“April 6–12. ‘Eti Usen Emi, emi Mbufo Ekewɔŋɔde ke isɔŋ Egypt’: Exodus 7–13,” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)
“April 6–12. ‘Eti Usen Emi, emi Mbufo Ekewɔŋɔde ke isɔŋ Egypt’” Edi, Etiene Mi: Akani Testament 2026
Edinam-aŋwaŋa eke Moses ye Aaron ke efe-esop eke Pharaoh, otode Robert T. Barrett
April 6–12: “Eti Usen Emi, emi Mbufo Ekewɔŋɔde ke isɔŋ Egypt”
Exodus 7–13
Ediwak udɔŋɔ editibe ke Egypt, edi Pharaoh okosuk esesin ndiyak nditɔ Israel enyɔŋ. Ndien edi Abasi osuk aka-iso ndiwut odudu Esie onyuŋ ɔnɔ Pharaoh mme ufaŋ ndinyime “ke Ami ndi Jehovah” ndien “baba kiet mibietke mi ke ofuri ererimbot” (Exodus 7:5; 9:14). Nte ededi, ekeme ndidi Moses ye nditɔ Israel eke-se mme idiɔŋɔ odudu Abasi emi ke ibuot mmɔ ye mkpaidem. Ke akpanikɔ mme ŋka-iso idiɔŋɔ emi ama ɔsɔŋɔ mbuɔtidem mmɔ ke Abasi onyuŋ ɔsɔŋɔ uduak mmɔ ke nditiene prophet Abasi. Ekem, ke utɔ ndiɔi udɔŋɔ usukkiet ama eketre ndiyak nditɔ Israel enyɔŋ, ekedi ɔyɔhɔ udɔŋɔ duop-mkpa eke akpa nditɔ irenowo, esinede akpan Pharaoh—emi ekeditre isɔŋesit-ebuka oro. Emi ebiet nte edikem koro ke ofuri ndaha eke ebuka ŋkpɔ-spirit, edi akpanikɔ ke ŋkokure usuŋ ndibɔhɔ kiet kpɔt okodu. Oro edi ŋkokure nwaidem Jesus Christ, Akpa-eyen—iyip Eyenerɔŋ eke minyeneke ndo—edinyaŋa nnyin.
Mme Ekikere ke Edibɔ-ukpep ke Ufɔkiduŋ ye ke Ufɔk Abasi
Exodus 7–11
Ami mmekeme edimek ndimem esit mi.
Nte ndoride-enyin, akananam uduak mbufo idiŋwanake ye uduak Abasi nte eke Pharaoh ekedide. Edi, kpukpru nnyin iminyene mme ini eke esit nnyin minehede imem nte mmɔ ekpememde eketre. Nso ŋkpɔ ke mbufo okut kabaŋa mme ibɔrɔ emi Pharaoh ɔkɔnɔde ke mme udɔŋɔ ke Exodus 7:14–25; 8:5–32; 9:1–26; 10:12–29; 12:29–33? Fiɔk edinam-aŋwaŋa ke Erikabare eke Joseph Smith ke Exodus 7:3, 13; 9:12.
Nsidi ntak “ɔkpɔsɔŋ” edide eti-ikɔ ke edimen esit Pharaoh ŋwut? Kere-baŋa ŋkpɔ emi mbufo ekpepde oto mme ufaŋ-ŋwed emi kabaŋa ndinyene mmem-mmem esit: 1 Nephi 2:16; Mosiah 3:19; Alma 24:7–8; 62:41; Ether 12:27. Nte mbufo okotde abaŋa mme utip eke isɔŋesit Pharaoh, kere baŋa ndaha esit fo. Ewe ukpuhɔde ŋkpɔ ke mbufo ekere ndinam?
Exodus 12:1–42
Jesus Christ ekeme ndinyaŋa mi oto ke Erisio-isop Esie.
