Aber og missionærmirakler

Jeg sagde: »Åh, bedstemor, jeg vil meget gerne komme og hjælpe dig. Jeg har fri på lørdag. Jeg har alligevel ikke noget, jeg skal, så jeg kommer over og hjælper dig med at sætte et net op.«

Da jeg ankom den lørdag, sad hun tålmodigt på sin stol og ventede på mig. Vi gik ud i haven, og jeg hjalp hende med at sætte nettet op. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det, fordi de net er så komplicerede, men den dag i dag hænger det stadig rigtigt.

For mig virkede det ikke som noget særligt at hjælpe bedstemor – jeg skulle ikke noget den dag. Men for hende var det en stor ting. Det lærte mig, at tjeneste måske føles som meget lidt for mig, men for den anden person kan det føles som noget meget stort.

Jeg begyndte også i det små med at fortælle andre om evangeliet. Til at begynde med var jeg meget nervøs – ekstremt nervøs – i forhold til at dele evangeliet med mine venner. Jeg troede ikke, at mine venner ville være interesserede i Kirken. Og jeg ville bare ikke skuffe dem på nogen måde eller have, at det skulle være akavet.

Men for at få mig i gang gav min mor mig et kort fra missionærerne med adressen på kirkebygningen. Jeg gav min ven kortet og sagde: »Kom med til en ungdomsaktivitet. De er virkelig gode.« Han kom og var med til aktiviteten. På køreturen hjem var han stille hele vejen. Ugen efter spurgte han: »Skal vi afsted igen?« Jeg sagde: »Nåh, har du virkelig lyst til at være med?« Og fra da af blev han ved med at komme med til aktiviteter og til sidst også med i kirke.

Da min ven fortalte mig, at han var klar til at blive døbt, sagde jeg: »Helt klart. Giv mig lige et øjeblik til at komme mig over overraskelsen.« Så inviterede han vores anden ven med i kirke, og så var det os to, der hjalp ham. Og sådan, færdigt arbejde – nu er to af mine venner blevet døbt! Og vi tre prøver at hjælpe en anden ven med at komme i kirke, så han også kan blive døbt.

Jeg har set mine venners tro på Jesus Kristus vokse ufatteligt. Jeg tror endda nogle gange, at de har mere tro end mig. Når jeg ser os omdele nadveren sammen, tænker jeg: »Det her er så fedt. Det her er den bedste gave, jeg kunne få.« Det hele begyndte med det lille kort og førte så til, at to mennesker blev døbt.

At gøre en forskel begynder i det små. Det at hjælpe nogen, selv bare at smile til nogen, kan betyde meget. Når man indser den forskel, det gør for den person, giver det én lyst til at fortsætte med at tjene. »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).