ke usen-ke usen: Ifiɔk-ukpep,” ye “Udia ke usen-ke usen: Ukpuhɔre” (Gospel Library).
Daily Bread: Pattern
Daily Bread: Experience
Daily Bread: Change
Kere baŋa ŋkpɔ efen, ke esiode edidia-udia, emi mbufo anamde ke ofuri usen. Nsidi ntak anade enam ubak ŋkpɔ ke usen-ke usen man oro ɔfɔn? Nso ŋkpɔ ke mbufo ekere ɔfɔn ndinam man oyom ifiɔk-ukpep eke spirit ke usen-ke usen?
Se ŋko Dieter F. Uchtdorf, “Daily Restoration,” Liahona, Nov. 2021, 77–79; “Daily Restoration” (video), Gospel Library.
Daily Restoration
Exodus 17:1–7
Jesus Christ edi itiat ŋkpɔ Abasi ye odu-uwem mmɔŋ mi.
Kere baŋa Andinyaŋa ke nte mbufo okotde Exodus 17:1–7. Didie ke Jesus Christ ebiet itiat ɔnɔ fi? (see Psalm 62:6–7; Helaman 5:12). Didie ke Enye ebiet mmɔŋ? (se John 4:10–14; 1 Corinthians 10:1–4; 1 Nephi 11:25).
Se yom mme ŋkpɔ ukpep-ŋkpɔ emi etiede-ntiense abaŋa Christ. Ini ekededi ŋwed Abasi emende ŋkpɔ emi ekemede edi-di mme idiɔŋɔ Jesus Christ owut, nte Exodus 17:1–7 anamde, oro ekeme edi-di eti-ifet ɔnɔ ŋkpɔ ukpep-ŋkpɔ kiet. Edise mme ndituk itiat mme mmɔŋ ekeme ndinm emem ndifiɔk nte mme ŋkpɔ ukpep-ŋkpɔ ebietde Jesus Christ. Edieke mbufo ekemede ndida ediwak ifiɔk esin ke edibɔ-ukpep, oro eyenehede anam nditi onyuŋ enyene-ufɔn.
Exodus 17:8–16; 18:13–26
Mme mbet eŋwam kiet eken ke “edibiom ukut” edinam utom Jehovah.
Ekeme edidu mme ini ke uwem fo emi mbufo abuanade ye Moses—kini mbon efen eberide-idem ke mbufo, edi “ubɔk fo [ebiet] nte odobi” (Exodus 17:12). Ke mme ini efen, mbufo emekeme edi-di nte Aaron, Hur, ye Jethro, emi ekeŋwamde Moses. Esin idem mbufo ke itie owo kiet-kiet emi nte mbufo okotde Exodus 17:8–16; 18:13–26, ndien ese ŋkpɔ emi Jehovah ekpepde mbufo kabaŋa utom Esie.
Se ŋko Mosiah 4:27; 18:8–9.
Ke oyomde awak, se mme ŋwed-ndise eke ɔfiɔŋ emi Liahona ye Enɔde ke Ŋsɔŋɔnda eke Iwaad .
Mme Ekikere nnɔ Edikpep Nditɔ-ŋwɔŋ
Exodus 14:5–22
Jehovah ekeme ndinam “akwa utom” ke uwem mi.
-
Ini emi Jehovah akabaharede Ididuot Inyaŋ, Moses ye nditɔ Israel ema ekut nte Enye enyenede odudu eketre. Eyak nditɔ mbufo eŋwam fi edikere usuŋ mbre edifiak nam mbuk otode Exodus 14:5–22 (se ŋko “The Passover” ke Mbuk Akani Testament, 70–74). Ekeme-ndidi mbufo emekeme edinim mme mkpɔ-itie mme blanket ndien “edibahare” mmɔ nte Ididuot Inyaŋ. Ekem mbufo emekeme edibuana ye kiet eken nte mbufo ekekutde odudu Abasi ke uwem fo.
2:54The Passover
-
Nso ŋkpɔ ke Doctrine ye Covenants 8:2–3 adian ke ifiɔk nnyin kabaŋa mbuk oro ke Exodus 14? Kere-baŋa nditiŋ nnɔ nditɔ mbufo kabaŋa ifiɔk-ukpep kiet kini Edisana Spirit eketiŋde ŋkpɔ ke ekikere mme esit fo, ndien kot mmɔ ete eneme ebaŋa ifiɔk-ukpep mmɔ. Mbufo emekeme ŋko edikwɔ ikwɔ kabaŋa Edisana Spirit, oruk nte “Yak Edisana Spirit Adausuŋ” (Ikwɔ, no. 143).
Exodus 15:22–25
Jehovah ekeme ndinam idot ŋkpɔ akabare eniŋe.
-
Ekeme ndidi mbufo ye nditɔ mbufo emekeme ndiŋwɔŋ ŋkpɔ emi eniŋede ye ŋkpɔ emi edide idot kini ekotde Exodus 15:22–25 ɔtɔkiet. Didie ke Jehovah anam mme “idot” ifiɔk-ukpep ŋkpɔ ke uwem mbufo “eniŋe”?
Exodus 15:23–25; 16:14–15; 17:1–6
Jesus edi Odu-uwem Mmɔŋ mi, Udia Uwem mi, ye Itiat mi.
-
Nte mbufo ye nditɔ mbufo ekotde Exodus 15:23–25; 16:14–15; 17:1–6, eyak mmɔ eŋwam mbufo ndikut ŋkpɔ ukpep-ŋkpɔ emi ediŋwamde mbufo nditiŋ mbuk kiet-kiet—nte ŋkɔk-eto (ndikɔk mmɔŋ ke Marah), iduo-mmɔŋ mme abaŋ (emi ediyɔhɔde ye manna), ye itiat kiet (enɔ mmɔŋ ke Horeb). Nso ŋkpɔ ke mme mbuk emi eti nnyin abaŋa se Jesus Christ akanamde ɔnɔ nnyin? Nte ubak ŋkpɔ eke nneme mbufo, mbufo emekeme edikot Matthew 7:24–27; John 4:10–14; 6:29–35, 48–51; Helaman 5:12; Doctrine ye Covenants 20:77, 79.
Owo-kiet adade Kiso Abasi, otode Joesph Brickey (mbuk)
Exodus 17:8–16; 18:13–26
Ami mmekeme ediŋwam “mbiom ukut” eke edinam utom Jehovah.
-
Nte mbufo okotde Exodus 17:8–16, mbufo emekeme ndidɔhɔ eyenɔwɔŋ ete omum ubɔk mmɔ emenede ke enyɔŋ ke ofum. Kini eyen oro okopde mmemidem, nditɔ-ŋwɔŋ ekeme ediŋwam, ke usuŋ nte Aaron ye Hur ekeŋwamde Moses. Nso ŋkpɔ ke mbuk emi ekpep kabaŋa nte nnyin ikemede ediŋwam man obio-ubɔŋ Abasi okut unen? Mbufo emekeme ŋko edikot Exodus 18:13–26 onyuŋ eneme kabaŋa mme ndodobi ubiɔŋutom eke mbonowo emi enamde-utom ke ward mbufo. Nso ŋkpɔ ke nnyin ikeme ndinam mfin emi ndiŋwam mme adausuŋ eke Ufɔ Abasi nnyin, ukem nte Aaron ye Hur ekeŋwamde prophet Moses.
Ke oyomde awak, se ŋwed-ndise ɔfiɔŋ emi eke Ufan .