Ŋkokure usuŋ akanade ndinyaŋa nditɔ Israel nsio ke ɔyɔhɔ udɔŋɔ duop, emi etiŋde ke Exodus 11:4–5, ekedi ndinehede ntiene mme item emi Jehovah ɔkɔnɔde Moses ke Exodus 12, edinam emi efiɔkde nte Passover. Passover oro ekpep nnyin oto ke mme idiɔŋɔ ke ukem nte Jehovah akanyaŋade nditɔ Israel osio ke ufun ke isɔŋ Egypt, ke Enye ŋko ekeme ndinyaŋa nnyin osio ke ufun idiɔkŋkpɔ. Man iduŋɔre idiɔŋɔ emi ke Exodus 12:1–42, mbufo emekeme ndida ŋwed-ndise nte enye emi:
|
Idiɔŋɔ |
Se ɔwɔrɔde |
Etop emi Abasi ɔnɔde esɔk mi |
|---|---|---|
Idiɔŋɔ Ke mme ntɔŋɔ eke ɔfiɔŋ (ufaŋ Iba; Jehovah okowuk nditɔ Israel ete eda edinam emi man edi ntɔŋɔ akpa ɔfiɔŋ isua mmɔ). | Se ɔwɔrɔde Emi akana nte edi obufa ntɔŋɔ ɔnɔ Israel. Mmɔ akana nte efiak “emana obufa.” | |
Idiɔŋɔ Eyenerɔŋ (ufaŋ 3–5). | Se ɔwɔrɔde Se John 1:29; 6:54; 1 Peter 1:19. | |
Idiɔŋɔ Iyip eyenerɔŋ ke mme enyin-usuŋ (ufaŋ 7, 13, 23). | Se ɔwɔrɔde Se Mosiah 4:2; Revelation 12:11. | |
Idiɔŋɔ Uyo eke leaven miduhe (ufaŋ 8, 15, 19–20). | Se ɔwɔrɔde Leaven, mme yeast, ekeme edidi idiɔŋɔ mbiara-ŋkpɔ koro enye esisɔp ndibiara. Se Matthew 16:6–12; John 6:35. | |
Idiɔŋɔ Ndot-ndot ikɔŋ (ufaŋ 8). | Se ɔwɔrɔde Ŋkpɔ-editi kabaŋa idot idiɔkŋkpɔ ye ŋkpɔkɔbi. Se Exodus 1:14; Moses 6:55. | |
Idiɔŋɔ Edita ke nnyekidem, esinede-ŋkpɔ man enyɔŋɔ (ufaŋ 11). | Se ɔwɔrɔde Idiɔŋɔ ndisɔsɔp mkpɔŋ ufun idiɔkŋkpɔ. Se Genesis 39:12; 2 Timothy 2:22. | |
Idiɔŋɔ Andisobo (ufaŋ 13, 23). | Se ɔwɔrɔde Se Doctrine ye Covenants 89:18–21. | |
Idiɔŋɔ Ema esioŋo nditɔ Israel ke ufun (ufaŋ 29–32). | Se ɔwɔrɔde Se 2 Nephi 2:26; Doctrine ye Covenants 138:15–19, 31. | |
Nso ŋkpɔ efen ke mbufo okut ke mme item ye idiɔŋɔ Passover emi etide fi abaŋa Jesus Christ ye Erisio-isop Esie? Nsɔ ŋkpɔ ke idiɔŋɔ emi owut fi kabaŋa nte mbufo ekpebɔde mme edidiɔŋ eke Erisio-isop Esie?
Edi etiene Christ ke edidiɔŋɔ mme idiɔŋɔ emi etiede-ntiense abaŋa Enye. “Kpukpru ŋkpɔ,” Jehovah ɔdɔhɔŋ ete, “ke ekebot enyuŋ enam ndiwet mbaŋa mi” (Moses 6:63; se ŋko 2 Nephi 11:4). Ke Exodus 12, mme idiɔŋɔ nte eyenerɔŋ, iyip, uyo eke leaven miduhe, mme utibe-ŋkpɔ, ye erinyaŋa-nsio kpukpru owut Christ. “Inikiet emi nnyin ifiɔkde nte mme ŋkpɔ emi enyenede ebuana ye Andinyaŋa, mmɔ ekeme ndikpep nnyin odudu ye ido Esie” (Teaching in the Savior’s Way, 7).
Ke Nditi Mi, otode Walter Rane
Exodus 12:14–17, 24–27; 13:1–16
Udia-ɔbɔŋ aŋwam mi nditi erinyaŋa mi eketode Jesus Christ.
Andinyaŋa eketeme nditɔ Israel ete enim Passover ke isua kiet-kiet man aŋwam mmɔ nditi ke Enye akanyaŋa mmɔ osio, kpa ke ndaha-ufun mmɔ akabarede edi ŋkpɔ emi etide ke anyan ini. Nte mbufo okotde mme item Esie ke Exodus 12:14–17, 24–27; 13:1–16, kere baŋa ŋkpɔ emi mbufo anamde ke nditi edidiɔŋ emi Abasi ɔnɔde fi. Didie ke mbufo ekpeme ŋkpɔ editi oro “ke kpukpru emana mbufo”? (se Exodus 12:14, 26–27).
Ewe mbiet-ŋkpɔ ke mbufo okut ke ufɔt udia Passover ye udia-ɔbɔŋ? Nso ŋkpɔ ke mbufo anam “kpukpru ini nditi” Jesus Christ? (Moroni 4:3; 5:2).
Mbufo emekeme ŋko ndikere mbaŋa ŋkpɔ efen emi Jehovah oyomde fi eti eti; se, nte uwutŋkpɔ, Helaman 5:6–12; Moroni 10:3; Doctrine ye Covenants 3:3–5, 10; 18:10; 52:40.
Se ŋko Kevin W. Pearson, “Are You Still Willing?,” Liahona, Nov. 2022, 67–69; “Kpukpru Ini Eti Enye” (ndise-vidio), Gospel Library; “In Memory of the Crucified,” Ikwɔ, no. 190.
Always Remember Him
Ke oyomde awak, se mme ŋwed-ndise eke ɔfiɔŋ emi Liahona ye Enɔde ke Ŋsɔŋɔnda eke Iwaad .
Mme Ekikere nnɔ Edikpep Nditɔ-ŋwɔŋ
Exodus 7–11
Jehovah enyene odudu akan kpukpru ŋkpɔ.
