Kun digitalt
Hellige nøgler blev gengivet i templet i Kirtland
Lær om en af de mest spændende dage, som satte et af de største aftryk på genoprettelsen.
Fra en tale til en gruppe historikere nær Kirtland i Ohio i USA den 13. juni 2024.
Mange mennesker oplevede mirakler i templet i Kirtland i forbindelse med dets indvielse den 27. marts 1836. Nogle så engle, andre beskrev lyssøjler fra himlen, og nogle få så syner af Frelseren.
Men for mig kan alt dette tilsammen ikke måle sig med den evige betydning af det, der skete der den 3. april 1836. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste dag i den vedvarende genoprettelse, hvor flere ting blev gengivet.
Præstedømmenøgler
Præstedømmet er Guds myndighed og kraft. Han skænker sine sønner og døtre myndighed og kraft til at handle i sit navn til frelse for sine børn. Præstedømmets nøgler er myndigheden til at lede, hvordan, hvornår og hvor præstedømmet udøves.
Inden den 3. april 1836 sendte Frelseren himmelske budbringere for at gengive præstedømmet og visse nøgler, så Joseph kunne grundlægge Kirken, organisere præstedømmeembeder og udføre andre opgaver (se L&P 20). Men Joseph havde endnu ikke modtaget alle de nødvendige nøgler.
Den 3. april 1836 – påskesøndag – tog Joseph Smith og Oliver Cowdery til templet i Kirtland og bøjede sig i stille bøn. Vi ved ikke, hvad de bad om, men vi ved, at deres bønner blev besvaret.
De så Jesus Kristus, der præsenterede sig selv og erklærede: »Jeres synder er jer tilgivet« (se L&P 110:1-5).
Frelserens erklæring hjælper os til at forstå, at noget af det, som Joseph og Oliver i stilhed bad om, var tilgivelse. Som svar på deres bøn gjorde Jesus dem syndfri. Han var uden synd. I det øjeblik var de uden synd. Og templet blev indviet, antaget og helliggjort. Alt var parat til det, der skulle til at ske.
Da synet af Frelseren sluttede, kom himmelske budbringere for at gengive hellige præstedømmenøgler. Det er vigtigt at forstå, at disse gengivne nøgler er adskilte og komplementerer hinanden.
Nøglerne til Israels indsamling
Moses gengav præstedømmenøglerne til Israels indsamling (se L&P 110:11). I fordums tid blev Guds pagtsfolk, Israels hus, spredt på grund af ulydighed. Men Gud lovede, at han ville indsamle dem igen. Med genoprettelsen af Herrens kirke og evangelium begyndte han at opfylde dette løfte.
Med indsamlingens nøgler kunne apostlene nu »låse rigets dør op alle … steder«, evangeliet kunne forkyndes over hele verden (se L&P 112:17), og Guds børn kan indsamles til ham.
Med hensyn til Israels indsamling har præsident Russell M. Nelson sagt: »Der sker intet på denne jord lige nu, der er vigtigere … Absolut intet.«
Abrahams evangeliums uddeling
Dernæst gengav Elias »Abrahams evangeliums uddeling« (se L&P 110:12). Vi bruger ofte ordet uddeling i betydningen af en tidsperiode, som for eksempel »tidernes fyldes uddeling«. Men det kan også betyde en enestående tilladelse eller et enestående privilegie. Vi tror på, at Gud igennem pagt lovede Abraham alt, han har. Det er i sandhed et enestående privilegie! I templet i Kirtland blev denne særlige uddeling samt myndigheden til at dele den, gengivet til Joseph Smith.
Hjerterne vendes og beseglingsmagten
Derefter viste profeten Elias sig og bekendtgjorde opfyldelsen af Malakias’ profeti om, at børnenes hjerter ville vende sig til deres fædre (se Mal 3:23-24). Da Joseph var 17 år gammel, havde han hørt om dette fra Moroni (se L&P 2:1-2). Profeten Elias gengav »nøglerne til denne uddeling« eller beseglingsmagten (L&P 110: 13-16).
Gengivelsen af disse nøgler fra profeten Elias betyder mindst to ting. For det første: Det, der er bundet på jorden, er også bundet i himlen (se Matt 16:19). Hver eneste nødvendig ordinance vi modtager, og hver eneste pagt vi indgår igennem præstedømmet i dette liv, vil være anerkendt i det næste liv. For det andet: Med udgangspunkt i mand og hustru, og forbundet til både rødder (forfædre) og grene (efterkommere), er familier bundet eller beseglet sammen for evigt i en evigtvarende pagt.
Ser I hvordan alle disse nøgler er forbundne? Præsident Nelson opsummerede det på denne måde: »Disse nøgler bemyndigede Joseph Smith – og alle efterfølgende præsidenter for Herrens kirke – til at indsamle Israel på begge sider af sløret, til at velsigne alle pagtsbørn med Abrahams velsignelser og til at placere et godkendende segl på præstedømmeordinancer og -pagter og til at besegle familier for evigt. Magten og kraften i disse præstedømmenøgler er uendelige og utrolige.«
Og det er derfor begivenhederne i templet i Kirtland er så vigtige. Det meste af det vi foretager os i kirken, som har en vedvarende betydning, gøres gennem myndighed fra de nøgler, der blev gengivet den 3. april 1836 i templet i Kirtland. Præstedømmet og disse nøgler er vigtigere end selve stedet eller bygningen, men templet i Kirtland minder os på en storslået måde om Guds interaktioner med sit folk. De er hellige beviser på den største genoprettelse, der nogensinde er foregået.