Kom og følg mig
2.-8. februar. »Herren kaldte sit folk for Zion«: Moses 7


»2.-8. februar. ›Herren kaldte sit folk for Zion‹: Moses 7«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Det Gamle Testamente 2026, 2026

»2.-8. februar. ›Herren kaldte sit folk Zion‹«, Kom og følg mig: 2026

Enok får et syn om Jesus Kristus

Enok ser tidens midte, af Jennifer Paget

2.-8. februar: »Herren kaldte sit folk Zion«

Moses 7

Gennem historien har folk prøvet at opnå det, som Enok og hans folk opnåede: at opbygge et ideelt samfund, hvor der ikke er fattigdom eller vold. Som Guds folk deler vi dette ønske. Vi kalder det at opbygge Zion, og det omfatter – ud over at tage os af mennesker i nød og at fremme fred – at indgå pagter, leve sammen i retskaffenhed og blive et med hinanden og med Jesus Kristus, »Zions Konge« (Moses 7:53). Hvis verden, jeres lokalsamfund eller jeres familie ikke helt er, som I ønsker, den eller de skal være, er det nyttigt at spørge: Hvordan gjorde Enok og hans folk det? Hvordan blev de »af ét hjerte og ét sind« (Moses 7:18) på trods af striden omkring dem? Blandt de mange oplysninger Moses 7 giver os om Zion, så er der særligt en, som kan være værdifuld for de sidste dages hellige: Zion er ikke bare en by – det er en tilstand i hjertet og ånden. Zion er, som Herren har lært os, »de rene af hjertet« (L&P 97:21). Så måske er den bedste måde at opbygge Zion på at begynde i vores eget hjerte og hjem.

studieikon

Forslag til læring i hjem og kirke

Moses 7:16-21, 27, 53, 62-69

ikon, seminar
Jeg kan hjælpe med at opbygge Zion.

Da profeten Joseph Smith første gang lærte om Enok og Hellighedens By, blev han inspireret. Han »vidste, at dagen var kommet, hvor Herren igen ville etablere Zion på jorden« (Saints, 1:108-109), og han indledte en livslang stræben efter at opbygge Zion. Når I læser Moses 7, kan det inspirere jer til at fortsætte med den indsats i dag.

I kan begynde med at undersøge spørgsmålene: »Hvad er Zion?« og »Hvordan adskiller den sig fra resten af verden?« Overvej at skrive de svar ned, I finder, når I studerer Moses 7, især vers 16-21, 27, 53, 62-69.

Jeres svar på disse spørgsmål vil måske gøre det klart, at vi stadig har meget arbejde at gøre for at opbygge Zion. Hvordan gør vi så det? Det kan være en hjælp at tænke på tidspunkter, hvor I følte, at I var »af ét hjerte og ét sind« med nogen (Moses 7:18). Måske var det i en menighed, familien eller en gruppe på arbejdet eller i skolen. Hvad gjorde de mennesker for at skabe retfærdig enighed?

Her er nogle andre hjælpekilder, I kan udforske for at finde ideer og inspiration. Vælg at studere en eller flere og skriv derefter det ned, som I føler jer inspireret til at gøre for at opbygge Zion:

Venner trøster hinanden i en gruppe i klassen

Gud ønsker, at hans folk er »af ét hjerte og ét sind« (Moses 7:18).

Moses 7:53

Jesus Kristus er »Zions Konge«.

Hvad betyder det for jer at have Jesus Kristus som jeres konge? Læg mærke til Jesu Kristi andre titler i dette vers. Hvad lærer de jer om ham? Hvad tror I, det betyder at komme »ind ad porten og klatre op ved [ham]«?

Se også »O, kom, du Konge, kom«, Salmer og sange, nr.21.

Moses 7:28-69

Gud græder – og fryder sig – over sine børn.

Nogle mennesker ser Gud som et fjernt væsen, der ikke påvirkes følelsesmæssigt af det, der sker med os. Enok fik et andet perspektiv på Gud i det syn, der er nedskrevet i Moses 7. Hvad lærte han om Gud – og hvad lærer I – i vers 28-40? Hvorfor tror I, at Enok blev overrasket over at se Gud græde? Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at han gør det?

Efterhånden som synet fortsatte, begyndte Enok også at græde. Men Gud gav ham også grunde til at glæde sig. Se efter dem i Moses 7:41-69. Hvad lærer I af Enoks syn, der kan hjælpe jer til at »opløft[e] dit hjerte og vær[e] glad« på trods af jeres livs »bitterhed« (v. 44)?