-
Mme udɔŋɔ emi etiŋde-ewut ke Exodus 7–11 okowut mbon Egypt ye nditɔ Israel ke Jehovah enyene akwa odudu. Jehovah eyeŋwam nditɔ mbufo ke ofuri eyo uwem mmɔ kini mmɔ enyenede mbuɔtidem ke odudu Esie. Man aŋwam mmɔ ndikpep nto mbuk emi, mbufo emekeme edinɔ eyen kiet-kiet ababru emi ebahade esin ke itie duop, ndien dɔhɔ mmɔ ete eduri mme ndise eke mme udɔŋɔ emi etiŋde ke mme ufaŋ-ŋwed emi: Exodus 7:17–18; 8:1–4; 8:16–17; 8:20–22; 9:1–6; 9:8–9; 9:22–23; 10:4–5; 10:21–22; 11:4–7 (se ŋko “Mme Udɔŋɔ ke Isɔŋ Egypt” ke Mbuk Akani Testament, 67–69). Ekot Exodus 7:5 ye 9:14 ɔtɔkiet man enam-aŋwaŋa ntak emi Jehovah ɔkɔdɔŋde mme udɔŋɔ oro ete edi.
2:3The Plagues of Egypt
-
Ebuana ye nditɔ mbufo nte Jehovah okowutde mbufo “ke baba kiet ibietke [Enye] ke ofuri ererimbot” (Exodus 9:14). Eyak mmɔ ebuana usuŋ nte mmɔ efiɔkde ete ke Jehovah enyene odudu.
Exodus 8:28–32; 9:7
Jehovah ekeme ediŋwam mi ndinyene mmem-mmem esit.
-
Man eŋwam nditɔ mbufo ndikut se oro ɔwɔrɔ ke ndinyene mmem-mmem esit, ekeme edidi inem ŋkpɔ ndiwut mmɔ ŋkpɔ-ukpep kiet emei ɔsɔŋde, utɔ nte itiat, ye ŋkpɔ efen emi edide mmem-mmem ye ŋkpɔemi oduride-mmɔŋ, utɔ nte kusa. Mbufo emekeme ŋko ediduɔk mmɔŋ ndori ke mme ŋkpɔ-ukpep emi ndiwut nte ekpride ɔnɔ mmem-mmem esit edibɔ ikɔ Jehovah. Mbufo emekeme ndien edikot mme esisit ufaŋ-ŋwed ɔtɔkiet ndiwut nte Pharaoh akanamde ye mme udɔŋɔ emi Jehovah ɔkɔdɔŋde (se Exodus 8:28–32; 9:7). Ewe ke otu ŋkpɔ-ukpep emi enehede ada-ɔnɔ esit mme ido Pharaoh? Nso ŋkpɔ ke ɔwɔrɔ ke edinyene mmem-mmem esit? (se Mosiah 3:19).
-
Mbufo ye nditɔ mbufo emekeme ndinam ibat ubak edinam emi ekemede ndiwut ini eke nnyin inyenede isɔŋ esit (nte uwutŋkpɔ, ke itiŋde ndiɔi ikɔ mme ke miduak-ke ndibuana ŋkpɔ ye owo efen). Didie ke nnyin ikeme ediwut Jehovah ete ke nnyin imiyom edinyene mmem-mmem esit?
Exodus 12:1–13
Udia-ɔbɔŋ ekeme ediŋwam mi nditi Jesus.
-
Passover oro ama ekpep nditɔ Israel ndise Andinyaŋa ye nwaidem emi Enye akanamde ɔnɔ nnyin. Nte mbufo eduŋɔde Exodus 12:1–13 ɔtɔkiet, eŋwam nditɔ mbufo ndikut mme ebuana emi odude ke ufɔt mbuk eke Passover ye Erisio-isop eke Jesus Christ (se ŋko “The Passover” ke Mbuk Akani Testament, 70–74). Nte uwutŋkpɔ, didie ke Jesus ebiet eyenerɔŋ emi etiŋde ke ufaŋ 5?
2:54The Passover
-
Mfin emi, nnyin imidia udia-ɔbɔŋ nditi nwaidem emi Jesus akanamde. Mbufo emekeme ediwut nditɔ mbufo ndise udia-ɔbɔŋ onyuŋ eneme abaŋa usuŋ nte edinam emi aŋwamde nnyin nditi Jesus Christ. Mbufo emekeme ediŋwam nditɔ mbufo ndiyom ikɔ oro “ti” ke esit akam udia-ɔbɔŋ (se Moroni 4–5). Mme ndikwɔ ikwɔ kiet abaŋade udia-ɔbɔŋ ɔtɔkiet, ndien eŋwam nditɔ mbufo ndifɔk ekikere emem emi mmɔ enyenede ke ini emi mmɔ ekerede ebaŋa Andinyaŋa. Didie ke nnyin ikeme ndiyom ekikere oro ke ini emi nnyin idiade udia-ɔbɔŋ?
Ke oyomde awak, se ŋwed-ndise ɔfiɔŋ emi eke Ufan .