Vi kan alle høre til gennem Jesus Kristus
At tjene andre kan være en kur mod at føle sig udenfor.
Den der vogter [Keeping Watch], af Yongsung Kim, billede udlånt af Havenlight
Som et fællesskab af hellige, elsker vi hinanden og byder hinanden velkommen. Det hjælper med at skabe et tilhørsforhold i Kirken for alle.
Det er normalt til tider at føle, at man ikke hører til. Når det sker, har Jesu Kristi evangelium en løsning: tjeneste.
»Følelsen af at høre til kommer ikke, når vi venter på den, men når vi rækker ud for at hjælpe hinanden,« har ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. Det er en del af det, vi er villige til at gøre, når vi træder ind i dåbspagten; at trøste og elske hinanden og bære hinandens byrder (se Mosi 18:8-9).
Jesus Kristus er det bedste eksempel på dette. Han bar hele menneskehedens smerte, synder og sorger (se Alma 7:11-13). Ved at indgå en pagt om at følge ham og holde hans bud kan vi leve sammen med Jesus Kristus og vor himmelske Fader igen i evige familier.
»Derfor kan læren om at høre til sammenfattes til det – som vi hver især kan bekræfte: Jesus Kristus døde for mig; han mente, at jeg var hans blod værd. Han elsker mig og kan gøre hele forskellen i mit liv. Når jeg omvender mig, vil hans nåde forandre mig. Jeg er ét med ham i den evangeliske pagt; jeg hører til i hans kirke og rige; og jeg hører til i hans sag for at bringe forløsning til alle Guds børn.«
Som hellige, kan vi hjælpe hinanden med at føle, at vi hører til gennem kærlighed og tjeneste og ved at følge Jesus Kristus.