Mødet lørdag eftermiddag
Afstemning af vores vilje med hans
Uddrag
Mine kære venner, når vi vælger at lade Gud være den stærkeste indflydelse i vores liv frem for vores selviske bestræbelser, kan vi gøre fremskridt som disciple og øge vores evne til at forene vores sind og hjerte med Frelseren. Når vi på den anden side ikke lader Gud råde i vores liv, er vi overladt til os selv, og uden Herrens inspirerende vejledning kan vi retfærdiggøre næsten alt, vi gør eller ikke gør. Vi kan også komme med undskyldninger ved at gøre tingene på vores egen måde og i realiteten sige: »Jeg gør bare tingene på min måde« …
Mens personlige omstændigheder såsom genetik, geografi og fysiske og mentale udfordringer påvirker vores rejse, er der i det, der virkelig betyder noget, et indre rum, hvor vi er frie til at vælge, om vi vil eller ikke vil følge det mønster, Herren har forberedt for vores liv …
Som Kristi disciple ønsker vi at vandre ad den vej, han viste os under sin jordiske tjenestegerning. Vi ønsker ikke blot at gøre hans vilje og alt, der vil glæde ham, men vi forsøger også at være ligesom ham …
Jeg vidner for jer om, at når vi følger Herrens vilje i vores liv, vil vi blive i stand til at finde den mest dyrebare perle i verden – himmeriget. Jeg beder til, at vi hver især til rette tid med pagtstillid vil være i stand til at erklære for vor himmelske Fader og vor Frelser Jesus Kristus, at »det, der virker for dig, virker for mig«.