Kun digitalt: Tjenestemissioner
Min tjenestemission: At blive Herrens hænder
Min missionspræsident tilbød mig en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til: Muligheden for at tage på en tjenestemission.
Hele mit liv havde jeg fået at vide, at unge mænd, som var i stand til det, skulle tjene som missionærer. Men som tiden gik, stod det klart, at det ville blive rigtig svært for mig at tale med andre hele dagen hver dag i to år.
Tjeneste med et smil
Da jeg blev 18, fortalte min biskop mig, at det at tage på mission ville blive noget af det sværeste, jeg nogensinde kunne gøre, men også noget af det bedste, jeg kunne opleve. Efter mange overvejelser og bønner besluttede jeg mig for at gøre det.
Jeg blev kaldet til at tjene i Californien i USA. Da jeg ankom dertil, kunne jeg trods alle mine anstrengelser næsten ikke sige et ord i nogen lektion. Min missionspræsident sagde, at jeg skulle begynde med at smile til andre. Det virkede så enkelt, men det var noget, jeg ikke gjorde endnu. Da jeg begyndte at prøve det, føltes det godt at smile og invitere Ånden ved at være glad.
En mulighed, jeg ikke kunne sige nej til
Efter seks måneder kæmpede jeg stadig. Jeg havde ønsket om at udføre Herrens værk, men det virkede umuligt for mig at tale med andre hele dagen.
Efter at have talt med mine ledere besluttede vi, at det ikke var det bedste sted for mig at være. Min missionspræsident tilbød mig så en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til: Muligheden for at tjene på en tjenestemission. Uden den mindste tøven, sagde jeg straks ja.
På trods af, at jeg ikke kendte til alt, der lå forude, vidste jeg, at jeg stadig ville være i stand til at tjene min Gud.
At tjene som Frelseren ville gøre det
Som tjenestemissionær hjælper jeg stadig andre med at komme til Kristus ved at tjene med kærlig venlighed, ligesom Frelseren ville gøre det. Jeg tjener på et humanitærcenter, i biskoppens forrådshus, i templet, og jeg hjælper endda med at undervise i marchorkestret på et gymnasium.
Når man underviser i evangeliet, deler man Herrens ord, og når man tjener andre, er man Herrens hænder. Uanset hvad, inviterer man stadig andre til at komme til Kristus og drager omsorg gennem Helligåndens kraft.