Når handlefrihed gør ondt

Brynn Wengler

Kirkens tidsskrifter

Hvad kan I gøre, når andre menneskers valg fører dem væk fra evangeliets glæde?

I har den. Jeres bedste ven har den. Selv jeres fætters mors grandonkel har den! Den er en gave fra vor himmelske Fader til alle hans børn på jorden. Hvad er denne gave så, spørger I? Det er handlefrihed, evnen til at vælge og handle.

Vores evne til at træffe valg gør det muligt for os at udvikle os, og den er super vigtig for, at vi kan vende tilbage og leve sammen med vor himmelske Fader. Men denne gave har også en hård og undertiden smertefuld bagside: Herren siger til os: »Lad enhver vælge for sig selv« (L&P 37:4), og de valg, folk træffer, er ikke altid de varme og rare af slagsen.

Når folk, I holder af, træffer triste valg, især valg, der bringer dem langt væk fra Jesus Kristus, kan det være smertefuldt. Det gør ondt at se nogen, man holder af, foretage sig ting, som man ved i sidste ende vil bringe dem sorg. I overvejer måske om der var noget, I kunne have gjort for at hjælpe. I kan føle jer vrede eller sårede over, at de brugte deres handlefrihed, som de gjorde. I føler jer måske endda lidt ansvarlige for det valg, de har truffet.

Hvis I nogensinde har haft det på denne måde, så læs videre. Lad os lige få nogle ting på det rene.

Frelserens arbejde

Det første, I skal huske, er, at jeres kære allerede har en Frelser. Jesus Kristus har allerede lidt »alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns« (2 Nefi 9:21). Han elsker jeres familie og venner, kender deres hjerte og vil ikke opgive dem. Han ved også, hvordan man bedst kan hjælpe dem.

Selv om det ikke er jeres opgave at gøre det, som kun Frelseren kan gøre, så kan I hjælpe ham med at indsamle sine vildfarne får. Men hvad kan I specifikt gøre? Og hvad bør ikke I gøre? Her er nogle forslag.

IKKE jeres opgave

Tag ikke ansvar for andre menneskers valg. Enhver ansvarlig person er ansvarlig for sine egne valg. Det er okay at føle sig trist til mode over nogens beslutninger, men det er ikke jeres opgave at ændre eller ordne dem.
Vær ikke dømmende eller fordømmende. Skrifterne fortæller os, at Gud er vores ultimative dommer (se L&P 64:11). Snarere end at fordømme nogen, bør I erstatte uretfærdig dom med tilgivelse og kærlighed.
Gentag ikke jer selv alt for meget. At fortælle nogen, at de har truffet en dårlig beslutning, hver gang I er uenige med dem, vil nok ikke være til nogen hjælp. Når I føler jer tilskyndet til at vidne om sandhed, så sørg for, at det sker på en baggrund af kærlighed.
Lad være med at bebrejde jer selv. Nogle gange støder vi nogen, selv når vi forsøger at hjælpe. Hvis det sker, så vær ikke for hård ved jer selv. Prøv i stedet at undskylde, kommunikere med ydmyghed og prøve noget nyt.

Jeres opgave

Ræk ud i kærlighed. Selv om I ikke er enige i alle de valg, en person træffer, kan I stadig vise dem kærlighed. Hvordan kan I føle tilknytning til dem på andre sunde måder? Find det, I har til fælles!
Bed. Bøn er stærk, især når I beder for jeres familiemedlem eller en ven ved navn. Bed Gud om at velsigne dem og velsigne jer med at vide, hvordan I kan hjælpe. Vær så tålmodig med hans timing og svar.
Lyt til Helligånden. I kan modtage specifik åbenbaring (og trøst!) i jeres situation gennem Helligånden. Tilbring tid på steder, hvor Ånden kan være til stede.
Vær et eksempel. Fortsæt med at indgå og holde jeres egne pagter med Gud. Jo tættere I er på ham, jo lettere bliver det at modtage inspiration til, hvordan I kan hjælpe jeres kære. I kan være et eksempel og lys.

Selv når den måde, nogen bruger deres handlefrihed på, gør ondt, er der heling og håb til rådighed for jer og for dem, I elsker og holder af. Vær tålmodig, vend blikket mod Frelseren, og brug fortsat jeres egen handlefrihed i det godes tjeneste.