Kun digitalt: Tjenestemissioner
Fokuser på det du kan gøre
Det var en mission, jeg aldrig havde forventet, men jeg elskede hvert minut.
Da jeg var på missionærskolen for at forberede mig til at rejse til Norge, kom præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab og talte til os. Han underviste i noget enkelt, som jeg huskede på under hele min mission: »Fokuser på det, du kan gøre.«
Hvad er en tjenestemission?
Nogle få uger efter præsident Oaks’ tale blev jeg sendt hjem til Californien af helbredsmæssige årsager. Jeg var helt knust. Jeg følte endelig, at jeg var ved at lære sproget og glædede mig til at komme ud i marken.
Jeg mødtes med min stavspræsident, og han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at tage på en tjenestemission.
En tjenestemission? Jeg anede ikke, hvad det overhovedet var.
Jeg fandt ud af, at tjenestemissionærer kan vælge mellem en række forskellige muligheder for hvor, hvornår og hvordan de vil tjene. Tjenestemissioner fokuserer på at hjælpe missionærerne med at bruge deres evner på en måde, der vil tjene andre.
En god mulighed for mig
Jeg besluttede, at en tjenestemission var en god mulighed for mig for at fokusere på mit helbred og tjene Herren på samme tid. Nogle af mine opgaver omfattede:
-
At være guide på ture på et museum.
-
At tjene som receptionist på missionskontoret.
-
Hjælpe til i fødevarebanker og på en kirkelejr.
-
Hjælpe til med nødhjælp i forbindelse med skovbrande.
-
Tjene i templet.
Min tjenestemission gjorde det muligt for mig at bo hjemme og forbedre mit helbred, mens jeg tjente. Det var en mission, jeg aldrig havde forventet, men jeg elskede hvert minut. Den hjalp mig til at fokusere på, hvad jeg kan gøre, og udvikle de evner, jeg havde til at bringe noget godt ud i verden.
Livslektier fra min mission
Den enkle, men kraftfulde undervisning fra præsident Oaks påvirkede ikke kun min mission, men også mit liv. Den ændrede mit perspektiv. I stedet for at fokusere på ting, jeg ikke har kontrol over, fokuserer jeg nu på at bringe det gode ind i verden med de ressourcer og talenter, jeg har. Ved at fokusere på de evner, vi hver især har, kan vi ændre verden og dem omkring os på en måde som varer ved.