Se også Jeffrey R. Holland, »Guds storhed«, Liahona, nov. 2003, s. 70-73.

Moses 7:59-67

Jesus Kristus vil komme igen i de sidste dage.

Enoks syn, især det der er nedskrevet i Moses 7:59-67, er en af verdenshistoriens første profetier om Frelserens andet komme. Hvad gør indtryk på jer ved den måde, disse vers beskriver de sidste dage på? Overvej for eksempel, hvordan I oplever, at profetierne fra vers 62 bliver opfyldt. Hvad lærer disse udtryk jer om Guds værk i de sidste dage?

Se også Henry B. Eyring, »Søstre i Zion«, Liahona, nov. 2020, s. 67-69.

Se mere i denne måneds udgave af Liahona og Til styrke for de unge.

ikon, afsnit for børn 01

Forslag til undervisning af børn

Moses 7:18-21, 62-63, 68-69

Gud ønsker, at vi er »af ét hjerte og ét sind«.

  • For at hjælpe jeres børn til at lære om Enok og Zion kan Í bruge »Profeten Enok« i Historier fra Det Gamle Testamente (s. 19-21) eller det andet vers i »Følg Guds profeter« (Børnenes sangbog, s. 58-59). Derefter kan I bede børnene om at hjælpe med at genfortælle historien med deres egne ord. Billederne af Enok i dette oplæg kan være en hjælp.

  • Her er en måde, hvorpå I kan hjælpe jeres børn til at forstå, hvad det vil sige at være af »ét hjerte og ét sind« (Moses 7:18): Lav et papirhjerte og klip det i stykker, så hvert barn har et stykke. Lad dem skrive deres navn på deres stykke og arbejde sammen om at samle hjertet. Mens de gør det, kan I tale om ting, I elsker ved hvert barn.

mor krammer datter
  • Hjælp børnene med at tælle, hvor mange gange ordet »Zion« forekommer i Moses 7:18-21, 62-63, 68-69. Hver gang de finder ordet, så hjælp dem til at opdage, hvad verset siger om Zion (se også Guide til skrifterne, »Zion«, Evangelisk Bibliotek). Hvordan kan vi blive mere ligesom det folk, der er beskrevet i disse vers?

Anspor til personligt skriftstudium. Uanset om I underviser jeres familie derhjemme eller en klasse om søndagen, så er en af de bedste måder, man kan hjælpe andre til at opbygge varig tro på Jesus Kristus, at hjælpe dem til at gøre det til en vane at søge personlige erfaringer gennem skrifterne. Fortæl om de oplevelser, I har med skrifterne, og tilskynd jeres familie eller klasse til at dele deres oplevelser. Når vi hører om, hvordan læsning af skrifterne er til velsignelse for andre, bliver vi ofte inspireret til at søge de samme velsignelser fra Herren. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 25).

Moses 7:32-33

Min himmelske Fader ønsker, at jeg vælger at følge ham.

  • For at præsentere Moses 7:32-33 for børn kan I tale med dem om et valg, de for nylig har truffet. I kan derefter læse versene sammen for at finde ud af, hvad vor himmelske Fader ønsker, at vi vælger. Hvilke valg kan vi træffe for at vise, at vi vælger ham? Måske kan børnene skiftes til at agere et af disse valg, mens de andre gætter, hvad handlingen repræsenterer.

Moses 7:59-67

Jesus vil komme tilbage til jorden.

  • I Moses 7:59 stiller Enok Herren et spørgsmål. Bed jeres børn om at finde det, og bed dem derefter om at finde svaret i vers 60. I kan også tale med dem om engang, hvor de ventede på, at nogen vendte hjem. Spørg dem, hvad de følte, og hvad de gjorde for at blive klar. Hvordan kan vi blive klar til, at Jesus vender tilbage?

  • Overvej at vise billeder af tilfælde, hvor Frelseren viste sig for folk (fx Evangelisk kunst, nr. 60, 82, 83 og 84). Hvad laver folk på billederne? Hvordan følte folk det mon, da de mødte Jesus? Syng en sang om Frelserens andet komme, som fx »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47), og spørg børnene, hvordan de tror, det vil være, når Jesus kommer tilbage. Lad børnene fortælle, hvordan de har det med at se Jesus, når han kommer tilbage.

Se mere i denne måneds udgave af Vores Ven.

Enok og folk fra byen Zion bliver forvandlet

Forvandlingen af Zions stad [City of Zion Translated], af Del Parson

Primary aktivitetsside: Gud ønsker, at vi elsker hinanden